torsdag, september 04, 2008

TUNGEN LIGE I MUNDEN

ØHH det havde jeg ikke lige forudset, da jeg indbød datteren til at vælge en ponchoopskrift på Drop designs hjemmeside. Hun valgte en hæklet poncho!


Det er godt nok længe siden, at jeg har hæklet, og da hjalp min mor mig. Nå men jeg har fundet Drop designs hækleskole og Hendes Verdens hækleskole, så jeg øver mig på stangmasker og dobbelte stangmasker og tredobbelte stangmasker.


Jeg kan mærke, at jeg har været her før, hånden får hurtigt fornemmelsen af systemet, det er vist den procedurale hukommelse, der hjælper med her.


Nu er der købt garn til poncho, strømper, og sønnen har også fundet opskrift til halstørklæde. Så er der lige de to færdigstrikkede trøjer, som endnu ikke er monteret! Jeg tror, jeg har gang i lidt overspringshandlinger.

20 kommentarer:

  1. Det skal nok ende godt med det hækletøj, Lene - og så er det jo sådan en god undskyldning for ikke at gå i gang med at hæfte ender ;-)

    SvarSlet
  2. Liselotte, som du forstår mig :-)

    SvarSlet
  3. Dumt spørgsmål fra min side af, hvorfor hækler din datter ikke selv sin poncho ?

    Skrevet af en, som har hæklet siden hun var 6 år.

    Men under alle omstændigheder, så svært er det altså ikke at hækle, som de flest gerne vil gøre det, nok snare tvært imod. Så god fornøjelse med hækleriet.

    SvarSlet
  4. Tak Tine og velkommen her. Jeg er slet ikke i tvivl om at min datter sagtens kunne lære at hækle, men her handler det om, at jeg gerne vil lave noget til hende og hendes bror :-)
    Og jeg glæder mig til at få genlært hækleriet, for der er et vist halstørklæde, som mange har hæklet, jeg godt kunne tænke mig :-)

    SvarSlet
  5. procedurale hukommelse sikke et skønt ord...
    og hækling det skal du snart få styr på igen.

    SvarSlet
  6. Anne, det er med at bruge ordene, så kan jeg nemlig huske dem, når jeg skal undervise ;-)
    Hvad angår hækling, så er jeg fortrøstningsfuld:-)

    SvarSlet
  7. Må vi ikke se billeder af den hæklede sag og det rullende halstørklæde.
    Jeg holder også meget af at få lov til at strikke noget til mine børn :-)

    SvarSlet
  8. Miri, med mit sædvanlige tempo tror jeg du har glemt at jeg strikkede og hæklede, når jeg en gang er færdig ;-)

    SvarSlet
  9. Det lyder bare rigtig spændende, Lene! Jeg har ikke hæklet siden jeg var 20, men jeg kan huske, at det var sjovt - og du skal nok kome efter det til søn og datters glæde :-)

    SvarSlet
  10. madame, jeg kan godt lide at strikke, men det skal være sjovt og ikke en pligt, så det tager tid :-) Men jeg kunne mærke i går, at jeg også kommer til at kunne lide at hækle igen.

    SvarSlet
  11. Uha, hvor jeg kender det. Jeg har gennemledt Drops efter en trøjeopskrift selvom jeg burde færdiggøre nogle af de både hæklede og strikkede håndledsvarmere og tørklæder jeg har liggende... Men måske det hele ender med at blive transmogriffet om til noget helt fjerde...

    SvarSlet
  12. Annie, velkommen her. Ja den der transmogriffen kender jeg alt til :-)

    SvarSlet
  13. Sejt at du er gået igang med hæklingen trods det er længe siden du sidst har gjort det. Hæklíng ligger for mig - til den sene side, og er kun noget jeg gør hvis der skal en enkelt kant på...men de flotte hæklede lange tørklæder der fremkommer mange steder ville jeg gerne lære at lave...men det har nok noget med tålmodighed at gøre...
    Venter spændt på dit resultat - men hvis det varer for længe - er der så et link til der hvor du har hittet det?

    SvarSlet
  14. Fedt, Lene! Glæder mig til at se slutresultatet...og ellers så husk på, at det er processen, der er det vigtigste! ;-D

    SvarSlet
  15. God arbejdslyst med alle dine dejlige projekter ;-)

    SvarSlet
  16. Anette, jeg fandt begge opskrifter hos drops, så jeg må lige vise et billede der fra :-)

    Lea, den med processen, den er god. Så dvs. jeg får rigtig meget ud af et strikketøj :-)

    Tak jeanette Mariae :-)

    SvarSlet
  17. Go' fornøjelse med hækleriet. Kan lige oplyse om, at Garngalleriet i Løkken netop har fået Noro strømpegarn i butikken (har ventet på det siden marts).... Det er vist det mange af de lækre halsklude er gjort i, så skynd dig :)

    SvarSlet
  18. Tak Jette, ups og jeg skal arbejde ;-)

    SvarSlet
  19. Jeg kan faktisk slet ikke hækle, men har sat mig for at lære det - så jeg er dig dybt taknemmelig for dine links.

    God weekend :-)

    SvarSlet
  20. Tak i lige måde Lise, og siderne er nemme at gå til synes jeg, held og lykke.

    Og Lise, velkommen her, faktisk kan jeg ikke huske om du har kommenteret før, i så fald må du bære over med mig :-)

    SvarSlet