onsdag, marts 19, 2008

PÅSKEGLAD COUNTRYGIRL

Operation Påskeglad passer godt til det, der sker. I dag fik jeg en pakke ind af døren, og Katja skriver, at hun havde læst lidt med på min blog for at finde en passende gave. Du har ramt plet, Katja, tusind tak for de søde påskeæg, de små hønselys og lommetørklæderne, som jeg overhovedet ikke nænner at bruge.


Glæden forplantede sig i hele kroppen, så jeg satte en CD på med danseglad musik, og så gik rengøringen som en leg.


Landmanden har en meget varieret musiksmag, og noget af det, som vi i starten ikke var fælles om, var countrymusik. Jeg havde ellers fået en pæn dosis af det igennem min levetid, for lillesøster er også vild med countrymusik. Jeg syntes, disse langsomme, sørgelige melodier blot gjorde én trist. Næh hellere noget danseglad musik med tempo i, senere stødte jeg så også på country-rock musik, så da Tamra Rosanes skulle give koncert i nærheden, fik landmanden billetter til koncerten.

Det viste sig så at være 4 countrysangerinder, der gav den hele armen, og hvem kunne ikke sidde stille med fødderne? Fruen, som nu er sprunget ud som countrygirl. I dag fik den ikke for lidt med Tamra Rosanes nye linedanceCD, den er rigtig god til at støve af og lægge vasketøj sammen til.


Og billetterne? De ligger stadig et sikkert sted ;-) men det er jo godt at have en lokal bank, som sælger billetter og kan garantere koncertstedet, at jeg havde købt billetterne.

8 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig overraskelse du fik :-) Jeg synes også de æg jeg fik med i min påskepakke er virkeligt søde.

    Rigtig glædelig påske :-)

    SvarSlet
  2. ..og glædelig påske herfra...håber ikke min og Dittes billet forsvinder, som vi skal bruge lørdag...for billetnet er nok ikke lige gå venlige...godt med lokale banker :-)

    SvarSlet
  3. Glædelig påske, Lene - jeg bliver stensikkert altid lettere stemt her hos dig - det er ikke nogen ringe gave du har dér - at kunne lette og "lysne" - og, jah, det var vist egentlig bare det jeg lige ville sige - i anledning af påsken :-) nå jo, og så et stort varmt klem fra et cetera.

    SvarSlet
  4. Tillykke med din dejlige lokale bank - så du kunne få oplevelsen på trods af gemmelegen. :) Sikke nogle søde høns og æg du har fået.
    God og dejlig påske til dig.

    SvarSlet
  5. Hvor heldigt at din lokale bank kunne hjælpe dig. Jeg glæder mig altså til du finder dem alligevel for hvor kan de dog have gemt sig. De æg og høns er bare så fine. - god påskegave.

    SvarSlet
  6. Stine, det er så dejligt at blive begavet :-) også god påske til dig

    Anne, nej billetnet yder nok ikke den service :-) også god påske til dig.

    et cetera, også god påske til dig, og tak for ordene, dem er jeg rigtig glade for :-)knus herfra

    Helle, de er nemlig rigtig søde, også en god og forhåbentlig afslappende påske til dig.

    Lis, jeg er også spændt :-)

    SvarSlet
  7. Kæreste Lene
    Et lidt forsinket tak for kyllerne! De har pyntet så fint i påsken, men bliver snart pakket væk med det andet pynt.
    Det var rart med lidt påskepynt, som var mit eget, i nogle lidt hjemløse tider (du forstår hvad jeg mener, når du ser min blog).
    Håber din påske var god :)

    SvarSlet
  8. Det var godt Stine :-) men jeg kan desværre ikke komme ind på din blog.

    SvarSlet