fredag, januar 11, 2008

ALENE HJEMME!

Hvem si’r
at man skal være stille
og holde mund
når man ik er lille.
Hvem si’r
vi ikke må lave ballade
og hoppe i sofaen
når vi er glade
i hvert fald ikke mig.

Hvis nogen si’r jeg skal være stor
så si’r jeg åh, la’ vær’
Tju Bang Chokolademand.
Det er mig, der bestemmer her.

Måske er det først i næste uge, det går op for mig, at det er nu! Men lige nu har jeg det godt, og det var skønt at se min dejlige søn springe ud i bilen, storsmilende, for nu er det nu, far og mor bestemmer ikke mere.

Det gør vores børn jo så heller ikke her ;-)

Hvem si’r
man skal bli’ tyk og stor
og vågne tidligt og være sur.
Hvem si’r
man ska’ ha’ slips og briller
få ondt i ho’det og tage piller
i hvert fald ikke mig.

Hvis nogen si’r jeg skal være stor
så si’r jeg åh, la’ vær’
Tju Bang Chokolademand.
Det er mig, der bestemmer her.

9 kommentarer:

  1. Livet består af forandringer, det er det, der gør det så dejligt og spændende.
    Jeg tror også, at vi får en dejlig tid, når engang alle ungerne er fløjet fra reden, jeg vil savne dem indimellem, det er klart, men det bliver også dejligt, med ubegrænset frihed og "os to".
    God og vild fredag aften til dig, eller bare en stille og eftertænksom, du kan selv vælge.

    SvarSlet
  2. nemlig Helle, det er mig der bestemmer her ;-) og lidt landmanden.

    SvarSlet
  3. haha, Lene...mission accomplished. Og enhver bestemmer over sit, nyd stilheden.

    SvarSlet
  4. Selvfølgelig nyder du stilheden lige nu, men der kommer tider, hvor du indimellem vil savne larmen og uroen.... (og så dem begge på en gang, uha....)

    SvarSlet
  5. Jeg tror også, du nyder stilheden. Men en gang imellem vil der komme stunder med vemodige tanker om tiden, der nu er forbi. Man skal lige vænne sig til det. God vind for fremtiden :-)
    Og god weekend.

    SvarSlet
  6. Det er en skøn sang, du citerer der, Lene. Og hvis du føler det lidt tomt, at sønnike er fløjet fra reden, så ved jeg fra mig selv, at det kun er en overgang. Det giver også nye muligheder for os mødre.

    SvarSlet
  7. Tillykke med at I nu er nået så langt! Og jeg mener det :o) Det er en fantastisk frihed når man kan se ens børn er flyvefærdige og at man har gjort et godt stykke arbejde! Og I vil opdage at der er tid til "tosomhed" og det er også dejligt. Men stille bliver der. Ingen venner der lige kigger forbi eller ringer. Det husker jeg som en tydelig forandring ... krammer til dig og landmanden herfra

    SvarSlet
  8. Jeg véd hvordan du har det. Det tager tid at vænne sig til at ungerne er flyttet, men SÅ er det altså også dejligt at være sig selv igen :)

    SvarSlet
  9. kære Jette, Johanne, madame, fru koch og Margrethe. Faktisk så mente jeg, at nu kunne jeg gøre hvad jeg ville, om det så var at hoppe i sofaen ;-)
    Det med at kunne følge dem daglig i deres færden, se deres kammerater og mærke efter om de har det godt nok, kan jeg så ikke mere,og det kommer jeg nok til at savne.
    Men jeg ser det, som I også beskriver, som en mulighed og en udfordring til at begynde en ny fase i vores liv, og det glæder jeg mig til.
    Men i og med at sønnen arbejder herhjemme og datterens værelse stadig står her fuldt møbleret, så kommer vi jo til at følge dem tæt alligevel :-)

    SvarSlet