MILKSHAKE

Ordet bringer mig lige lukt tilbage til barndommens skolefester. Skolefest med nyt tøj, med store forventninger om en aften med dans og succes. Levende orkester, skoleteater, gymnastiksalen omdannet til festlokale, balloner og serpentiner, mødre der passede baren med sodavand og ikke mindst milkshakes med jordbær og banansmag.

Hjemme prøvede min søster og jeg af og til at lave milkshakes med mælk, is, saft og frugter, men selvom vores mor stod ved baren og vidste, hvad der skulle i, så havde de ikke samme smag hjemme som over på skolen.


Ordet bringer mig videre til forfatteren Nevil Shutes forfatterskab. En af hans bøger er blevet filmatiseret, da hed den 5 Sorte Høns, men i vores gamle bogudgave hedder den Arven. Her ender Jean, den unge kvinde, i Australien, og forsøger at få en lille indslumrende by med flest mænd til at blive en aktiv og livlig by, så den kan få unge kvinder til at bosætte sig. Et af hendes initiativer er en milkshakebar, og jeg nød at læse om de forskellige smags varianter, jukeboksen med god musik, de flotte glas og sugerør, som milkshaken blev serveret i.


Sønnen er ikke spor bedre, der er stadig feber, dog ikke så høj og ingen lyst til at spise, for infektionen har også forårsaget en mundbetændelse, så jeg har prøvet med smoothies og let tygbare retter, men indtil nu har han kun levet af saft og lidt yoghurt. I dag lavede jeg en milkshake af mælk, banan og lækker jordbæris fra det lokale mejeri, den let cremede drik blev hældt i et højt glas, og et sugerør blev sat i. Han drak det!