onsdag, april 30, 2008

PÅFYLDNING

Endelig kom jeg til kor, det var så godt. Gospel er ikke bare de rigtige toner, men også rytmen skal med, så vi har hver gang små rytmelege, hvor hele kroppen er med, hvor vi skal tænke, fornemme og ramme rytmen. Vi skal lytte til hinanden, lære at starte og slutte samtidigt, lære at holde rytmen med kroppen samtidig med at vi synger.

Vi arbejder nu med vores udtryk, så sangen og glæden ved sangen kommer ud til dem, der lytter, og at koncentrationen for at synge rigtig ikke gør, at vi glemmer glæden og historien som sangen fortæller.

Der bliver grinet, der er koncentration, der er knævren, så vor unge leder må hæve stemmen. Jeg får så meget med mig hjem, min krop har det godt, mit hjerte er fuld af god musik med gode tekster, og min hjerne bliver trænet i musik, rytme og samklang.

Til jul fik jeg det Nye Testamente på nudansk, den Nye Aftale, og jeg forsøger at læse et kapitel højt for mig selv hver morgen for at få en god start på dagen og noget at tænke over. Lone Hertz har engang sagt, at man skal starte med Johannes evangeliet, så det gør jeg.

Rundt om i blogland læser jeg om gode bøger, meditation, motion, kostvaner som forskellige måder til at give energi.

Hvordan får du mere energi?

12 kommentarer:

  1. gospel er helt sikkert god til opladning, men også det med at læse, kloge livs ord er vigtige.
    mine valg er forskellige, alt efter tid og rum. Men jeg henter meget af min energi igennem min 8 årige søn der er dejlig uspoleret og bund ærlig i tanker og handling. ;-D

    SvarSlet
  2. Lis, børn har og giver utrolig megen energi :-)

    SvarSlet
  3. Jeg løber 5 km. 4 gange om ugen (kl.6, morgen), det giver energi ! Men vil godt tro at sangen også er energi- givende.

    SvarSlet
  4. Jeg er på daglige vandringer i naturen vi bor midt i. Henter også energi ved bibellæsning. Kirken har et vejledning, der henviser til daglige tekster året rundt. Den kan jeg godt lide at følge i perioder - selvom jeg ikke ligefrem kan kalde mig kristen, finder jeg stor ro i ordene. Åh, elles beder jeg simpelthen om at modtage Guds lys, og det hjælper altid. Smil og kærlige tanker herfra ;-)

    SvarSlet
  5. Godt du kom afsted - gospelkor er noget jeg helst sikkert ville bryde mig om. Det er så vigtigt at kunne give kroppen fri og få det hele ud....

    SvarSlet
  6. Gospel er livgivende at lytte til live, har jeg oplevet. En enkelt gang til et personalearrangement fik vi en omgang gospeltræning (Shackles sang vi), og det var umådeligt sjovt.
    Jeg har prøvet at læse en daglig bibeltekst efter en liste, jeg fandt (i kirken, på biblioteket???). Men jeg forstår det altså ikke. Jeg ville gerne, men kan ikke holde koncentrationen.
    At lytte til god musik, at lytte til P1-agtige programmer, at nyde en overraskende oplevelse i naturen, at læse en god bog, at surfe i blogland. Alt dette giver mig energi.

    SvarSlet
  7. Helle, og velkommen her, min hukommelse er ringe, så jeg kan ikke huske om du har været her før :-)
    Jeg vil gerne lære at løbe, så det har jeg som mål for denne sommer, det må være dejligt.

    Jeanette Mariae, gåture i naturen er livgivende :-)

    Conny, jeg læser højt for mig selv, for ellers mister jeg koncentrationen. Jeg kan så også mærke, at der er ting, jeg gerne ville tale med nogen om, så næste skridt er måske en samtalekreds.
    Jeg vil gerne lytte til P1, men jeg mister koncentrationen, måske pga. min nedsatte hørelse eller måske fordi mine tanker har det med at tage på vandring :-) derfor også højtlæsningen.

    SvarSlet
  8. Det med energi kan jeg ikke give råd om, da jeg tit synes jeg mangler energi.Men gospelkor kunne jeg tænge mig høre,har jeg aldrig hørt

    SvarSlet
  9. Når jeg er rigtig langt nede i energiniveau stopper jeg op og mærker efter - hvad er det, jeg har brug for? Nogen gange er det bare en aften i sofaen med min elskedes arm om mig. Andre gange et stykke god chokolade og en kop kaffe. Andre gange igen en løbe- eller cykletur.

    Men en onsdag aften med X-tetten og sang, fnis og snak virker stort set altid... :-)

    SvarSlet
  10. Conny, det må du høre engang, jeg bliver glad af den slags musik :-)

    Lizelotte, det er en rigtig god ide med at lytte. Lige nu er jeg vist ikke så god til det, men sangen, den er sikker :-)

    SvarSlet
  11. Gospel giver en masse overskud er min oplevelse :) - ja sang i det hele taget, at være kreativ (det kan være på mange måder...), en tur ud i naturen - om det er en gåtur i skoven, på marken eller en tur i haven (og nyde årets gang det givne sted). En lærerig bog. Samvær med gemalen, familie eller venner - jeg synes der er mange ting der giver energi :)

    SvarSlet
  12. Else, alle dine punkter giver også mig energi, og jeg længes efetr at læse en god bog nu :-)

    SvarSlet