torsdag, november 12, 2009

GLÆDEN VED INDKØB


Min mors faster var frøken og afdelingssygeplejerske på en afdeling på Aalborg Amtssygehus, hun var vel fra en tid hvor sygeplejen var et kald; dengang hvor delt arbejdstid var normalt for en leder, så man havde styr på både dag – og aftenvagter.

Hun boede i en lille lejlighed i en af sygehusets bygninger fyldt med frøkner som hende, det blev kaldt jomfruburet. Jeg har også boet i det, da jeg var nyuddannet og ny i Aalborg. I mit hjem hænger et smalt spejl, som har tilhørt faster E., det var meget smalt, det skulle passe til indersiden af de smalle skabe i den lille minimale entre. I min skænk står en kop, som også tilhørte faster E, med sygehusets monogram på.

Jeg er ud af en familie, hvor man ikke købte på afbetaling, det var starten på en rutschetur, som man ikke kunne styre; næh opsparing til det man ønskede sig var den rigtige måde.

Faster E. ønskede sig inderligt et tæppe til gulvet, og der var lange udsigter til, at pengene var sparet op, så hun købte resolut tæppet på afbetaling. Og siden fortalte hun sine niecer og nevøer, hvor godt det var. Det var en stor glæde, da tæppet blev lagt på gulvet i den lille lejlighed, og det var en stor glæde, hver gang hun gik ned i butikken og betalte et afdrag. Hver gang mindedes hun, hvor megen glæde tæppet gav i hverdagen; hver gang kunne hun gå hjem og kigge på det smukke tæppe.

Vore nye vinduer har både i går, i dag og såmænd også i morgen givet anledning til glæde hos mig. Jeg har vasket, skrubbet, gnubbet og skrabet vinduer til den store guldmedalje. Det viste sig i går, at det gummiagtige materiale, man bruger i forbindelse med fremstilling af vinduerne, endnu sidder i rigelige mængder på glasset. Og først i dag har jeg fået fat i glasskraber og super gode mikroklude, så nu er alle 144 små vinduer rene indvendige, i morgen får de udvendige en tur mere, men denne gang med skraber og mikroklud. Jeg har frydet mig over de smukke vinduer, jeg har glædet mig til at kunne stille blomster og andre ting i de brede vindueskarme; ikke mindst har jeg tænkt over gode ting til at pynte vinduerne med til jul.

Og så glæder det mig, at jeg har bedre hukommelse end landmanden, han kan i hvert fald ikke huske, at vi er blevet enige om fremover at få vinduespudser til de udvendige vinduer ;-) det kan jeg!

og billedet? Det var, hvad der lå på den bærbare ;-) Et billede fra datterens ophold i Paris. Godt man ikke skal pudse vinduer i Eiffeltårnet.

11 kommentarer:

  1. Dette her må da værre værre :-)
    Er der egentlig særlig mange vinduer i Eiffeltårnet?

    Vi er vist mange, der er opdraget i den skole, at man sparer op og ikke låner til tingene. Det er også rigtigt i mange tilfælde, og glæden ved at købe noget, man har sparet op til, er stor. Jeg kunne f.eks. ikke drømme om at købe en ferie på afbetaling - det ville være surt at skulle betale i lang tid på noget, som har været forbi i lige så lang tid.

    Men forestil dig at spare op til et hus...
    Jeg ville heller ikke kunne spare op til en bil, og vi tog et lån i huset for at betale for totalomlægning af have.
    Historien om din faster er rigtig sød. Somme tider skal man lade fornuften fare.

    SvarSlet
  2. Ellen, næh der er vist ikke så mange ;-) Men de er højt oppe :-)

    Det er vist de færreste, der kan købe hus uden lån, typisk så er det de meget specielle mennesker, som ikke har brugt en krone på forbrug ;-)

    Ferie var da det mest kedelige at skulle betale af på, lidt lige som når man har byttet vagter. Det er altid skønnere at have vagterne før man skal have fri :-)

    Og man kan også blive så snusfornuftig at man glemmer at leve :-)

    SvarSlet
  3. Herlig faster, der springer ud som afbetaler. Og rigtig god fortælling om glæden ved at betale afdrag. Til lykke med alle dine nye fine vinduer - OG vinduspudseren - klart!

    SvarSlet
  4. Jamen, jeg vil bare sige hej, for jeg har haft svært ved at komme ind og kommentere. I dag lykkedes det, og så har jeg selvfølglig ikke lige noget på hjerte:)

    God dag:)

    SvarSlet
  5. Charlotte, og historien har jo gjort indtryk på mig og min mor, jeg har fået den fortalt af min mor flere gange :-)

    Øv Sifka, ved du hvorfor der var problemer? Håber natten gør godt, så influenzaen snart er over for dit vedkommende :-)

    SvarSlet
  6. Gode gamle faster E :) jeg kender godt indstillingen - jeg kommer jo ud af en gammel bondefamilie. ;)

    En vinduespudser er en god ide - hold du landmanden fast på det :)

    SvarSlet
  7. Helle, faster E forstod at glæde sig over livets positive ting :-)

    SvarSlet
  8. Skøn historie, Lene - og som alle af den slags - med en god portion livsvisdom :-)

    SvarSlet
  9. En dejlig fortælling om faster.Hold nu landmanden fadst i det med vindurspudsning.
    Kan du ha en god weekend

    SvarSlet
  10. Tak Et cetera, gode historier kan vi nemlig altid lære noget af :-)

    Tak Conny, du kan tro jeg holder ham fast :-)

    SvarSlet
  11. Faster E eksisterede i mange familier tror jeg. Der blev rynket lidt på panden, når nu der blev ødslet med pengene på den måde, hehe.
    Tænk hvor tiderne har ændret sig - og godt nok tror jeg. Vi er jo ikke mange som kan spare sammen til hus, bil eller om-, til- eller nybygning, men må låne os frem :-)
    Dejligt at jeres vinduer er færdige og "klar" til brug.

    SvarSlet