fredag, november 23, 2007

EN MENING


”det er nok meningen, at det skal være sådan” Min kollega i aftenvagten var klar i meldingen. Hun er lidt ældre end jeg, og da det er sjældent, at jeg arbejder sammen med nogle på min egen alder, benyttede jeg chancen til at brokke mig over min manglende energi, min manglende lyst til at få lavet andet end det sædvanlige derhjemme.

Jeg har her i efteråret haft en uges ferie og netop overstået 7 fridage, det kan man ikke se på mit hjem! Loftet truer stadig med at komme ned til os, hvis vi åbner loftlemmen, og kasser hober sig op hernede i huset. Vinduerne kan man ikke kigge ud af, og jeg kan blive ved med at finde ting, jeg burde have gjort, men burde er blevet lagt i seng, for jeg har ikke orket.

Mit strikketøj er blevet lidt længere, bogudlånet til mig lidt større, nå ja der står også leverpostej i fryseren ;-) og der er rent tøj, mad på bordet og støvsuget, så lidt har jeg da lavet.

Men hun har jo ret, jeg ville sige det samme til andre, at der er en mening med behovet for at drosle ned, og jeg er jo ikke den eneste, hvor den manglende sommersol har lavet et underskud på energibalancen. Jeg går ind for sol og vind energi, så gårsdagens solstrejf blev hilst velkommen, og jeg nød vinden i mit ansigt, da jeg var på indkøb.


Solen er også fremme i dag, så jeg suger til mig inden aftenvagten, og i morgen har jeg byttet mig til friweekend, der er julefrokost i sigte, og lillesøster fra København kommer også i weekenden, så jeg glæder mig.


Ha en god weekend.

7 kommentarer:

  1. Tak, og også god weekend til dig, Lene. Jeg gætter på, at vi er mange, der har mindre overskud i de mørke måneder. Vi må prøve ikke at have dårlig samvittighed.

    SvarSlet
  2. Madame,det kan vi godt blive enige om :-) Måske er det for mig også et spørgsmål om at definere hvad vil jeg egentlig nu med mit liv. De unge mennesker flytter efter nytår, så vi skal jo til at finde en anden hverdag nu.

    SvarSlet
  3. Tja, kære Lene. I dag skinner Solen, i morgen er det måske gråvejr. Både udenfor og i ens eget indre.
    Den tanke der kommer til mig lige nu er ..at når du ved, at de unge mennesker flytter efter nytår, så bruger du jo energi allerede nu på at tænke tanker omkring dine og landmandens hverdage bagefter.
    Og jeg behøver vist ikke at fortælle dig, at der er ikke noget som trætter så meget som at tænke :-) Både over livet i al almindelighed, men også tanker fyldt med dårlig samvittighed.
    Når man så samtidig tænker over årstiden og den manglende sommer...så...

    Din kollega har ganske givet ret i, at der er en mening med det.
    Jeg plejer selv at sige, at intet er nogensinde helt så skidt, at det ikke er godt for noget andet.
    Det er mit motto, som jeg klamrer mig til i trætte stunder.
    Meningen for dig nu er... at du skal lade være med at have dårlig samvittighed og give krop og sind ro til at forberede sig på en ny periode i dit liv.

    Og så synes jeg da ellers iøvrigt, at du har fået lavet meget.
    Også knus til dig :-)

    SvarSlet
  4. Tak Johanne, og endnu engang, du er god med ord, tak

    SvarSlet
  5. I lige måde, Lene mht den gode weekend - og vi kan godt, hvis vi er "standhaftige" - drosle ned - og bruge tid på noget som er mindst lige så vigtigt som oprydning og rengøring - at tænke og "tulle" og bare trives :-)

    SvarSlet
  6. Hvorfor skal man egentlig gjøre så mye? Kanskje det er derfor jeg har så lite dårlig samvittighet. Jeg gjør så lite. Jeg går på jobben og der er jeg flink jente. Så spiser vi middag, så setter jeg på en oppvaskmaskin, en vaskemaskin eller noe lignende. Resten av dagen tilbringes i sofaen. Det leser jeg, sover, spiser kvelds, strikker, ser på TV, prater med min mann, snakker i telefonen. Sånn er det, og sånn skal det får være fram til lyset kommer fram igjen.

    SvarSlet
  7. et cetera :-) og jeg har tænkt mig at trives i denne weekend :-)

    Hege, i hverdagen på arbejdsdage får jeg heller ikke lavet andet end arbejde, lidt mad og en enkelt vask. Men jeg kunne godt bruge en lærers rytme, jeg har jo prøvet det som barn af lærere. En lang sommerferie, efterårsferie, juleferie, vinterferie og påskeferie. Det at holde ferie sammen og få nogle af de praktiske gøremål ordnet sammen,men sådan er hverdagen og ferien ikke her hos os, og jeg er udpræget et gruppemenneske, jeg arbejder bedst og mest, når jeg arbejder sammen med nogen.Så jeg halter konstant bagefter med disse gøremål, og jeg bliver irriteret over min dårlige samvittighed, så det vil jeg arbejde med :-)og lige nu nyder jeg weekenden :-)

    SvarSlet