lørdag, september 30, 2006

RØRT TIL TÅRER

Igen i dag måtte jeg tage overarbejde for at blive færdig, jeg vil helst være hos patienterne, men det skal jo også dokumenteres, det jeg har lavet, og hvad jeg har bestilt af prøver.

Trætheden var overvældende, da jeg kom hjem, men en god kop te kan udrette mirakler. I dag var der ikke noget arbejdende folkehold, regn, torden og lyn havde fremtvunget en fridag.

Landmanden var nede med kartofler til en gårdbutik, så jeg smækkede benene op og læste avis. Ejeren af butikken havde tænkt på mig, så landmanden kom hjem med tre buketter og to store strandasters til krukkerne udenfor. Dejligt.

Buketterne blev sat i vaser, og så kom jeg over til bordet, her stod en pakke til mig. Inden i pakken lå det, jeg havde tænkt mig at ønske mig til min runde fødselsdag, et digitalkamera. Så behøver du ikke snuppe datterens, når du skal blogge" mumlede landmanden.

Det allerbedste var dog den lille gule post-it, der var sat på gaven :
Til min elskede fordi : Du hjælper altid, når jeg er presset. Tak for alle madpakkerne :-) Kærlig hilsen din mand.

Er det så sært, at jeg er rørt til tårer ?

9 kommentarer:

  1. Nje det er ikke saert. Jeg er ogsaa roert.

    Jeg vil give Liselotte ret, du har vaeret god til at vaelge, men det er ok at foele sig heldig ogsaa :-)

    SvarSlet
  2. Tak Liselotte og Susan.
    Dygtig ved jeg ikke, om jeg har været, men erkendelsen af at ikke alt guld glimter, og den slidte:kærligheden skal plejes som en blomst, ja den erkendelse er nok langsomt gennem årene blevet styrket.
    Jeg plejer at sige til landmanden, at han har en god kone :-) men jeg har altså også en god mand :-)

    SvarSlet
  3. Nej. Det er der ikke noget at sige til! Jeg ville ikke bare blive rørt, hvis min mand lagde sådanne Post-it lapper til mig. Jeg ville blive direkte forskrækket!
    Min mand er ikke typen, der taler med SÅ store ord. Men sådan er vi jo så forskellige :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er det skønt - han har fortjent et ekstra knus :-)

    Jeg plejer at sige, at et vellykket forhold består af lige dele dygtighed, held og hårdt arbejde... det kræver efter min erfaring lidt af det hele.

    SvarSlet
  5. Helle, tro mig min mand er normalt heller ikke til de store ord, men nu kunne sygeplejersken jo se ham, og han så ikke ud til at være syg eller på anden måde uligevægtig ;-)
    Derfor bliver jeg også 10 gange så glad, som hvis det var hverdag med dejlige ord.

    SvarSlet
  6. Det får han også Lizelotte, når jeg lige bliver helt vågen efter min eftermiddagslur, for han vækkede mig jo ikke. Der var jo fodbold i fjernsynet ;-)

    SvarSlet
  7. Han er dejlig, din mand :-)

    Jeg er nu også sikker på at du får løn som fortjent :-)

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet