tirsdag, august 26, 2008

UDFLUGT

Jeg elsker at køre med tog, det er ikke særlig tit, det sker, men det føles som en udflugt for mig. Måske fordi jeg i tog, modsat bus og bil, kan læse uden at blive køresyg.

Tiden er min egen i toget, jeg kan sove, læse, drikke te, se ud af vinduet, slappe af, mens jeg bliver bragt derhen, hvor jeg skal.

Så selvom jeg lige nu er så træt, at jeg har ladet landmanden køre af sted på motorcykeltur alene, fordi jeg først havde aftenvagt i går og så dagvagt i dag, så glæder jeg mig til i morgen.

Jeg skal til møde i Odense, så det betyder afgang fra hjemmet kl. 5 for at nå toget. Heldigvis er Kvinden i buret hentet på biblioteket, så nu skal jeg undgå at falde i den bog i aften, for den skal være min tro følgesvend i morgen.

Apropos Jussi Adler Olsen, så læste jeg et interview med ham, hvor han sagde, at han manglede at komme i et dameblad for rigtig at kunne slå igennem herhjemme. Det var nemlig kvinderne, der købte krimibøger. Mon ikke det kan hjælpe lidt, når nu først sister bonde har slået til lyd for ham og nu mig ;-)

Nu vil jeg slappe af og glæde mig til min togudflugt i morgen.

8 kommentarer:

  1. Rigtig god aften og god tur i morgen. Jussi Adler Olsen er en dejlig følgesvend ;-)

    SvarSlet
  2. Jeantte Mariae, tak, og mon ikke tiden den går med raske skridt i morgen :-)

    SvarSlet
  3. Nu er den mand da berømt ;)

    Rigtig god togtur imorgen - jeg har det som du, jeg elsker den frihed jeg føler i et tog - frihed til at kunne gøre alt og intet ;)

    SvarSlet
  4. Helle, vi har i hvert fald gjort vores :-)
    Og tak, nu må jeg vist hellere finde min seng :-)

    SvarSlet
  5. Når du læser dette, er turen forlængst forbi :-)
    Håber du nød den og bogen.
    Han skriver godt! Synes hans bøger er meget uhyggelige...Har du også læst "Fasandræberne" ?

    SvarSlet
  6. Miri, jeg har ikke læst den bog, men jeg er skrevet op til dem alle :-) og jo de er uhyggelige.

    SvarSlet
  7. Sendte en mail til ham (gør jeg til alle dem, som jeg nævner på bloggen), om at han blev rost i høje skyer, og jeg håbede, at flere ville læse ham.
    Har intet hørt fra ham. Det skal jeg heller ikke, men nu ved han det da.
    Fasandræberne er vanvittig god - glæd dig.

    SvarSlet
  8. sister, jeg vil glæde mig og jeg synes det er en rigtig god ide, du har med at skrive til dem, du nævner på bloggen.

    SvarSlet