lørdag, marts 31, 2007

LIFLIG LØRDAG



Morgenstund har guld i mund og guld betyder glæde.

Endnu er det mørkt, når jeg står op kl. 5 for at gøre mig klar til arbejde. Desto skønnere er det at kunne sove til kl. 8 og vågne til strålende solskin og fuglesang.

Laika ter sig som en balstyrisk forårskåd kvie, når jeg finder traveskoene frem, og når remmen så bliver taget ned, ja så bliver hun lukket ud, for bryggerset er ikke stort nok til en hund, der øver sig i højdespring og karruseldans på samme tid, samtidig med at jeg gør mig klar.



I dag gik vi hen til Sandelsbjerg, jeg skulle lige se, om anemonerne var begyndt at titte frem, men det varer lidt endnu.

Sønnen skal til efterskoletræf og årgangsfest, så jeg har været taxa chauffør. To år i træk tog vi turen til Hørby Ungdomsskole hver weekend, vi kendte efterhånden hvert et sving, men vi har ikke fortrudt. Det gav vore to børn en oplevelse for livet, og de modnedes og var klar til at foretage et valg og stå ved det valg. Ingen af vore børn har været glade for gymnasiet, men de valgte selv, og de valgte også at holde ud. De oplevede så midt i 2. g, hvordan fællesskabet gav dem nogle glæder og overskud til at klare det faglige, så de i 3.g følte, det var det rigtige valg.

Lørdagen er kun halv begyndt eller halv færdig, så jeg har stadig en dejlig dag foran mig.

fredag, marts 30, 2007

DAFFODIL


Der er visse ord, som bare lyder dejlige og lidt sjove. Påskeliljer på engelsk er jeg vild med.


Efterhånden har vores pilehæk fået masser af små påskeliljer foran sig. Her ryger nemlig alle de små potter ud, når de er færdige med at blomstre, og næste år belønner de os med at være de første forårsbebudere.


Dagen i dag har været lys og god trods indearbejde. Efter arbejde tog Laika og jeg 6 km i skarp trav,jeg startede ud med tættillukket fleecetrøje, men til sidst blev den smidt, der var varmt og dejligt.Nu har jeg lokket landmanden til at køre ud til havet(og spise is, shhh)

ET HÅNDKANTSSLAG ELLER SÅDAN NOGET

Det danske sprog er en svær en, selv for danskere, og landmanden var ved at flække sammen af grin, da fruen lidt friskfyrsagtig foreslog, at vi skulle give hinanden et håndkantsslag på, at motion skulle mere ind i vores liv.

Jeg kunne da godt få et håndkantsslag, men mon ikke jeg foretrak, at vi gav hinanden et håndslag på aftalen. Ja ja til grin kan man altid blive.

Men jeg har lovet mig selv, at nu skal skridttælleren op over de 10000 skridt hver dag, og som I kan se ude i højre side, så sker det ikke hver dag.

I går aftes tog jeg derfor lommelygte og Laika med ud på en lille gåtur kl. kvart i sovetid og travede derudaf. Jeg havde gået 6200 skridt på arbejde og 2000 herhjemme, så de sidste 2000 kom i hus ved en rask tur hen forbi naboejendommen og tilbage igen, og vi nød det begge to.

torsdag, marts 29, 2007

DER SKAL SÅ LIDT TIL

I Alt for Damerne er der i denne uge en artikel om: din sundhed, rager det din chef? Her er så igen et firma, hvor medarbejderne kan købe sund og lækkert mad til billige penge, der er tilbud om motion og andre sundhedsfremmende tiltag.
Jeg når lige at tænke mit, ja ku vi da bare få lov til lidt ro i frokostpausen og tilbud om motion og massage, og så vender jeg siden, og så læser jeg lige mine tanker formuleret af en narkosesygeplejerske.
Der skal så lidt til, vi ved godt, at vi financieres via jer andres skatter, så et vældigt fint motionscenter får vi nok ikke, men tilbud om en fysioterapeut, der kunne vejlede evt. give massage, det kunne være lækkert.

Lige for tiden har vi det godt i apopleksigruppen, der er ikke det hårde pres på med mange meget tunge patienter, og det giver lige det lille overskud til at være gode ved hinanden. Små skulderklap og glade smil fylder min hverdag, det er rart og dejligt.

DET TALER VI IKKE OM

Hjemme hos os ville jeg nok betakke mig for, at det var dagens emne ved middagsbordet.
Men når selv sundhedspersonale har svært ved at tale om det trods en viden om det, så kan det blive et problem. Hvis man regner med, at folk nok skal nævne det, hvis det er et problem og dette så ikke sker, så kan disse antagelser føre til voldsomme smerter for patienterne.

Fordøjelsen, hvordan ser det ud med den?

Når man er syg, kan ens fordøjelse let gå i stå. Inden for mit gebet, apopleksi, er der mange faktorer, der spiller ind.
Nedsat bevægelighed giver næsten sig selv, når man bliver halvsidig lammet. Har man synke/tyggeproblemer, så er den føde man får let fordøjelig, den er anderledes, end hvad man normalt får.
Man har måske nedsat appetit, kan ikke selv drikke, er afhængig af personalets hjælp og får måske for lidt at drikke.
Derudover kan nerveforsyningen til tarmperistaltikken(tarmbevægelserne, der skubber føden igennem systemet) være forstyrret.
Man får måske smertestillende, der nedsætter tarmperistaltikken.

Afføringstrangen kan helt forsvinde, hvis man er på toilet f. eks på sygehuset, hvor mange går forbi, eller hvad med et bækken på en fire-sengs stue, det er nok ikke lige der, man presser mest. Eller hvad med at sidde og dingle på en bækkenstol i en dårlig siddestilling, det fremmer ikke ligefrem presseevnen.
Der er så mange faktorer, der kan give forstoppelse, og vi prøver at forebygge ved at ændre på de udløsende faktorer. Vi kan dog ikke ændre på, at patienten får bevæget sig mindre, skal spise letfordøjelig mad, eller at tarmperistaltikken kan være ramt.
Vi har så valgt at give afføringsmidler forebyggende, for hvis man er trist, træt, har nedsat energi, nedsat appetit, så bliver det ikke bedre af at være forstoppet. Enhver, der har prøvet dette, ved hvor meget energi, man mister og hvor ubehageligt det er.

I mit fagblad var der en historie engang om en ung kræftramt kvinde, som fik meget morfin smertestillende, hvor ingen havde spurgt til fordøjelsen, og hun syntes selv, det var svært at starte med at tale om problemet. Hun var så forpint af forstoppelse, og det tog lang tid, før man fik hendes mave til fungere igen.

Så hos os prøver vi at huske at spørge til folks afføringsmønstre før indlæggelse og tilbyde faste toilettider.Der er visse vikarer, der synes, vi er lidt emsige og hurtige med klyx, magnesia og laxoberaldråber, men hvis man først har prøvet at stå med en patient, der er massivt forstoppet, så ønsker man aldrig mere at udsætte en patient for det.

onsdag, marts 28, 2007

ET SKØNSOMT MIX

Kan man blande ældgamle latinske sange sammen med mere nutidige gospelsange?

Lige da jeg så programmet for påskekoncerten, syntes jeg, det var en rodet forestilling. Men så stod organisten op og bød velkommen og fortalte om sin ide med sammensætningen.

Vi bevægede os mod Jerusalem, var til den første nadver, oplevede korsfæstelsen og græd sammen med Jesu mor, dette foregik ved hjælp af gamle sange udført af duet og orgelakkompagnement, tilsat lidt recitation. Så var der et par fællessalmer, der ledte frem til påskemorgen, og så kom vi på med glæden og lovsangen, Shine your light on me, Lean on me when you’r not strong, I will open up my heart.

Det fungerede faktisk godt og føltes som en helhed trods forskelligheden.

En dejlig dag og heldige jeg fik endnu et ønske opfyldt.

REN NYDELSE

Sangen fra haven er overvældende, nu hvor terrassedøren står åben, der er en kvidren uden lige.
Jeg venter gæster, så der bages boller og skinkestang, mine forældre kommer for at fejre mig og for at høre mit kor synge i aften til en påskekoncert.



Mit halstørklæde i mohair og anneføddermønster er færdigt, nu mangler hæftning og lidt vask og stræk. Sæsonen er over, men det bliver en nydelse til efteråret at slynge det om halsen. Til sidst blev mønsteret automatiseret, jeg skulle ikke sidde og tænke over hver en maske, fik jeg blot startet rigtigt, så kørte det på – ikke rygraden, men nede i de dybere hjernelag.


Mine påskeliljer er dobbeltbladet, og jeg ved, det vil fryde min far, for sådan så påskeliljerne ud hjemme hos min bedstemor.


Forsythiagrene har jeg altid forbundet med mit barndomshjem, min mor tog altid grene ind til påske, og så stod de der sammen med påskeliljer og lyste om kap med solen.

Det er den helt rigtige dag mine forældre kommer, jeg glæder mig og skønner på, at jeg stadig har nogle, der kan fortælle mig om min barndom, om mine bedsteforældre, om min families historie.

tirsdag, marts 27, 2007

PRØV DET

De vandt sølv, godt gået. De er curlingkvinderne. Har du aldrig prøvet curling, har du noget sjovt til gode.

Sidste gang de vandt i 98, var vi nogle af dem, der hoppede på vognen, og vi fandt ud af, at det var alletiders familiesport.

Vi dannede et hold, farmand var skipper, moderen, søn og datter fejede det bedste, vi havde lært, og vi var gode. Vi kunne godt tæske et voksenhold, og sådan tre timer fredag aften gav et bedre sammenhold end Disney og fredagsslik (slikket smagte nu også godt, når vi var hjemme igen kl. kvart i midnat).

Is-tiden fredag aften blev så desværre også den faktor, der fældede vores hold, vores børn var blevet 13 og 14 og ville gerne være sammen med vennerne fredag aften, men vi kan stadig grine over alle de sjove minder.

SKØNNE AFTENER

Lykken er at kunne gå og luge i haven efter aftensmaden.

Lykken er at klippe små forsythiagrene af og glæde sig, til de springer ud herinde.

Lykken er at sætte egne påskeliljer i vasen.

Lykken er at det tunge hoved, der har præget mig og mit humør i dag, er væk.

mandag, marts 26, 2007

AFTENHYGGE



Sommertiden viste sin effekt, solen var med mig lige til den sidste spand vand var smidt ud på gårdspladsen.

Begge mine mænd er kommet hjem, der er blevet afleveret kartofler til en gårdbutik og der er blevet sunget.

En pose valnøddeboller er varmet og spist, for en gangs skyld satte vi os sammen og nød samværet. Vi er slemme til at sætte os forskellige steder i huset, så det var rart at sidde lidt sammen uden et tændt fjernsyn.

Nu spilles der guitar nede på værelset, landmanden er i gang med nyhederne, og jeg vil finde min bog og bare nyde resten af aftenen

HVERDAGENS LYDSPOR

Udenfor synger fuglene om kap, mens jeg hænger vasketøj op. De kvidrer hver deres melodi, og jeg kender dem ikke, men nyder det.Der har været solsorte, gråspurve, mejser, grønsisken,dompap,agerhøns og fasaner i vores have.

Indenfor har jeg gjort noget, jeg sjældent gør.Radio/CD har kørt i dag. Jeg har hørt Nora Jones, hendes rolige, melodiske stemme har været som små klap på skulderen.
P4 formiddag handlede i dag om konflikthåndtering i hjemmet, mellem naboer og på arbejde. Vi outsourcer alt det trælse i hjemmet, rengøring, havearbejde, i stedet for at bruge det som en anledning til at være sammen. Så kan vi få tid til at skændes om, hvem der henter børn, hvem der glemmer at sætte i opvaskemaskine etc.Tja måske har de ret.

En smut på P1 gav et øjeblik med en afdelingssygeplejerske, der fortalte om et øjeblik, der betød noget for hende. En ung mand med muskelsvind og respiratorafhængig, som fik sit ønske om et faldskærmsudspring opfyldt. Ved fælles hjælp fandt man frem til en engangsrespirator, som kunne bruges i luften, og meget af personalet fra afdelingen brugte en fridag på at se det dejlige øjeblik, da patienten fik sit ønske opfyldt.
Grib dagen, nyd øjeblikket, fokuser ikke på vanskelighederne, men mulighederne var hendes bud.

Frokostpausen blev nydt udenfor med en god bog.

Så ikke mere overspringshandling, de sidste rum mangler, og jeg har nydt det indtil nu :-)

EN HVERDAG

Det er hverdag, og hvad betyder det så. Hver betyder alle i en mængde på to eller flere, men betragtet en for en (Gyldendals nudansk ordbog), dag betyder den del af døgnet, hvor det er lyst og de fleste er vågne.

Hverdag betyder nok for mange arbejdsdag og weekend er synonymt med fri. Sådan er det ikke som sygeplejerske, jeg arbejder på hverdage og i weekends, jeg holder fri på hverdage og i weekends.
Til tider synes jeg, de løber sammen.
Hverdag kan også stå for det kedelige og uopfindsomme, alle ”burde”tingene.

”Hvorfor er du allerede stået op, du har jo fri” For en ung gymnasieelev er fri ensbetydende med at sove længe, at lave ingenting udover det, der er sjovt.

I dag vil jeg prøve at få hverdagstingene gjort, ikke udskyde dem, ingen overspringshandlinger.
”Elsker du ikke, når solen skinner, at flyve på rengøring, pudse vinduer, lufte dyner, støvsuge selv under sengene, få alt strygetøjet til side!” Min kollega kan ikke forstå, jeg ikke synes, det er skønt.

Mit mål i dag er at lære at synes om hverdagens sysler, ”det er ikke målet, der er det afgørende, det er, hvordan vi kommer frem til målet”

Min hverdag er begyndt, solen er allerede fremme og lyser op på stalden, hvor landmanden er startet sin hverdag. Min hverdag på afdelingen elsker jeg, nu vil jeg øve mig i at finde arbejdsglæden frem herhjemme.

Med sådan et vejr må det kunne lade sig gøre.

søndag, marts 25, 2007

SOL = VAND

Hvis man har hang til hyppig væskeindtagelse, så skal man ikke bo hos mig. I hvertfald hvis man er blomst. Solen afslører for en gangs skyld ikke snavsede vinduer her, i stedet ser man tydeligt, hvilke blomster, som ikke bliver boende hos mig ret længe.

Til gengæld bliver jeg belønnet af blomster med hang til lidt væske,lige nu har jeg to små legoblomster og flere på vej. Og påskekaktussen belønner mig med mange blomster

Og midt under dette skriveri dukker to svogre op med en smuk sammenplantning med grønne planter og to små porcelænsblomster, de(eller snarere deres koner) kender mig :-)

LIDT HAR OGSÅ RET

Tre aftenvagter og en dagvagt med en sommertidsnat imellem kan godt gøre en træt.
Men jeg nåede lige 10 minutters solnydelse på terrassen, før jeg fortrak til den varme sofa.
Der er helt stille herinde, hele huset sover og jeg tror, jeg følger trop.
Skøn solrig søndag. ahhhh

lørdag, marts 24, 2007

HONEY I'M HOME

Vel mødt på arbejdet indløb meldingen om en syg aftenvagt, så ansvarshavende måtte i gang med telefonen, ingen held, så vi blev enige om, at jeg kørte hjem og kom igen kl. tre.
Så nu har jeg nået at læse Ondt Blod færdig, og den er ond, som Ella skrev, men spændende og lidt håb for menneskeheden efterlader den da også.


En tur omkring de marker, vi ikke tog forleden dag, nåede Laika og jeg også.



En kop te, en landmand der er klar til Mikkel Kessler, en sygeplejerske, der er klar til vagt, en søn, der er klar til computerspil hele natten med teenklubben - jo vi hygger os herude på landet.

IGEN OG IGEN

Det kan ikke siges tit nok !

Det kan ikke understreges tit nok !

Der er helt sikkert undersøgelser, der dokumenterer det.

Gode kolleger gør livet lettere, skønnere og lysere.

Kan I ha en rigtig god lørdag, jeg har haft to aftenvagter med skønne mennesker, nu skal jeg have to dagvagter med lige så skønne mennesker, og så meldes der ovenikøbet om dejligt vejr her i weekenden.

Jeg er så heldig.

fredag, marts 23, 2007

MÅ SYGEPLEJERSKER GRÆDE?

Indlevelse, omsorg, varme, nærvær, alt det forventer vi vel fra de professionelle, når livet ramler ned omkring os.

Men sygeplejersker, der græder, kan trække opmærksomheden væk fra patient og pårørendes sorg og angst. Den professionelle skulle gerne kunne sætte sig ind i tankerne, følge patient og pårørende, søge at hjælpe, men sygeplejersken skal jo ikke overtage andre menneskers sorg, hun skal nødigt være påtrængende i sin omgangmåde med patienter og pårørende.

Vi kender alle til typen, der ganske enkelt ikke kan lade være med at tage vare på andre, sætter sin egen sorg til side for at være for andre. Hvad nu hvis patient og pårørende er den type, så får de travlt med at trøste sygeplejersken, og får dermed ikke lov til at mærke efter deres egen sorg. Og det er jo patienten, der skal leve (eller ikke leve) med sin sygdom.

Omvendt så må patient og pårørende jo godt mærke, at her er et menneske af kød og blod, et menneske, der kan blive trist på andres vegne.

Jeg har tit fået tårer i øjnene, jeg har tit været berørt af situationen, jeg har også grædt, men ikke meget. Til gengæld har jeg grædt uden for stuen, følt mig afmægtig og så er det guld værd at have kolleger, der kan lytte, vise omsorg og stille de spørgsmål, der får mig til at kunne hjælpe patient og pårørende, for de har ikke brug for en tudesidse. De har brug for en sygeplejerske, der kan rumme sorgen og afmægtigheden.

torsdag, marts 22, 2007

MOTIONSVARIATION

Når jeg vil gå 5 km herhjemme, kan jeg vælge at gå til venstre 2½ km forbi 4 nabogårde og så tilbage igen, eller jeg kan gå til højre 2½ km ind i den fredede højmose og så tilbage igen. Det er der ikke megen variation over.

En gammel landmand fortalte mig engang, at han om sommeren altid gik en aftentur rundt om markerne på hans ejendom. Det prøvede jeg i dag, vejret var stadig koldt, men solrigt, og jeg travede mig til varmen.

Laika var i slaraffenland, normalt bliver hun holdt tæt til mig enten med snor eller med ord. I dag kunne hun løbe frit, markerne blev afsøgt for spor, hun sprang over grøfter, eller hun sprang i grøfterne, så hun fik god motion.

Det gjorde jeg også, vores marker er dejlige rektangulære, 500 meter lange og de fleste 250 meter brede. De er flade, så de er enhver landmands drøm, når der skal laves markarbejde. Men jeg skulle alligevel koncentrere mig, da spagnumjord jo er blødt, og der var græstuer og halmstubbe at holde øje med. Det blev til godt 6000 skridt, og mon ikke jeg forbrændte flere kalorier ved at gå langs markerne end på asfalt/grusvej?



Hvis du kan gøre billedet større, vil du opdage min hund :-)

NÅR JEG BLIVER GAMMEL….

Hvis man er ældre som 60 årig, og det jo hedder gammel, ældre, ældst – så må jeg være gammel nu!

I Jyllands Posten i går var der refereret en undersøgelse af, hvad der kunne få ældre til at blive på arbejdsmarkedet længere. Rigtig mange havde den med nedsat arbejdstid med lønkompensation som favorit, det kan jeg da godt forstå, men mon den er realistisk i det virkelige offentlige liv?

Jeg har besluttet, at jeg bliver, til jeg er 62 år, om jeg bliver længere, har jeg ingen anelse om på nuværende tidspunkt.

For et år siden syntes jeg, at mine kolleger på 55 var nogle pylrehoveder, når de sagde Lene vent du bare, det er hårdt at blive gammel. Jeg synes stadig ikke, jeg har problem med at klare mit arbejde, MEN jeg er fuldstændig færdig, når jeg kommer hjem og er lykkelig for, at jeg ikke fik mine børn som 40 årig, så havde jeg haft en på 9 og 10, hjælp!!!! Det tror jeg ikke, jeg havde orket, så var der nok blevet fundet et andet arbejde.

Min drøm er jo at få lov til at slutte mit arbejdsliv på børneafdelingen, men for nylig blev jeg i tvivl. Jeg mødte jo den her gamle kollega, som fortalte, hvor hårdt det var, nok mere psykisk end fysisk, og hvor meget hun nød at arbejde med raske mennesker og have fri hver weekend.

Jeg elsker mine frihverdage og har ikke et problem med at arbejde i weekends, jeg arbejder jo også kun hver tredje. Men gnisten til mit arbejde mangler ind imellem, jeg er åben omkring det, og min ledelse er villig til at hjælpe mig til at få gnisten tilbage. Det er også noget af det artiklerne i avisen omhandler, dette at ledelsen ser og anerkender deres gamle medarbejderes indsats og er parat til at finde måder at give medarbejderen gode arbejdsvilkår på.

onsdag, marts 21, 2007

TOMHED

Det sker ikke hver gang, men når det sker, så føler jeg mig rastløs, jeg vil ha mere, der opstår et tomrum. Jeg er ikke mere del af fællesskabet.

Fjernsynsserier kan ikke gøre det, men visse bøger får mig så langt ind i deres univers, at det er lige før, jeg får abstinenser, når jeg er færdig.

Jeg er hurtiglæser, så der er detaljer, der smutter for mig, men oplevelsen af at læse en god bog, den får jeg.

I går læste jeg Colin Dexters Med døden som nabo, den var hyggelig, genkendelig og godt tidsfordriv. I dag har jeg så været sammen med Annika Bengtzon, Liza Marklunds reporter, og det var som altid en spændende og velfortalt historie, og så pludselig var den slut.

Den her gang synes jeg dog ikke, at LM fik samlet alle trådene, og alt skete lidt vel hurtig til sidst, som om at LM pludselig indså, at nu skulle historien slutte. Nå og nu skal jeg vente til forfatteren bliver inspireret til at fortsætte historien, så jeg får at vide, hvad der sker med den lille familie.

Men jeg har heldigvis lånt flere bøger, så nu dykker jeg ned i Arne Dahls univers med bogen Ondt Blod.

JEG VAR ADVARET

Andre har været ude i dag, så jeg tog det ad notam og havde både halstørklæde, pandebånd og handsker på.
Trods kulden var det dejligt at få lov til at traske,først var jeg lige hen forbi mine buske fra sidste år, jeg glæder mig til at kunne tage forsythiagrene ind i stuen.

I dag tog jeg turen langs markerne, ned til nordre kanal, som leder vandet fra grøfterne mellem markerne til Ryå.
Laika nyder traveturen og tager sig lige en lille svømmetur ind imellem.


Til sidst røg alt det varme tilbehør af, og humør og energi fik lige en tak opad,og så er det endnu mere godt i vente. Jeg skal jo til kor i aften, lige nu øver vi Shine your light og I will open up my heart, og så slutter vi af med This little light of mine, hvor vi alle må byde ind med solo i versene, og fruen her lever sine pigedrømme ud og skråler løs.

LIGE OM LIDT......

Solen skinner herligt derude
lige om lidt går jeg en tur
lige om lidt bliver jeg kontordame
lige om lidt bliver jeg vældig aktiv

men
lige nu fryser jeg
lige nu er jeg træt
lige nu ligger jeg under tæppet og læser Liza Marklunds Nobels Testamente
lige nu passer jeg på mig selv

GISP

Godt nok skulle jeg slappe af i den her ferie, men da ikke så meget at vægten ligefrem viser det!

Nå men solen skinner dejligt, der er plads til en gåtur, og mon det er for tidligt at flytte Hosta og høstanemoner? Jeg er absolut ikke havekvinde, så haven er en kæmpestor græsplæne og så et par bede, der skulle være nemme at holde, men høstanemonerne og hosta er ved at kvæle rhodendronbuskene, så jeg må hellere gøre noget.

I går blev der udtyndet i træerne rundt om plænen, så der er en masse grene, der skal køres igennem flismaskinen. Jo foråret er ved at liste sig ind på os. Der er landmænd, der er begyndt at pløje, men vi venter lidt endnu.
I morgen er det arbejdsdag igen, det er vist godt nok.

Ha en god dag.

tirsdag, marts 20, 2007

GADEBILLEDET



Jeg har altid elsket at betragte gadelivet i større byer, der sker hele tiden noget, og jeg kan sidde og lave historier om de forbipasserende.
Det var der ikke tid til, men liv i gaderne i Paris, det var der. Masser af motorcykler og scootere susede om ørerne på os og gav os længsel efter selv at være en del af dem.


Det første jeg lagde mærke til, da vi kom op fra metroen i vort kvarter, var den rigdom af små butikker, som fyldte gadebilledet. På de 300 meter hen til vores lejlighed var der tre bagere, to af dem var brødudsalg med chokolade og andet godt ved siden af. Der var to slagtere, en fiskehandler, to ostehandlere, to blomsterbutikker, en grønthandler, flere restauranter, et apotek og adskillige tøjbutikker. De var ganske små, men der var liv i dem.

Grønthandleren stablede alle frugter og grøntsager i sirlige stabler efter farver. Selv sidst på dagen blev grøntsager og frugter hele tiden stablet om, så det så indbydende ud. De gik tre mand og sprøjtede vand og stablede. To damer sad ved kassen og en dame gik udenfor og stablede derude. Og så lå der endda også et lille supermarked med masser af frugt og grønt.


I datterens kvarter var der også liv, det var et indvandrerkvarter, så der var masser af forskellige små madbutikker, restauranter, grønthandlere og alskens discount tøjbutikker. Da vi kom der søndag, var gadebilledet fyldt af især mænd, som snakkede med naboerne ved gadehjørnet, biler holdt parkeret alle mulige mærkelige steder, folk stod i kø ved slagteren, som havde grillen med masser af kyllinger stående ude på gaden. De var klar, når kyllingerne var klar.



Da vi havde pakket og gjort ferielejligheden ren søndag, tog vi hjem til datteren med bagagen. Herefter tog vi ind til Champs Elysée og gik en tur ned af gaden fra Triumfbuen. Nogle butikker havde åbent bl.a. Louis Vuitton, men det synes vi ikke lige, vi havde lyst til. Vi nød synet af gadelivet og en enkelt sandwich, som blev betalt så rigeligt.
Herefter måtte vi erkende, at alle indtrykkene fyldte så meget, at der ikke var plads til mere, så resten af eftermiddagen blev tilbragt hos datteren med en god kop te.

Nå ja så fik jeg også den dag lokket landmanden og sønnen på en ufrivillig udflugt. Vi fik lov til at se Paris lufthavn og alle stoppestederne, som lufthavnsbussen kører til. Jeg troede lige, vi kunne blive kørt til terminal 3, selvom jeg godt vidste, at der var ca. 500 meter fra togstationen til terminalen, så vi hoppede på bussen og tog så hele turen rundt og steg af, hvor vi steg på.
Jeg syntes, de skulle være taknemlige for at få lov til at se, hvor stor lufthavnen egentlig er, det syntes de ikke.

GOD MORGEN SOL



Det er lige til at blive i godt humør af. Solen skinner, rim på græsset skal nok forsvinde, og på min trappe og i min stue er der blomster, som gør mig i godt humør, ganske enkelt fordi de er smukke, og fordi de vidner om mennesker, der har tænkt på mig. Jeg går her og nynner:

God morgen sol, god morgen, morgensol,
som skinner ned på bellis og viol,
og ned på Jens og Karl, de frække fyre,
som står og tisser på en tissemyre.

Ha en god dag


LA TERRASSE

Denne reklame bliver jeg ikke betalt for, så er det på plads.

Datteren havde reserveret bord på en restaurant i nærheden af Eiffeltårnet til fødselsdagsmiddagen. La Terrasse ligger lige op af metroen Ecole Militaire.

Der var ventetid, men vi blev budt på et glas hvidvin og overtjeneren, som kunne være bror til Tom Cruise, holdt os hele tiden orienteret. Ventetiden var det værd, for vi fik den smukkeste plads på 1. sal ved hjørnevinduet med udsigt udover et myldrende gadeliv.

Tjeneren var behagelig og god til at informere om de forskellige valg. Først fik vi røget laks med blinis og creme fraiche, dertil en rigtig god hvidvin.
Til hovedret fik vi oksemørbrad med franske frites, skåret i helt tynde tændstikstrimler og dejlig sprøde. Hertil grønne bønner, champignonsauce og en god rødvin.

Så skulle vi vælge dessert. Datteren havde snakket om Creme Brulée, siden hun første gang fik det på denne restaurant for to år siden. Det skulle vi prøve, og landmanden kom under snakken med tjeneren til at fortælle, at vi fejrede min fødselsdag. Det medførte en tjener med stjernekaster på bakken, fire små lys i min dessert og fire glas champagne på husets regning, det blev båret ind mens han sang fødselsdagssang og hele restauranten klappede. Se det var jo noget af en afslutning. Og desserten? Det er ikke sidste gang, at jeg prøver den, den smagte himmelsk.

Udsøgt betjening og mad, der smagte vidunderligt, datteren fik ros for valg af restaurant. Vi havde hygget os og snakket, og det var en fornøjelse at se vore to unge mennesker nyde denne aften.

Vi sluttede aftenen af med at nyde Eiffeltårnet oplyst, og en lille tur ned til Seinen blev det også til, før fruen lokkede familien på en længere omvej, fordi den metro jeg havde læst mig til, var en RER(hurtigtog) station, og de næste toge, der kom der, var eksprestoge. Da en skridttæller ikke klæder en nederdel, så er skridtene ude til højre uden vores lange gåtur om aftenen, vi fik gået MEGET mere.
Men lige netop denne dag blev jeg tilgivet.

mandag, marts 19, 2007

SEJLTUR PÅ SEINEN

Andet ønske på pariserturen var en sejltur på Seinen, der er mange steder, det kan ske fra. Vi valgte at tage til Eiffeltårnet og så tage en times rundfart til de kendte steder.
Vejret var overskyet, men mildt, så vi sad udenfor og nød synet af de mange smukke bygninger
Her var den gyldne Obelisk,

Musee d'Orsay,

Louvre,

Parlamentet og Grand Palais.

Der var også udsyn til en mindre positiv side af Paris, de mange hjemløse, som boede langs Seinen i hjemmebyggede små skure af paller og papkasser eller små iglo telte.


Senere hen sejlede vi omkring Ile de la Cité (byens ø), her hvor Paris starter, og hvor Notre Dame ligger. Vi har tidligere været inde i Notre Dame, så nu nød vi synet fra vandet.
Midt under sejlturen ringede min mobil, og så fik jeg ellers sunget fødselsdagssang af det arbejdende folk på min afdeling.


Efter sejlturen tog vi i et lille teater, som ligger nede i en kælder med flotte hvælvinger, lille og intim. Det bliver brugt til cabaret, koncerter, teaterstykker og familiestykker. Vi var til en familieforestilling, en musical bygget over bdr. Grimms eventyr om de fire dyr, der drager til Bremen for at blive musikanter, men som skal så gruelig meget igennem i den store farlige skov. Vi morede os herligt, vi forstod kun få af ordene, men vi kendte historien, og da det var beregnet for børn, var der meget tydeligt kropssprog.

Så var vi godt møre, en hurtig sandwich på en café og så hjem til en lille lur før aftenens restaurantbesøg.

TRADITIONEN TRO OG SÅ DOG

Fødselsdagsritualet hos os starter altid med morgen vækning med sang og gaver. Det fik jeg også men med en helt anden udsigt fra mit vindue end vanligt.
Der var blevet købt gaver i Paris og Danmark, og sammen med kort og breve var det hele transporteret til Paris. Alle skulle op i sengen (det var nemmere, da børnene var små), og så blev gaver åbnet og kort læst op.



De skønneste gaver fik jeg, Cd med Norah Jones og parfumen Hypnose af mine børn, et smukt, smukt ur af min dejlige mand, øreringe fra min afdeling, Stieg Larssons Mænd, der hader kvinder og et smukt kort fra en af mine nære kolleger, hendes ord varmer stadig.
Dejlige breve fra familien, gaven får jeg senere, min ældste lillesøster havde sendt et lille dannebrogsflag, et lille lys og en lille engel med brevet, så jeg fik også lys på bordet.

Landmanden og jeg gik ud og nød de små butikker, hvor vi købte baguette og croisanter hos bageren, ost hos ostehandleren og frugt ved grøntmanden.

En dejlig start på en dag, hvor vejret artede sig, overskyet men mildt, så jeres stormvejr vil jeg ikke tage ansvaret for.

LOUVRE NOCTURNE

Fredag aften holder Louvre åbent til 21.30, og da der tilmed er gratis for unge under 25 år, og vi ældre tillige får en reduktion i billetpris, ja så blev det planen for første aften i Paris.



Blot det at komme ind på pladsen mellem bygningerne, hvor pyramiden tårner sig op, var et smukt syn. Der er stadig mange delte meninger om at bygge en moderne glaspyramide som indgangsparti midt imellem smukke gamle bygninger. Jeg kunne godt lide det, og når man er kommet ned under pyramiden tager den sig utrolig flot ud med himlen som baggrund.



Vi skulle selvfølgelig se Mona Lisa og Venus fra Milan, men der var jo en masse andet at se på, og vi så ikke engang det halve. Jeg tror gerne datteren, når hun fortæller at hun har læst, at hvis man studerer hver ting på Louvre i 2 minutter, så ville det tage et år at blive færdig.
Vi så italienske religiøse malerier fra Da Vincis tid med de smukkeste klare farver, vi så sarkofager fra før Jesu fødsel, græske statuer og hollandske malere som Rambrandt, Vermeer (ham med pigen med perleørering, den var desværre ikke her) og Ruben. De hollandske malere er noget dystre i deres farvevalg og motiver, jeg kan helt klart bedre lide impressionisterne som Monet og Renoir, men så skal man på Musee d’Orsay. Der var vi for 7 år siden, og det er også en oplevelse værd.
Vi så ægyptiske mumier, store skulpturer af guder, dyr og mennesker og de kongeliges samlinger af glas, jadeskåle og diamantbesatte smykker.

Louvre var oprindeligt en fæstning, senere blev det slot for de kongelige. Og det var nok den store overraskelse for mig, der var så meget at studere i selve bygningerne og deres dekorationer. Det var vildt flot, jeg havde helt ondt i nakken af at kigge på lofter. Kong Ludvig d. 14. lod opføre en sal til ære for solguden Apollon, den hedder nu Apollons galleri, her holdt smykke og glassamlingen til. Skulle jeg have studeret alle dekorationer på væg og loft der, så var jeg ikke kommet ud endnu.



2½ time kunne vi klare, så var vi møre i hovedet og drog hjem til vores kvarter og fandt en restaurant og fik lidt aftensmad kl. 21.30, men det er jo ikke sent i byernes by.

Man må ikke fotografere Mona Lisa. Hvem tror I, der lod sig lokke af datteren til at prøve, og som nok så dumt hæver kameraet godt op, så vagterne rigtig kunne se kameraet. ”Madame, non!” Ups, det var pinligt, og billedet fik jeg da slet ikke, men vagten holdt godt øje med mig, da han senere sad ved nogle andre malerier. Jeg er hermed stemplet som en ulydig 49 årig, heldigvis blev jeg jo voksen næste dag, så jeg lovede sønnen og landmanden, at jeg aldrig ville lave sådan noget som 50 årig ;-)

søndag, marts 18, 2007

DET GJORDE SLET IKKE ONDT

Det er snart tid til afgang fra Paris, og jeg har det stadig godt, selvom det nu er en 50 årig kvinde, der oplever Paris.
Jeg havde så dejlig en fødselsdag i går, men nærmere beskrivelse må vente, til jeg lander i Danmark.
Lige nu sidder vi i datterens lejlighed og slapper af og drikker te. Vi ved nu, hvorfor der ikke findes overvægtige franskmænd i Paris. man får gået mange skridt i metroen,men det er en genial opfindelse, og det er også let at finde ud af. Hver dag passerer 5, 5 millioner mennesker igennem metrosystemet, så vil man studere franskmænd,er der rig lejlighed der.
Hele weekenden har bare været så god, og jeg er klar til de daglige forpligtigelser igen.
Au revoir

torsdag, marts 15, 2007

PERSONALEMØDE

Der var lige det, der skulle være, fagligt input, information og grin og hygge. Og så var der selvfølgelig rigeligt mad. Ja jeg købte også lige 6 poser slik og chokolade, hvis nu det ikke slog til ;-) mon jeg nogensinde bliver klogere ?

Vi fik information om de frivillige, som efterhånden er på mange afdelinger. Meningen er ikke, at de skal overtage vore opgaver, men gøre noget af det, som også giver glæde for patienterne. F.eks. læse op, gå med i kiosken, snakke sammen, spille kort, gå tur eller hvad det nu kunne være. Vi har kun en frivillig en dag hver 14. dag, men vil gerne have flere.Det er så heldigt, at det er en af vore egne sygeplejersker, som er gået på efterløn, som har taget tjansen hos os.

Så fik vi fagligt input i form af vores leders masterprojekt . Fremlægningen tydeliggjorde hvor vigtigt det er, at vi får dokumenteret vores sygepleje, men også hvor gode mine kolleger allerede er til dette. Det var godt at være sammen, vi var ikke så mange, 15 i alt, men det er svært, når der altid er nogen på arbejde. Samtidig har mange jo små børn, og efter en lang arbejdsdag, hvor man først er hjemme ved 16 tiden, så er det ikke lige sagen at skulle ud af døren igen kl. 18.

Nå men nu skal der pakkes, landmanden har købt ny kuffert, men den må jeg ikke kigge i ;-)

MON DER ER NOK ?

Enhver værtindes mareridt er, hvis maden slipper op. Nu er det jo ikke den store tre retters menu, jeg har lagt billet ind på, jeg har lovet at komme med lidt brød til kaffen til personalemødet.

Jeg tænker alligevel ovenstående, men det gider jeg ikke mere. Hvis mine kolleger, hvoraf mange i øvrigt altid er på kur, kan spise 68 boller , tre banankager i tærtefade og en gulerodskage i en mellemstor bradepande, så siger jeg bare, godt gået piger, og så var det det.

Nu mangler jeg bare pynt på kagerne, og så skal jeg vist til at tænke i strygetøj.

HEKTISK AKTIVITET

Her bliver der ikke sovet længe, foråret er ved at være her.
I dag er det første læs læggekartofler ankommet, de bliver læsset over i 500 kgs kasser, så de er klar, når jorden er klar.


De første år, vi boede her, hadede jeg forår og efterår, jeg troede altid, at min kæreste var sur på mig, men nu ved jeg, at han går ind i en tilstand af dyb koncentration, hvor al opmærksomhed er rettet mod jord, vejr og planlægning af aktiviteterne. Det er jo de to årstider, hvor vores indtægt er afhængig af, at han gør det rigtige på det rigtige tidspunkt.


Nu har jeg gjort min pligt som landmandskone, teen er klar og der skal smøres et par franskbrødsmadder til det arbejdende folk, bagefter skal jeg i gang med bagning. Der er personalmøde på min afdeling i aften, og jeg har lovet at give brød, så en spsk. ginseng og turboen er sat til.
Ha en god dag.

onsdag, marts 14, 2007

MENNESKER MØDES

Endelig tog jeg mig sammen og slog to fluer med et smæk ( egentlig skulle det være tre fluer, men den ene fløj ;-) )

Først besøg hos blodbanken for at blive tappet,det var første gang i den her ombæring. Sidste gang, jeg var bloddonor, var før mine børn blev født. Enten er jeg ikke en pivskid mere, eller også har min smertetærskel rykket sig. Det kunne selvfølgelig også være nålene eller sygeplejerskerne, der er blevet bedre. Fakta er, at det gjorde slet ikke ondt, og DET syntes jeg som ung! Her mødte jeg en kollega, jeg ikke har set i 21 år. Hun kunne ikke kende mig, men jeg var jo også vældig ung dengang ;-), og jeg så meget op til hende som den erfarne sygeplejerske med teenagebørn, hun havde en dejlig omgangsmåde med teenagebørnene, der var indlagt på børneafdelingen, så jeg prøvede jo at aflæse "koderne"

Skoene, jeg ville have købt, fandtes ikke, så de passede mig, så mærkelig synes jeg nu heller ikke mine fødder er, men jeg må lede videre.

Og så mødte jeg jo Ella, hun var lige så rar og dejlig, som jeg regnede med, hun var.Det er underligt, hvordan man jo ved en masse om hinanden uden at have set hinanden, men det er lidt, som dengang man havde penneveninder, og så mødtes første gang.Man er lidt spændt og nervøs, og kort tid efter sidder man og snakker noget så godt sammen.

DET GØR MIG GLAD 4

En melodistump og tekst har sat sig fast i mit hoved i dag, nok fordi jeg har gået og tænkt på de små ting, der gør mig glad.
Det er en gammel giro 413 traver, min mormor havde den på plade med Raquel Rastenni.
" Den lykke du søger bag blånende fjeld, den har du måske altid ejet selv. Hold op med at jage i hvileløs ring og lær blot at elske de nære ting"

Jeg bliver glad når jeg møder en lille forkommen krokus midt i en grøftekant.


Jeg bliver glad, når jeg ser på mine to små påskehøns, som minder mig om et dejligt besøg af min grandkusine.


Jeg bliver glad, når jeg ser de første påskeliljer er sprunget ud.


Jeg bliver glad, når jeg står nede ved søen sammen med min livsledsager.


Jeg bliver glad, når jeg nu skal besøge en anden dejlig kvinde.

Ha en god dag.

tirsdag, marts 13, 2007

STORE CLAUS OG LILLE CLAUS

Jeg tror, jeg ved, hvad der står på forsiden af Nordjyske Stiftstidende i morgen, hvis de vel at mærke kan nå at få det med.

Nørresundby Banks generalforsamling så ellers ud til at gå som vanligt. En hurtig generalforsamling og så var der tid til de gule ærter med øl og snaps til, derefter kaffe og cognac med småkager til. Sådan skulle det ikke gå.

Der skulle være valg til repræsentantskabet, og bestyrelsen foreslog genvalg af 5 personer og nyvalg af en person. Så var der en ung mand, der rejste sig op, han mente ikke, der var givet en god begrundelse for, hvorfor vi skulle stemme på de nævnte, egentlig kunne han være lige så god som dem. Han forklarede lidt om sig selv og sine kvalifikationer og stillede hermed op.

Herefter var der skriftlig afstemning, og bankpersonalet fik travlt, men trods det at der aldrig har været skriftlig afstemning i den tid, jeg har været med, så forløb det godt. De vidste, hvad de skulle. Mens vi andre fik gule ærter, talte de stemmer op.

Resultatet: den unge mand kom i repræsentantskabet. Ham der røg ud, var nok den eneste alle kendte og havde en mening om, det blev nemlig Aalborgs borgmester Henning G. Jensen.

Hvad kan man sige? Danskere elsker historier som David mod Goliath og Lille Claus mod Store Claus.

VELVÆRE

Duften er i hele huset nu, det bliver så skønt at komme i seng i aften. Alle dyner og puder har været til luftning ude hele dagen, sengetøjet må nøjes med tørretumbling, for jeg nåede ikke at få det vasket tidsnok til tørring på snoren.

Jeg fik nemlig en tid hos frisøren, og det var en nydelse, hårvask inclusiv hårbundsmassage, jeg var nær faldet i søvn.

Nu er fruen lyshåret, klippet og klar til at mødes med gode venner til generalforsamling i den lokale bank med Papegøjehavens fantastiske gule ærter.

Ha en god aften

MÅSKE

Tågen ligger stadig tungt som en dyne over markerne, men måske er det varsel om klar himmel senere i dag, jeg håber.
Svanerne er på plads i marken, der bliver rodet godt rundt i jorden i håb om at finde spildkartofler, og de små smeltevandssøer bliver flittigt brugt.

Snart kommer tiden hvor landmænd går og tripper lidt, hvor vejrudsigten bliver studeret ivrigt, og der holdes øje med jordens tilstand, er den snart klar, kan vi begynde at pløje. det varer aldrig, så indfinder travlheden sig.
Der skal pløjes, harves, spredes gødning, sås korn og til allersidst sættes kartoflerne.

Vejret er den ubekendte faktor i en landmands liv, og det kan være en medarbejder eller en modarbejder, men vi kommer aldrig udenom det, så lidt efter lidt lærer man, at planer hurtigt kan ændre sig. Så selvom de lover regn i Paris og i Nordjylland i weekenden, så siger jeg bare, lad os nu se, måske?

mandag, marts 12, 2007

STORE VILDMOSE

En gang var det et frygtet sted, en kæmpe højmose, hvor man kunne fare vild, synke i, måske en dag blive overfaldet af de røvere, som man sagde, boede på Sandelsbjerg.
Her er der både Aaby bjerg og Sandelsbjerg, lidt atypisk navne for de ellers så beskedne vendelboer.
I dag i solskinnet er her rart og hyggeligt, men der er heller ikke så meget af højmosen tilbage. I dag er Lille Vildmose syd for fjorden den største.



Ved Sandelsbjerg ligger nogle sten. Sagnet siger, at de var én stor sten, som trolden fra Gjøl kastede for at ramme Børglum Kloster, han forsøgte tre gange uden held. Første ramte Aabybjerg, anden sten Sandelsbjerg, tredje Thise bakker. Årsagen var at den nye kirkeklokke generede jættekvinden i Thise, og hun klagede sin nød til trolden, som hun havde været forlovet med i mange hundrede år.



Oppe fra Sandelsbjerg kan man i klart vejr se ud til havet og til Børglum kloster.
Og ved foden af bjerget kan jeg om sommeren finde anemoner.



Omkring 1930 var der problemer med kvægtuberkulose, og staten besluttede at bruge St. Vildmose som karantæneområde for raske dyr. Landmænd fra hele landet sendte deres raske kreaturer herop, imens kunne landmændene få deres stalde desinficeret.

Der blev bygget 19 staldgårde, der hver bestod af to staldlænger og en lade, derudover blev Centralgården opført med boliger til forvalteren og karlene, den fungerede som hovedgård. Herfra red karlene sommer og vinter ud til gårdene og passede kreaturerne.




Da tuberkulosen var udryddet, lod man en del af den ene stald ombygge til bolig. Herefter blev gårdene forpagtet ud. Det var et nøjsomt liv. Først i 70erne, hvor københavnerne fik smag for den gode vildmosekartoffel, kom der bedre tider til landmændene. De havde forinden købt gårdene af staten. Efterhånden har gårdene fået hver deres særpræg, men i daglig tale hedder de stadig gård 1, gård 2 osv., her bruges ikke vejnr.



Centralgården har ført en omtumlet tilværelse, her har været kostskole for ”vanskelige” børn, militærnægterlejr og økologisk landbrugsskole. I dag er der en efterskole for unge med læsehandicaps og en naturskole.




Og på vejen hjem mødte jeg en af bønderne. Det er ikke som i gamle dage, men ham her er garanteret gift med en sygeplejerske, som taler stolpe op og stolpe ned om forebyggelse af livsstilssygdomme.