mandag, september 07, 2009

DET GÅR STÆRKT

Lyset ændrer karakter, jeg har haft lamper tændt, siden jeg kom hjem fra arbejde. Fotografering bliver sværere indendørs, når nu man ikke vil bruge blitz.

Landmanden overgav sig i går efter brokken fra de to kvinder i huset, vi frøs, nu er her dejligt varmt, og det er en nydelse at sætte sine fødder på badeværelsesgulvet kl. 5 om morgenen. Nå ja ikke da jeg hamrede lilletåen ind i døren i morges, den er hævet, blålilla og øm, men man kan vel ikke gøre noget ved det, så jeg opgav skadestuen ved tanken om den lange ventetid. Det går vel over.


Weekenden blev brugt til at fejre lillesøster, og vi nød, at vi kunne møde med både datter, sønnen og hans kæreste. Det var hendes første møde med min familie, håber ikke hun blev skræmt helt væk ;-) Alle tre er i gang med deres nye studier, og de er flittige, så vi hørte både om den franske revolution, arkæologiske betragtninger og sygeplejens væsen.

Jeg nyder at være sammen med dem, men nu er de tilbage i Aalborg, Århus og København, og jeg er tilbage på min arbejdspind, håber at dagen i morgen giver mig noget overblik over efterårets program, det kunne jeg godt trænge til.

7 kommentarer:

  1. Jeg elsker at være omgivet her af egne børn og familie. Der findes intet bedre i mit univers.

    Sender de bedste ønsker og håber at tåen er i bedring ;-)

    SvarSlet
  2. Tak Jeannette Maria, den skal vist have et par dage til at komme sig :-) Det er i sandhed en nydelse, når vi kan samles :-)

    SvarSlet
  3. Stakkels dig og din lilletå, det gør fan... så ondt.
    Dejligt når familien kan samles!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  4. Ja, tænk at det er jævndøgn om allerede 14 dage. Det går alt for stærkt.

    Selv om man ikke selv har valgt sin familie, er det nu alligevel godt at være sammen med den...

    Og velkommen i blå-lilletå-klubben :-)
    Åh, det trækker vand, når man lige hamrer den ind i et eller andet.

    Hvorfor vil du ikke bruge blitz?

    SvarSlet
  5. Tak Vibeke, sådanne tæer kan da rigtig gøre opmærksomme på sig, når de skifter farve :-)

    Ellen, det går rigtig stærkt lige nu.

    Hvis jeg skal fotografere mennesker som f.eks til festen i lørdags bruger jeg blitz, men når det er til bloggen, som billedet af blomsterne, bruger jeg ikke blitz, synes det bliver så skarpt og kunstigt, men det kan jo være nødvendigt :-)

    SvarSlet
  6. Rigtig god bedring med din tå, Lene!
    Ja, jeg skal love for, der er sket noget med lyset om morgenen og aftenen. Vi kører nu på arbejde i mørke, så jeg må sidde med en lommelygte og læse ;-)

    SvarSlet
  7. Madame, det er helt vildt som det har ændret sig i denne uge hvor jeg ikke skulle møde tidligt, der var stadig dunkelt, da jeg kørte 6.15. Jeg gad godt at der var en, der læste historier for mig om morgenen :-)

    SvarSlet