mandag, august 31, 2009

VI HOLDER STAND, GØR VI!

Det er sommer, det er sommer, vi plejer ikke, vi plejer ikke.

Nå men da vi kom hjem i aften, måtte selv den hærdede landmand erkende, at der er koldt i det her hus. Jeg har stadig bare tæer i skoene til i hverdagen, men i aften røg strømperne på, og en fleecetrøje kom udenpå sommerblusen. Mon ikke snart stokerfyret bliver sat i gang ?

Godt man er en kvinde i sin bedste alder, så nu er fleecetrøjen røget af igen ;-)

Aftensmaden blev ikke rester som planlagt, landmanden inviterede fruen med ned med kartofler til gårdbutikken, og bagefter kørte vi ind midt i Aalborg og gik på Subway sammen med de unge. Her sad vi så og nød en cola, en subsandwich og en cookie, alt imens vi så på livet på Vesterbro. Jeg fik også tilbudt en tatovering af landmanden, men der satte jeg grænsen, det er ikke min kop te.

Når man er ung, har man tendens til at tænke, at kærlighed og omsorg viser sig sådan og sådan. En tur på Subway kan også være tegn på kærlighed og omsorg, det ved jeg i dag :-)

FORMIDDAGENS GANG

Mens fjernsynet kørte, fik jeg strøget bunken væk, og fik da også startet på bunkerne i det, der engang skal blive til det kreative rum.

Landmanden havde brug for sager inde i byen, så budet (alias landmandskonen) fik i samme omgang handlet ind til hele ugen. Der er oven i købet lavet madplan til hele ugen, så får vi at se, om jeg virkelig har købt ind til hele ugen.


Udenfor er der rigtig efterårsvejr, og når jeg ser på billederne fra sidste år på denne sidste sommerdag, ja så viser det tydeligt, at vejret var anderledes.


Nu skal der vist lidt musik til, indtil nu har her kun været lyden af en sovende hund, brummende traktorer udenfor og mine tanker. Bunkerne skulle gerne være reduceret til pæne mapper med hver sit indhold og forhåbentlig en masse smidt ud, når landmanden holder fyraften.

GÅRDEN

Normalt vågner gården langsomt ved 5 tiden, når jeg står op, og Laika begynder at gø. Hun bliver lukket ud, og jeg begynder mine morgenrutiner.

I dag vågnede jeg ved samme tid, men kunne sove videre 1½ time, det var godt. Sjovt nok havde jeg en følelse af, at jeg skulle noget der, måske var det noget med en drøm, jeg er endnu ikke kommet i tanke om, hvad det var jeg skulle.

Mens landmanden gør sig klar til arbejde, sætter jeg to tallerkner frem, havregryn, mysli, A 38 og kakaomælk. Laika smutter ud og snuser lidt rundt. I dag er det tørvejr, så kan morgenturen godt blive lidt længere, på regnvejrsdage er hun hurtigt inde igen.

Mens jeg tømmer opvaskemaskine og får ryddet køkkenbordet, spiser landmanden, og teen bliver brygget.

På gårdpladsen har den første medarbejder parkeret sin bil, han er altid tidligt på den, skal lige have en kop kaffe inde i folkerummet og en smøg udenfor før arbejdsdagen starter. Han er på alder med os, har børn på samme alder som vores og er allerede morfar.

Næste medarbejder kører ind på gårdspladsen, han har den største børneflok, de ældste er sammenbragt, men de sidste 3 er kommet med under et år i mellem dem. Der skal arbejdes for at bespise sådan en flok, så han tager weekend tjanser som vikar rundt ved andre landmænd, når han ikke er her.

Sidste skud på stammen, der kører ind på gårdspladsen, er også den yngste og den eneste faglært landmand, han er yngre end vores børn. I dag er det hans kæreste, der kører ham ud, det er lige før hun skal føde, og gangen er ved at blive besværet, så hun vil nok gerne have en bil hjemme.

Landmanden går ud, og man hilser god morgen. I dag skal der sorteres kartofler, og der skal nok også tages nogle læs op. De har ikke helt nok til et helt lastvognstræk. Vi har fået meget regn i weekenden, så det er fint, at de ikke skal ud og køre i marken fra morgenstunden af.

Laika ligger nu i sin kurv og snorker højt, jeg har spist morgenmad og skal nu beslutte hvad min arbejdsdag på gården skal indeholde. Jeg starter blidt med en kop te og lidt kontorarbejde.

søndag, august 30, 2009

OVER HOVEDET

Jeg har overhovedet ikke forstand på bærbuske og deres beskæring.

Resultatet er, at jeg lader være, og nu er de vokset mig over hovedet, både bogstaveligt og psykisk.


Mit ”overhovede” siger bare, spørg på bloggen ;-) og nu har jeg googlet det, mon det gør mit hoved klogere?


Nu har jeg så endelig sat mig op til at gå i krig med grensaksen og så bare klippe efter mit eget hoved, og så regner det!

Mens jeg skriver og googler, dukker solen op igen, regnen er stoppet, så det er ud igen med saksen.

GOURMET OG PICNIC

Hver gang jeg læser damebladene med alle deres forslag til fantasifulde picnic kurve, som man bare lige kan tage med sig, ryster jeg på hovedet. Det er da for besværligt.

I går måtte jeg sande, at så besværligt er det monstro heller ikke, hvis man har evner i den retning.

Hele dagen blev tilbragt sammen med to vennepar, først til håndbold, siden på Limfjorden i en motorbåd. Kaffe/te og lagkage blev nydt på Gjøl kro, for alle var enige om, at vejret på det tidspunkt ikke var til grill og aftenhygge ved havnen, så vi sejlede hjem til Aalborg igen.


Bølgerne havde lagt sig på vej hjem og en smuk regnbue fyldte horisonten.


Aalborg lystbådehavn var smuk ved aftenstid med sol og mildere vinde, end der havde blæst hele dagen ude på fjorden. Grillen blev tændt, mens vi nød gulerodsstænger og blegselleristænger sammen med en lækker hvidløgsdip. Forretten var italienske ostecrackers med foie gras, én smurte og vi andre spiste fingermadder. Der var både champagne, sauterne og spansk hvidvin, vi var jo på besøg hos en vinekspert. Hovedretten var grillede fiskespyd med tigerrejer og kammuslinger, en skøn grøn salat og ny hvidløgsdip.


Desserten var frisk frugt skåret i mundrette bidder og marineret i frugtsaft, vi fik små pinde, og så sad vi og hyggede os med at stange frugt og nyde toblerone som det søde islæt.


Aftenen sluttede hjemme hos værtsparret, hvor whiskyeksperten (fruen i huset) tog over. Jeg er slet ikke til whisky, men vi har en aftale om, at jeg lægger hus og mad til, så vil hun påtage sig at finde en whisky, som jeg vil kunne lide. Vi får se ;-)

fredag, august 28, 2009

SMÅ GLÆDER

Jeg er så heldig at have en afdelingssygeplejerske med haven fyldt med blomster, så det her syn møder os hver dag i denne tid.


8 fridage med en enkelt arbejdsrelateret tur til Roskilde puttet ind i midten, det er da lige til at holde til.

Landmanden holder i kø, han valgte motorvejen hjem fra Aalborg syd, jeg er kommet hjem (valgte broen) og sidder nu med min kop te og slapper lidt af.

I dag har jeg holdt lærende konference om, hvordan det er gået nogle af vores patienter, siden de tog fra os og videre til genoptræning. Vi savner at vide, hvordan det går. Kommer man til at gå, når man kommer ind med total lammelse af benet? Kommer man til at spise, når man er ramt på synkefunktionen og måtte have sondemad? Kommer man til at kunne styre vandladningen, når man har haft problemer gennem indlæggelsen? Nogle af tingene kan jeg godt læse mig frem til i bøgerne, men det er noget helt andet, når der bliver sat ansigter på. Det var en god fornemmelse at høre om de patienter.

Ingen tvivl om at livet er anderledes for dem og deres familie, livet bliver aldrig det samme igen. Men når man kan gå rundt, når man kan klare sig selv i bad og kan styre sine toiletbesøg, når man kan spise normal kost igen, så må alt trods alt se lidt lysere ud. Langt sværere tror jeg det er (næh jeg ved det- fra undersøgelser), når man ændrer personlighed eller bliver ramt på sin indføling med andre, sit initiativ, sin humor, sin koncentration. Det er langt hårdere, end at ens ægtefælle ikke kan gå.

I dag synes vi, at vi blev lidt klogere, og håbet, som den enkelte patient føler, afhænger jo også lidt af, at vi som personale tror på det vi gør, og at vi ved, det virker.

torsdag, august 27, 2009

STØJ PÅ LINJEN


Jeg forsøger, det gør jeg virkelig, men jeg ender med at tale med mig selv om alt muligt andet.

Så gør jeg endnu et forsøg, lukker døren til fodboldlydene, tager overstregningstuschen frem, det er lige før jeg også sætter brillerne ned på næsen for at synliggøre, at her arbejder en seriøs undervisningsansvarlig sygeplejerske.

Lige lidt hjælper det. Jeg kan langt bedre læse forskningsartikler om apopleksi end hvordan den kliniske undervisning for sygeplejestuderende skal finde sted. Læringsrum, refleksioner, evaluering, her tænkes på både den formative som den summative (!!!) og alle mulige andre ord, som slet ikke vil ind i mit hoved.

Jeg tror lige, jeg tager en kop te ;-)

og billedet? Klogskabens træ? Måske ;-)

FIVE O’CLOCK TEA

Ingen agurkesandwich eller scones, men til gengæld to stykker knækbrød med lækker ost og masser af te, klokken blev over 17, før jeg var hjemme i dag.

Førhen var der altid nogen, der skulle af sted til noget om aftenen, nu er der bare os to, som ikke skal noget, så aftensmaden er udskudt en times tid.

Vores hjerne er finurlig, hukommelsen har det af og til med at drille mig. De fleste kender vel til situationen, hvor man stopper op, ikke kan huske, hvad man gik efter og må gå tilbage til udgangspunktet, før hjernen finder de rigtige forbindelser, så man husker.

I dag havde jeg lånt sønnens bil, da min er på værksted. Det er mildt sagt en gammel sag, så jeg blev behørigt instrueret i at sætte ratlås på, det gjorde jeg så. Da jeg så stod foran bilen i eftermiddag, kunne jeg ikke huske, hvor jeg havde lagt nøglen, jeg forsøgte visuelt at gå gennem morgenparkering i håb om et lys, der tændtes, men nej.

Jeg ledte i nøglelommen i min fine attachetaske (gave fra landmanden, fruen her køber jo aldrig tasker) Alle andre nøgler lå der, men ikke nøglen til ratlåsen. Der var ved at gå panik i mig, jeg skulle aflevere en computer i Brønderslev, og jeg så i ånden, hvordan jeg måtte ringe til Gud (Falck) og hvermand (landmanden) for at få ratlåsen af.


Belært af erfaring satte jeg mig ind i bilen, trak vejret helt ned i maven, begyndte langsomt at tømme tasken for dokumenter, så kom turen til kalendere, stadig ingen nøgle i sigte, så tog jeg pungen op og i samme øjeblik udløste berøringen af pungen den rette forbindelse! Jeg havde jo lagt den ned i pungen, for at den ikke skulle blive væk!

Jeg tager lige en kop te mere ;-)

onsdag, august 26, 2009

TAG DET ROLIGT

En enkelt fridag i dag gør sin gavn, jeg har fået sovet til kl. 6. Mere kunne jeg ikke sove, men da det halve af aftenen også blev tilbragt sovende på sofaen, så var det vist også rigeligt.

Opvaskemaskinen er stået af, så morgenstunden blev tilbragt med at få bugt med den opvask, der havde hobet sig op de sidste par dage.

Nu er rosenbuskene blevet gået efter for visne knopper, og en buket står på mit spisebord. Landmanden drak sin formiddagste sammen med mig, vi glædede os over, at begge børn virker til at være glade for deres nye studie.


Med os hjem fra København fik vi datterens store klædeskab, der var ikke plads i den nye lejlighed. Nu skal jeg have bugt med vaske og strygetøj, så det kan komme på plads i datterens gamle værelse. Jeg drømmer om, at det bliver mit kreative rum, hvor symaskine kan stå fremme, hvor skabet kan rumme stof, garn og andet godt, og hvor jeg også kan have hjemmearbejdsplads med orden i alle mine arbejdspapirer.

Vi har haft travlt i forhold til datteren, så hun kunne komme på plads før studiestart. I dag tager jeg ud til sønnen, så tager vi et par timers rengøring med plads til snak. Det er sommetider, at snakken går bedst, når man er sammen om et stykke arbejde.

Rundt omkring mig skriger alt på min indsats, men i næste uge har jeg masser af fridage, så det må vente, jeg tager det roligt i dag.

tirsdag, august 25, 2009

SNART


Snart bliver der tid til optankning, snart bliver der tid til at give mig selv en lille fridag, men ikke endnu.

lørdag, august 22, 2009

SUPERKVINDE?



Denne ”superkvinde” er træt. Jeg er vist ude at køre på dampene fra brændstoffet lige nu, så jeg holder en lille pause fra bloggen, mens jeg får tanket op og ryddet op.

Ha en god weekend.

fredag, august 21, 2009

SOM ET LYN

Det havde blæst og blæst, men ingen tegn på regn, så der blev høstet, vasketøjet stod stadig udenfor, blæsten holdt duggen væk.

Aftensmaden var lavet, skulle bare varmes, når høstfolket kom ind, men inden skulle sønnen køres op til kæresten. Landmanden blev konfereret med over mobil, vi kunne sagtens køre, de regnede med et par timer endnu, altså først aftensmad hen ved midnatstide.

2 kilometer fra gården kom første lyn, så næste lyn, så næste, men ingen torden og ingen… jo så kom regnen, vi krydsede fingre for, at det var lokalt og ikke ramte mosen.

Da jeg kom hjem igen, sad høstfolket og ventede inde, vasketøjet var blevet vådt, men var dog blevet taget ind, hvilket jeg var meget imponeret over, for normalt får landmanden høstbriller på, så han kun ser det, der har relevans for høsten.

Der blev hurtigt dækket bord og varmet mad, bagefter faldt landmanden og frue om i hver sin stol foran fjernsynet, og der vågnede de så kl. halv fem i morges!


Det er arbejdsdag i dag, men først i eftermiddag, så jeg smutter lige en tur ned til min far først, når huset har fået en lyn omgang med støvsugeren. Ha en god dag.

torsdag, august 20, 2009

BLÆSTEN GÅR FRISK

Vaskemaskinen snurrer, og tøjet tørres hurtigt ude på stativet. Det er helt skønt at strække ben og komme ud i den friske luft, jeg har det med at sidde og spænde op i hele kroppen, når jeg bogfører.

Høstanemonerne passer godt til deres navn, der høstes, og ude på gårdspladsen holder en stor lastbil, som bliver læsset med fine spisekartofler til de danske butikker. Jo der er travlhed overalt.


Inde på sofaen ligger en halvsløj søn, der er lavet hyldebærsuppe med æblestykker og serveret rugbrødsmadder, han skal jo være frisk til studiestart på mandag.

Der er taget hjortefars op af fryseren, kartoflerne ligger ude i kartoffelhuset, og der er grøntsager i fryseren, så må vi se, hvad jeg kan finde på til høstfolkene i aften. Sulten skal nok blive stillet.

LUK ØJNENE

Det er altid svært at flytte hjem igen fra sommerhuset, men i år synes jeg, det er rigtig svært. Jeg har en enlig fridag, før 5 arbejdsdage igen banker på. Der står regnskab på dagen, det er lovet færdig til i morgen, og det bliver det!

Men overalt hvor jeg kigger hen, minder huset, haven og gårdspladsen mig om, at jeg kun sporadisk har været hjemme med støvsuger og kost gennem sommeren. Det er som om, alt har haft travlt med at vokse, edderkoppespind, flueefterladenskaber, bærbuske og ukrudt, alt!

Jeg burde…. Jeg burde….. jeg burde…. Men ikke i dag.

Nu er den første vaskemaskinefuld sat over, sengetøj er hængt til luftning, te er brygget, papirkurven på kontoret er tømt.


Og hvis jeg nu gør ligesom gennem kameraet, fokuser på det smukke og lukker øjnene for alt det andet, så kommer jeg nok gennem denne dag uden al for megen skældud.


Men udenfor skinner solen, der blev høstet til meget sent i går aftes, lige nu er der gang i kartoffelsorteren, jeg kan høre dens dunk svagt over gårdspladsen. Og det lader til, at dagen i dag også bliver en høstdag, det er godt!

onsdag, august 19, 2009

THE LUCKY ONES


Vi er nogle, der er heldige at have et arbejde, hvor man møder tidligt ;-)

ET BAD ER VEL ET BAD

Et bad kvikker op
Et bad renser
Et bad får dig til at se præsentabel ud.


Men hvad nu hvis du ikke selv kan klare dit bad?
Hvad nu hvis du pludselig ligger på et sygehus og ikke selv kan bestemme, hvornår du kan blive vasket?
Hvad nu hvis du ikke kan komme i brusebad, fordi du ikke kan holde til at sidde i en badestol?

Så er du afhængig.
Afhængig af at nogen vasker dig
Afhængig af at nogen tager hensyn til din blufærdighed
Afhængig af at nogen bevarer din værdighed, selv når du ingen tøj har på
Afhængig af at nogen vasker dig med klude, mens du ligger i sengen
Afhængig af at de husker at bruge et tørprodukt til dit hår, så det bare smager lidt af hårvask

Og måske er du heldig, så nogen har investeret i et badeleje, hvor man kan ligge i og få et brusebad.


I går testede vi vores nye badeleje, det fungerede perfekt, og nogen nød det, meget!
Både patienten og de tre sygeplejersker, som hjalp hinanden med at få badet til at være en god oplevelse for patienten.

Vi kunne bade og give stimuli samtidig, og det varme vand hjalp til at løsne den øgede muskelspænding i kroppen. Det virkede, lige som vi havde drømt om.


Og jeg husker stadig den dejlige fornemmelse, det var at sidde under en bruser efter 4 dages sengeleje uden hårvask, dengang tilbage i 1975 hvor jeg sprang ledbånd og kapsel i ankel. Et bad er vel et bad, men nogen gange er det mere end et bad.

tirsdag, august 18, 2009

DER HØSTES

I Landbrugsavisen skriver tre kvinder på skift om deres hverdag som landmandskoner. Disse indlæg har altid været der, jeg elskede, når jeg var på besøg hos farbrødre og fastre at få fat i bladet og læse om hverdagen på landet, selvom jeg i hvert fald IKKE skulle giftes med en landmand, det var helt sikkert!

Egentlig er de vel en form for blog, og jeg læser dem stadig, dog mest den ene, fordi hendes situation på visse områder minder meget om min egen.

Hun beskriver ganske godt høststemningen, hvor ens mand ikke er nærværende, hvor vejrudsigter bliver det eneste saliggørende, og ve det barn eller hustru, som kommer til at snakke, mens meteorologen snakker.


Landmanden er blevet bedre til det, men i mange år hadede jeg, når høsttiden satte ind, for efter høsten kom den lange kartoffeloptagningssæson frem til sidst i oktober. Det var lang tid at have en fraværende mand, samtidig med at man hele tiden skulle være parat til at sætte mad på bordet til 2-5 mand, sørge for kaffe og madder om eftermiddagen og så også være nærværende i forhold til sine børn, som skulle køres til forskellige aktiviteter, hjælpes med lektier osv.


Nu holder jeg selv øje med vejrudsigten og planlægger, hvornår det er bedst med et besøg hos min far, kigger på mine vagtplaner og tænker i madplaner, hvis der skal høstes i weekenden, hvor jeg skal i aftenvagt.


Landmanden er lige hoppet på mejetærskeren, en af folkene har nået at være hjemme og se sine børn og spise aftensmad sammen med dem, og nu håber vi på, at duggen falder sent i aften, så kan der nemlig høstes længe.

Kaffen, ostemadderne og chokoladekiksene kan stilles an, inden jeg går i seng, for i nat skal jeg gerne have mere søvn.

PS og hvad opdager jeg nu, hvor linket til landbrugsavisen ikke virker, og jeg googler landmandkonens navn? Marianne Jørgensen har sin egen blog og har haft siden 2007!

NATTERODERI OG TANKER


Og så vågner man og tror, man er sovet over sig. Det er man så ikke, man har kun sovet 3½ time, fordi man heller ikke kunne falde i søvn. Nu nægter søvnen så at indfinde sig igen.

Tankerne begynder med det samme at kredse om arbejde, der er af og til menneskeliv, som kryber ind under huden. Johannes Møllehave udtaler i en af sine samtalebøger, at det værste for ham ville være at blive ramt af apopleksi og miste talens brug. Han er blevet ramt af apopleksi, men ikke i venstre hemisfære (hjernehalvdel), men derimod i højre hemisfære, og det har så sat sine begrænsninger på en anden måde.


At miste evnen til at tale er noget af det værste for mig, det ikke at kunne kommunikere hvad man ønsker eller tænker, det at være afhængig af, at plejepersonale eller familie kan aflæse og tolke ens kropssprog og ens mimik må i den grad være forfærdeligt. Når så man også bliver ramt, så man ikke kan kommunikere med mimik eller kropssprog, så er man i den grad låst inde i sin krop.

mandag, august 17, 2009

TJAH

Arbejdstempoet forsatte, hvor jeg slap i torsdags. Jeg er mere end brugt, men en god kop te og en ostemad, så er der vel hældt benzin på motoren.

Det var ikke megen tid, der blev til fotografering på Nørrebro, men mine to fine aftensmåltider blev dog foreviget.

Datteren er vild med København og ikke mindst Nørrebro omkring Skt. Hans Torv. Her ligger der også mange forskellige sjove butikker og altså også madsteder.


Da jeg hentede sushi, sagde den unge kvinde i restauranten, at i starten havde hun haft det sådan, at nå ja det smagte da OK, men der var da andet, hun hellere ville foretrække, og i dag var sushi helt klart hendes favorit take away mad. Jeg har kun smagt sushi en gang før, og da var jeg hamrende forkølet, så jeg har nok lidt af den samme førstegangsfornemmelse som den unge kvinde, nu får vi at se om det ændrer sig.



Næste dag fik vi forskellige salater, og det smagte rigtig godt og mættede så meget, at der ikke var plads til en Paradis is, det var ikke helt efter planen ;-).

lørdag, august 15, 2009

UDEN GPS OG NET

Det er ren retro i disse dage.

Datteren, min far og jeg kørte til København uden GPS, og vi fandt ud til min bror, hvor min far blev afleveret. Forud var gået en hektisk arbejdsdag, så da datteren og jeg landede på Nørrebro ved midnat, var vi begge meget trætte, men først skulle der flyttes og tømmes nogle møbler, for næste morgen tidlig kom flyttemænd og flyttede de tunge møbler.

Ingen net og ingen fjernsyn har været virkeligheden de sidste to dage, nu er vi taget på cafe, så moderen kan få stillet sine abstinenser.

Jeg kan mærke mine ben og arme, to dages flytning af læssevis af kasser fra 2. sal til 4. sal sætter sine spor, og jeg har blå mærker hist og pist.

Landmanden tog lige en smuttur herover, kørte ind på Nørrebro tidligt i morges og er nu på vej tilbage til Nordjylland.

I morgen står den på Ikeatur, før Københavnerturen slutter af med lagkage og kaffe hos søster, der fylder rund. Herefter vender min far og jeg næsen hjemad.

Og datteren er nu klar til at bo alene i en lækker lejlighed, som hun skal bo i i mange, mange år. Det her var så 3. gang, vi flyttede hende på et år ;-) men nu tror vi på, hun bliver boende.

onsdag, august 12, 2009

JAMEN DOG!

Trods regnvejret i nat har blæsten sørget for at tørre kornet, så der høstes. Jeg blev adviseret pr. mobil, da jeg ringede for at advisere om overarbejde(godt vi har mobiler), en kage blev købt hos bageren og en kold æblemost fra køleskabet, så kan høstfolkene klare sig, til duggen falder.

Nu er der lynhurtigt købt ind til lasagnette, og en pose frossen grønt er klar til at slå følge, når høstfolkene kommer ind sent i aften, jeg er jo i biffen ;-) så det skulle være noget hurtigt mad, der kan holde sig varm i ovnen.

Der er taget billeder af mejetærsker og traktor, så Viktor, min kollegas søn, kan få noget at se på, når han håbefuldt klikker ind på min blog for at se traktorer, men det må han vente med til i morgen, for kablet ligger i sommerhuset.

Her kommer i stedet for et gammelt billede.


Og arbejde og træthed? Jeg vil slet ikke tænke på det, ellers falder jeg i søvn på stedet, og det har jeg ikke tid til.

DET BLÆSER

Man skulle tro, det var oktober, lød det fra landmanden, lige før han faldt i søvn. Det blæste og ruskede i træer og vinduer, men endnu var regnen ikke kommet. Vi krydsede fingre, men det hjalp ikke, her til morgen er der vådt udenfor på terrassen, så høsten bliver formentlig ikke skudt i gang i dag.

Mit arbejde trækker tænder ud i disse dage, og i går fulgte søvnløsheden så trop, så det er en træt kvinde, som forsøger at koncentrere sig om gøremålene her til morgen.

I aften skal jeg i biografen sammen med begge mine børn, vi har vidt forskellig filmsmag, men Harry Potter gider vi godt se sammen ;-) jeg glæder mig.

tirsdag, august 11, 2009

DET REGNER

Hovedet er klar, trætheden er væk.

Regnen væltede ned, da jeg stod op, nu er det stilnet lidt af.


At de lyse timer er på vej tilbage, mærker jeg i disse tidlige morgentimer, men jeg hygger mig indendøre med madpakkesmøring, tebrygning og morgenmad.

Ha en god dag.

mandag, august 10, 2009

ORDENE ER DER, BARE IKKE NU

Der er gjort talrige forsøg på at beskrive min dag, jeg giver op, jeg er ganske enkelt stanghamrende træt.

Morgendagen må gerne blive bedre, mere rolig og med tid til en pause. Men vi hjalp hinanden, så det vigtigste blev ordnet. Det er så godt at have mine kolleger tilbage fra ferie.

søndag, august 09, 2009

KAMIKAZEHØNS

Gåturen i eftermiddag blev langs stranden, og selvfølgelig havde vi glemt badetøj og håndklæder, så vi nøjedes med at nyde alle de andre i vandet.

Selvom solen gemte sig bag skyer, blev man hurtig varm, så stranden var perfekt til vandretur, for her blæste det lidt.


Mariehøns var til stede i hobetal, de fleste lå døde på stranden, men de andre fløj lige ind i os, faldt til jorden eller hagede sig fast i os og bed os!


Til sidst blev vi gode til at afværge angrebene, og da vi kom væk fra de mest befolkede områder, tyndede det også ud i mariehønsene.

Vi gik og gik og øjnede til sidst det blå flag ved Rødhus, ahhh is i sigte, tempoet blev sat op, indtil vi huskede, at pengene lå i bilen ved Blokhus, så vendte vi om.


Svirrefluerne har også deres storhedstid lige nu, men de holdt til oppe i byen, så vi og en enlig flue deltes om en frugtbolle i formiddags, da cykelturen gik ned til loppemarkedet i Hune.


Nu håber jeg, at gåturen kan kompensere for det lækre stjerneskud, vi nød til frokost på en ny fiskerestaurant i Hune, ellers må vi tage en aftenstravetur,det er hårdt at holde fri ;-)

SØNDAGSSTRØTANKESYSLERIER

Lykken er en stille søndag formiddag med tid til at sove længe, tid til at fordybe sig i aviser, lunt nok til at smide trøjen og lade tankerne vandre.


Regnen truer nede i landet og i går fik vi vores del af udbruddet. Mens landmanden og jeg tog kartofler op, efter alle var sendt hjem, så vi lodrette lyn over Blokhus og mørk, mørk himmel. Da vi var færdig med kartoffeloptagning, åbnede himlens sluser sig hos os.

I dag lover de samme vejr, men vi planlægger nu alligevel cykeltur og gåtur, jeg trænger til motion og frisk luft. Så må vi se, om vi bliver våde af sved eller regn ;-)

lørdag, august 08, 2009

YES!!!

I aften finder vi en flaske vin frem, og så vil vi glædes over, at vi nu udover en kommende sygeplejestuderende også har en kommende fransk studerende.

Vi ønsker dem begge to held og lykke med deres kommende studier.

SAMVITTIGHEDSNAG

Vi har i 4 uger været to afdelinger, der har delt samme afdeling, således at flest mulige kunne holde ferie i højsæsonen. De sidste to uger har det fortrinsvis været personale fra den anden afdeling, der har passet patienterne og så mig.

I går væltede det ind med patienter, især komplekse apopleksipatienter, som havde brug for megen pleje, observationer og behandling. Vi havde alle nok at se til, afdelingen var fyldt med sygeplejersker, som så lettere stressede ud, mens de prøvede at få enderne til at nå sammen.


Aftenvagten meldte sig syg, i forvejen var det uerfarne og vikarer, der var på aftenholdet, så det skulle være en erfaren sygeplejerske, der skulle findes. Ingen af de, der havde fri, kunne, så var der os på arbejde, der skulle tage dobbeltvagt. Jeg sagde nej, fordi vi havde en aftale i Hvide Sande, andre sagde nej af lige så gode grunde, det endte med at blive den anden afdelings souschef, som måtte tage den. Hun gik fra til ferie, skulle have vasket i går aftes, så hun kunne pakke og tage af sted i dag, så hun var ikke tilfreds.


Føj for den hvor har jeg haft dårlig samvittighed, men landmanden har kun haft 1 uges ferie, så i går havde han planlagt en motorcykeltur efter arbejde til venners sidste dag i Hvide Sande, det er hans måde at holde ferie på i hverdagen, så jeg nænnede ikke at sige fra til dette.

I dag ringede jeg og tilbød at tage vagten, hvis aftenvagten ikke var raskmeldt, der faldt en sten fra min unge kollegas hjerte, så skulle hun ikke spekulere på det.

Aftenvagten er raskmeldt, nu har jeg så pludselig tid til at få skik på tingene herhjemme, mens landmanden sorterer kartofler.

HVORNÅR?


Billeder bliver lagt ind på computeren, og så sidder jeg og kigger på 2 billeder, kan ikke forstå hvornår jeg tog dem.

Dagen i går blev hård på arbejde, og bagefter havde vi en hyggelig aften med venner, som for vores vedkommende inkluderede 5 timer på motorcykel tur- retur. Det sidste trækker tænder ud i dag, hvor der er arbejdsdag på gården.

Billederne fra Hvide Sande ved aftenstid kan jeg genkende, men de to første fra i går?


Indtil det går op for mig, at jeg ikke kigger på et hav og en sol, men et tåget morgenbillede taget ud over marker med vindmøller i baggrunden. Det var jo i går morges, inden at dagens arbejde trak al min energi ud af mig, at jeg måtte stoppe bilen for at få morgendagens lys fotograferet.

torsdag, august 06, 2009

USUND AFTEN

Mens en flyver legede kryds og bolle med skyerne,


og solen gjorde sit arbejde på vej ned i vest,


så spiste jeg pizza fra skovens pizzeria,

drak Bailey fra husets bar

og guffede is og chokolade, som mirakuløst havde overlevet flere dage i fryser og køleskab.


Om lidt skal der soves igennem, der venter endnu en hård dag på arbejde, før der er weekend fri.

AV AV

Hvor sjovt er det lige, at en tandstik brækker inde mellem to tænder og sætter sig fast?

Landmanden var ikke sen til at tilbyde sin hjælp, jeg tror der er en gammeldags tandlæge skjult i ham.

Lad være med at pylre, var kommentaren, da han gik ud og hentede tang fra værkstedet.

Ud kom det forbistrede lille stump træstykke, men sådan et par landmandshænder med en mobil som lygte og en tang fylder rimelig meget inde i en mund, så jeg kan godt mærke min kæbe lige nu ;-)

onsdag, august 05, 2009

DEJLIG START

Hverdag lig arbejde lig op kl. 5.

Alle morgenrutinerne kører som ordet siger på rutinen.

Udenfor opdager jeg, at der er lidt tåget, det viste sig så kun at være ved sommerhuset. Resten af vejen til staden var der tæt, tæt tåge.

På vores lyngområde stod en rå og kiggede på mig, jeg standsede bilen, forsøgte at finde kameraet frem uden for mange bevægelser. Det gad hun ikke vente på, så hun gik videre.


Tro mig på mit ord, hun er på billedet, jeg kan ikke se hende, men blandt græsset og gederams dukkede hun sig, netop da jeg trykkede på udløseren ;-)

tirsdag, august 04, 2009

OPRYDNING

Selv en skuffe fyldt med regninger tilbage til 2001 kan fremkalde minder.

Nu er der ryddet op efter Annes princip. De sidste 5 års regninger er lagt i hver sin pose, alle øvrige, på nær nogle hvor det kan være rart at vide prisen på det indkøbte, hvis nu man vil sælge, er smidt ud.

De 9 år spænder over gaveindkøb til jul og fødselsdage, efterskoleophold, studenterbilleder og tøjindkøb.

Der var det år, jeg havde købt en dyr parfume til datteren og så glemt den et eller andet sted undervejs i juleindkøbene, så måtte jeg købe en ny.

Der var utallige boner fra Stereostudio og EB games, sønnens ønskesedler indeholdt altid DVD titler og spiltitler.

Og nevø og niecers udvikling kan jeg også følge på bon, så det tog lang tid, når minderne skulle med i oprydningen.

Alle kalenderne fra de sidste år røg ud, jeg har aldrig kigget i dem, så hvorfor gemme dem?


En skuffe klar, så mangler jeg bare resten af huset ;-)

TIRSDAG FORMIDDAG

Sidste fridag i denne omgang, forude venter 3 arbejdsdage, det er jo slet ikke så galt.

Datteren er sat på toget, sønnen og jeg har været i banken, nu er det tid til at hjemmearbejdspladsen kommer i gang.

Landmanden har kun holdt ferie den uge, vi var i Norge og snart sættes tempoet op, høsten af kornmarker nærmer sig, samtidig med at kartofler tages op og sendes af sted, og når september måned indfinder sig, skal alle kartofler tages op og lægges på lager.

Efteråret byder også på skift af alle vinduer i stuehuset, og da vi sætter nye indervægge op på ydermurene, ja så betyder det tapetsering og maling i de fleste rum. Vi bliver ikke arbejdsløse ;-)

På mit arbejde er der håb forude med hensyn til, at vi sygeplejersker får lov til at stå for trombolysen, altså den akutte behandling til folk med en blodprop i hjernen, det kommer til at kræve en god undervisningsansvarlig sygeplejerske, så alle føler sig kompetente og trygge ved den behandling. Jeg håber, jeg kan leve op til forventningerne.


Temadage med fokus på synkeproblemer hos apopleksipatienter har vi søgt og fået penge til, så her er også noget for den undervisningsansvarlige. Jeg kan godt få ondt i maven ved tanke om det ansvar og de forventninger, der er til mig, men når først jeg kommer i gang og får omsat tanker og ideer til praksis, så ændrer mavefornemmelsen sig.

Må I få en god tirsdag med plads og rum til tanker og ideer.

mandag, august 03, 2009

TURBOKØBENHAVNERE

En skønne dag vil jeg prøve at sove i København.

Vi gjorde det igen, kørte fra Nordjylland om morgenen og gik i seng i Nordjylland om aftenen igen, men i mellemtiden nåede vi et ærinde i hovedstaden, og bagefter snuppede vi en frokost på Skt. Hans torv, hvorfra billederne fra forrige indlæg stammer.

Og stellet med tallerkner, flade og dybe, skåle og fade, fandt vi hos en dame, som havde fået det lavet i anledning af et af sine børns barnedåb. Et ægtepar, hun kendte, havde lavet det, han havde drejet det og hun havde malet det. Sælgeren blev faktisk helt vemodig, da vi havde købt det, men nu vil vi fryde os over vores smukke blomstermalede stel og håbe, at hun glæder sig over, at der var nogle, der købte hele sættet.

Dagen sluttede af med besøg af både datter og søn, jeg nyder at se dem sammen, se dem snakke sammen, se dem grine sammen, jeg nyder bare mine dejlige børn.

søndag, august 02, 2009

KAN DU GÆTTE


hvor jeg har tilbragt min lørdag?


Vi er noget slappe i koderne i dag, dagen derpå, men vi nåede skam loppemarkedet i Hune og fik oven i købet købt et helt stel med en historie bag.

Nu er det vasket af, og der er fundet plads til det i skuffer og skabe.


Datteren er hjemme for en kort bemærkning, og vi nyder det. Denne gang har jeg fri sammen med hende, så selvom regnen stille drypper udenfor nu, hygger vi os inden døre med hver sin computer ;-)