lørdag, november 15, 2008

EN LILLE TING OG DOG

Der er mange ting man tager for givet i sin hverdag, man tænker ikke over det, når tingene fungerer.

Jeg havde en patient i brusebad, det kunne vedkommende klare det meste af selv, så jeg gik ned for at hente noget tøj til patienten.

Og så stod jeg der i linnedrummet og blev så glad over et par bukser!

Patienterne opfordres til at have deres eget tøj med. Her hos os kommer man hurtigt op, og velvære og følelsen af at være lidt sig selv er også forbundet med tøjet.

Så sker det jo ofte, at der hurtigt bliver tøj til vask, og vi har ikke vaskemaskine, så det skal de pårørende have med hjem. Men patienten skal jo stadig op, skal træne osv. så vi finder noget af vores tøj. Førhen havde vi kun skjorten og den ærmeløse undertrøje, i nogle år har vi så haft T-shirten, som mange hellere vil have på. Bukserne bestod så af et par lange herreunderbukser, og hvor værdigt er det lige at have sådan noget på, så vi puttede tit en morgenkåbe udenpå.

Det harmonerer bare ikke så godt sammen med frihed til at bevæge sig, den sidder lidt løst, er faktisk tung og varm at have på og går tit op, når man går eller driller, når man sidder i kørestol.

En dag var der en ny kollega, som vidste, man kunne få bukser i samme stof som skjorterne, de var af samme model som mange hjemmebukser, elastik i livet og lidt løse i benene. Vi bestilte nogle, og der blev hurtigt mangel på dem, for alle ville gerne bruge dem til deres patienter. Nu mangler vi aldrig, vi får op i samme mængder som skjorter og T-shirts, og en patient, som kommer gående i T-shirt og bukser, måske med egen trøje på til at live op på det hvide, ser faktisk pæn ud.

Casual look ville modeverdenen nok betegne det ;-)

Hvor er jeg glad for, at vi fik de bukser. For mig er de med til at øge værdigheden i en svær situation.

10 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at læse Lene, at der er tøj nok..
    Jeg erindre at vi på gyn.afd. aldrig havde nok...engang fik en patient nuppet en dejlig
    t-shirt...hvor der godt nok stod
    overlæge xx på, det gav et dejligt grin på stuen, da han tilfældigvis gik stuegang den dag.

    SvarSlet
  2. Anne, det er en lille ting, men det fylder meget, hvis ikke der er nok.
    Jeg gad godt mine egne T-shirts, vi skal gå i uniform :-)

    SvarSlet
  3. Jeg kan huske engang da jeg var indlagt på en børneafdeling for en del år siden. Tøjet var så kæmpestort at jeg ikke kunne holde de dersens uformelige "trusser" oppe. Jeg kan huske endnu hvor pinligt det var - så det er skønt at høre, at det er anderledes ved jer Lene.

    SvarSlet
  4. Anette, vi har også de store trusser, men vi prøver at finde nogle der passer ;-) men navlen forsvinder :-)

    SvarSlet
  5. Hverdagens små men rige glæder og det her lyder som en der virkelig betyder noget.

    SvarSlet
  6. Fru green, vi var i hvert fald enige om på arbejde, at vi syntes det gav en anden fremtoning.

    SvarSlet
  7. Værdighed er en meget stor ting, for uden den er man intet. Et par bukser kan gøre lige præcis den forskel, der skal til.
    Dejligt indlæg, lene :-)

    SvarSlet
  8. Tak Johanne, værdigheden er så vigtig, og den kan man hurtigt blive frataget, når man bliver patient og er afhængig af andres hjælp

    SvarSlet
  9. Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på de der hospitalssokker uden elastik - jeg syntes egentlig, de så lidt seje ud, men hold da op, hvor var de svære at holde på fødderne.
    Dejligt indlæg, og skønt at der rundt om tænkes på de små ting, der gør hverdagen udholdelig for en i forvejen udsat gruppe medborgere.

    SvarSlet
  10. Nina, de sokker er gode for blodomløbet, men de sidder ikke så godt fast :-)

    SvarSlet