Der var engang en lille pige, hun var så smuk og dejlig.
Alt, hvad hun kom i nærheden af, kunne leges med, fantasien blomstrede, hun sang fra morgen til aften.
Morgen menneske var hun just ikke, hun lignede en lille løveunge, som ville bide, når hende mor prøvede at vække hende.
Hun havde sine bestemte meninger, og der var ikke langt fra tanke til handling.
En dag så hun sin far sætte en muldvarpefælde op i haven.
Da faderen var gået ind, så han pludselig den lille pige gå med raske skridt ned i haven, ryggen var meget bestemt, skridtene energiske og målbevidste. Hun standsede op ved fælden, snakkede med sig selv og hev resolut fælden op, smed den på græsset og gik ind og legede videre med sine dukker.
”Muldvarpen skal ikke dø!”
Ak det er ikke nemt at være far i en Disney verden og i en verden med dejligt børnefjernsyn som Vinden i Piletræerne.
Og moderen gemte i sit hjerte billedet af den lille pige i underbukser, trøje og gummistøvler ude i haven.
Hvor blev tiden dog af, jeg synes jo lige, jeg var mor til to små børn ;-)
Ih altså... Nu fik du mig til at tude. Det er bare ikke til at forstå, hvor tiden den bliver af. Mine børn er også store nu - så store nu, at de måske også snart vælger at få børn ;-)
SvarSletDe er i vores hjerte altid - i alle aldre. Og det allerbedste er at se dem som dejlige, voksne og velfungerende mennesker.
SvarSletMen jeg blev også lidt fugtig-rørt af dit minde...
Jeantte Mariae, der er dage, hvor det bobler med minder :-) og jeg bliver så glad for de bobler.
SvarSletLizelotte, det er jo det dejligste, og det er ikke fordi jeg ønsker mig tilbage, men lige i dag savner jeg min datter, og hun er endda i Danmark og ikke som Andreas langt væk :-)
...uh ja den tid...på fredag bliver min ældste 17 år, hvor er de dog blevet af...sidder her og kan se træet ude i haven, hvori der en sommer igennem blev bygget hule og andet godt...og det er kun lige 7 år siden ... :-)
SvarSlettak for at du satte minder igang.
Det er et dejligt billede du har gemt i hjertet. Heldigvis kommer der endnu flere af den slags, selv om børnene vokser sig store.
SvarSletAnne, selv tak :-)
SvarSletLis, vores hjerte er heldigvis stort nok til at rumme mange billeder :-)
Vi skifter deres ble og når vi vender os om er de flyttet hjemmefra :)
SvarSletHelle, tak for morgenens første smil, sådan er det jo :-)
SvarSletTænk , hvor heldig du er :-)
SvarSletJeg føler ofte en dyb taknemmelighed over, at min 3 børn valgt at komme til mig.Tænk, hvis jeg aldrig havde haft den glæde at lære dem at kende !
Ja tænk, er det godtnok 22-24 år siden ældste cyklede alene på den trehjulde ned til farmor og farfar. Jeg kunne følge ham (med tårer i øjnene over, at han nu var SÅ stor) fra køkkenvinduet og hele vejen ned af deres grusvej .... eller da han pakkede den lille røde kuffert og ville flytte ind til Ida (nabokonen) Han kom da heldigvid hjem igen.. :)
SvarSletMiri, jeg føler mig så heldig :-) og indslaget udsprang af en afmagtsfølelse, for i dag er det sværere at hjælpe, når livet gør ondt.
SvarSletJette, flyttede dine også hjemmefra? :-) sådan et billede har jeg også, de var tidlige på den :-)