Al den snak om kæmpe romkugler og børn, der plager, fik mig til at tænke tilbage til, dengang mine børn var 4 og 5 år, de ville så gerne prøve at få en kage helt for sig selv. Og her taler vi altså om en stor bradepandekage. Sønnen ville ha brunsviger med flødeskum til, og datterens ønske var gulerodskage.
Samtidig var vi begyndt at samle på Disneys videoklassiker, og det var altid landmanden, som kom hjem med video og blev vældig populær, jeg var mere den fornuftige.
En dag de var kommet hjem fra børnehave, besluttede jeg mig til at være den ufornuftige, så der blev bagt to store bradepandekager, og så blev de placeret inde i stuen foran fjernsynet og så satte jeg kagerne foran dem på bordet. Deres øjne strålede, og lillebror tilbød storesøster, at hun gerne måtte få flødeskum på sin kage, for der var rigeligt. Herefter tog jeg en nyindkøbt video frem, og jubelen ville ingen ende tage. Jeg fik allernådigst lov til at tage et stykke kage til landmanden og jeg, og så blev døren lukket, og der blev råhygget inde i stuen.
Kagerne? Vi havde rigeligt med kage de næste dage, og de er stadig vilde med kager, men har nu et mere fornuftigt forhold til mængden, man indtager.
Hvad vi venter på?
SOLEN
Via dit indslag om kagerne fra dine børns barndom vælter minderne frem. Et godt eksempel du kom med der mht at dele. Mon der alligevel ikke var en periode, hvor de små var trætte af kage-- Det var de ´måske ikke
SvarSletNu kører jeg simpelthen ned til den sol. Ja jeg gør så ;-)
SvarSletHold da helt kagefest! De kunne da opnå det, vi kalder "en sund kvalme". Men kage kan man næsten ikke få for meget af. Selvom brunsviger med flødeskum måske er lige i overkanten :-)
SvarSletGod solferie Lizelotte
SvarSletConny og anonym, kun når vi er gået grassat, holder vi kage pause, men vi prøver med reglen om ingen kage til hverdag :-)