mandag, juli 02, 2007

MANDAGSSYSLER

Syssel = en stilfærdig, mindre anstrengende beskæftigelse som man kan gå til og fra.

Det er lige det, jeg bruger min hverdagsfridag til, både noget og ingenting. Køleskabet bugner med ting, som snart skal smides ud, så jeg har givet mig den opgave at få mest muligt udnyttet.

Hamburgerryggen er nu blevet til fyld i Anitas skinkeboller, og de er godkendt af sønnen, dejlig nemme at sidde med foran fjernsynet og tilmed velsmagende.


Kærnemælk og chokolade er røget i Catarinas chokoladekage. Kagen skal i fryseren, for husstanden har ikke godt af mere kage lige nu. Så kan den senere blive til feriekage på arbejde med lidt flødeostglasur på.
Resten af kærnemælken står sammen med hvedeklid og rugkærner og syrner til morgendagens grovbrød, hvor de rynkede æbler og hasselnødder skal i.

Vasketøjsbunkerne ude i gangen svinder langsomt, og jeg må hellere sætte min gamle spejder rygsæk op på loftet igen.


”Den er godt nok orange” var datterens eneste kommentar, og så pakkede hun videre i sportstasken til Roskildeturen. Kan man forstå det? Jeg har haft megen glæde af den, den har været med på flere spejderlejre og interrailture, så jeg mente, den godt kunne trænge til en festival :-)

8 kommentarer:

  1. Højere skoleridt i diplomati - hvor mon hun har det fra, Lene ?

    Du er jo myreflittig :-)

    SvarSlet
  2. Nej Ella, jeg sysler ;-)
    Hun er dejlig, min kloge datter. Og jeg kan ikke tage æren, men min kærlighed, den er hun ikke i tvivl om.

    SvarSlet
  3. Det fryder min mave, hver gang andre har lyst til at prøve (nemme) kræfter med skinkebollerne.

    De ER vitterligt nemme og det ER nemt at sidde med, når man blir' lidt lækkersulten.

    Er glad for, at de faldt i god jord hos Jer også :o)

    SvarSlet
  4. de svinder med en vis fart Anita, så tak for opskriften :-)

    SvarSlet
  5. De skinkeboller skal jeg godtnok også lave. Har lige printet opskriften ud.
    For jeg gav blot resten af hamburgerryggen til kattene!

    SvarSlet
  6. Godt Johanne, at vi er kommet ind i den her bloggerverden, der er så megen inspiration at hente :-)

    SvarSlet
  7. Ved godt dette er et gammelt indlæg - men jeg er altså så vild med din blog, at jeg er igang med at læse den fra ende til anden! Og rygsækken måtte jeg kommentere - havde nemlig en nøjagtigt mage til. Hold op hvor der er mange dejlige minder forbundet med dit billede ;-) Og orange er en god farve - den er nemlig nem at finde blandt alle de andre!

    SvarSlet
  8. Rinez, velkommen her :-) Og nu er sønnen rejst uden at tage det orange lyn med :-) kan man forstå det :-)

    SvarSlet