fredag, maj 09, 2008

MORGENFRISK

Det er ikke just det, jeg vil kalde mig selv lige nu, men når jeg først er på arbejde, så kommer energien som regel.

Jeg læste om Aricept, medicin til Alzheimers syge, at hvis man var i tvivl om det virkede, kunne man prøve at holde pause, for så ville man mærke det.

Igennem længere tid har jeg taget Melbrosia pga. søvnproblemer, og det virkede. Nu har jeg så glemt at købe det i en uges tid, men jeg syntes egentlig, det gik meget godt uden, indtil nu. De er indkøbt, og jeg er startet igen, så mon ikke der er håb forude.

Rundt om vises der billeder af æbleblomster, hos os er der kun knopper, så i aftes tog jeg et par grene ind, så nu har jeg også æbleblomster ;-)


Udenfor er luften knitrende frisk, fuglene kappes om at synge højest, endnu har solen ikke fået magt, men det skal nok komme.


De næste 15 dage står der arbejde på de 12 af dagene pga. bytning, så jeg ved, hvad jeg skal lave.

Men når jeg kigger på terrassen og rundt om i bedene, så har jeg nået det, jeg ville på mine fridage, og det er en god fornemmelse.

9 kommentarer:

  1. God arbejdslyst kan man vist roligt sige. :)
    Du har været flittig hjemme, det ser rigtig dejligt ud og sommerklar - sådan en aften på terrassen den er noget af det bedste - mad, snak og hele livet vendes. Kan du have en god dag. :)

    SvarSlet
  2. Du har da fået gjort det hele klar til sommerliv :-)

    SvarSlet
  3. Jeg har gode erfaringer med Chello, som er et alterativ til Melbrosia .. Også jeg har "de der nætter" ...:-(

    SvarSlet
  4. Herlig morgenfortælling.

    Det at have søvnproblemer kan være noget så irriterende, men dejligt at du har fundet et middel mod det.

    Ellers vil jeg ønske dig en dejlig dag og god arbejdslyst :-)

    SvarSlet
  5. God arbejdslyst Lene. Og rigtig god Pinse :-)

    SvarSlet
  6. Rigtig god arbejdslyst, Lene - og når du orker, så kom herud til lidt forkælelse :-)

    SvarSlet
  7. Dejligt at kigge på dine smukke billeder her fra betonhuset, Lene. Og ja, jeg vil også ønske dig en god arbejdslyst - håber du alligevl får mulighed for at nyde det dejlige vejr.

    SvarSlet
  8. Rigtig god arbejdslyst, det får du brug for... tre fridage på fjorten dage.... du bliver slidt ned til sokkeholderne, jeg VED, hvor hårdt det er! Tag endelig i mod tilbuddet fra Liselotte eller bare nyd det i de pragtfulde omgivelser hjemme. :)

    SvarSlet
  9. Tak Helle K, håber også du har haft en god dag.

    Miri, det er jeg nødt til, tænk hvis sommeren faldt i denne weekend :-)

    Helle, dejligt at kende et alternativ, hvis det her glipper :-)

    Tak Jeanette Mariae, dagen blev travl men god

    Tak i lige måde Anne :-)

    Tak Liselotte, mail er afsendt :-)

    Madame, jeg nåede at sidde ude og drikke te :-)

    Jette, ja nu har jeg heldigvis fået byttet en dag, så jeg kan komme til jubilæum sammen med gemalen :-)

    SvarSlet