lørdag, januar 30, 2010

DEBUT

Så skete det, jeg fik lov til at komme i funktion som trombolysesygeplejerske. Nu har jeg undervist, været med kolleger ude på trombolysestuen og sætte dem ind i fremgangsmåden. Jeg har deltaget i møder på landsplan og hørt om gode forløb, men også om de komplikationer, der kan opstå.

Så var det godt at få prøvet det selv; og det endte med en 10 timers arbejdsdag, fordi de, der skulle tage over for mig, havde så forrygende travlt, så jeg sagde ja til at blive hos patienten, indtil vedkommende var overflyttet til min egen afdeling.

Jeg er dødhamrende træt i dag, jeg skulle lave regnskab, jeg skulle lægge bukser op for den rejsende søn, og indtil nu har jeg kun fået købt fødselsdagsgave til min far, handlet ind og sat gang i bollebagning( kun fordi jeg glemte at købe brød).

Udenfor skinner solen dejlig, og sneen er stadig hvid her ude på landet; rådyrene går nede på fodermarken og gnasker majs og kartofler i sig, fuglene flokkes om fuglehuset og jeg griner lidt af en episode fra i aftes.

Da patienten er ved at blive bedre sprogmæssigt og bevidsthedsmæssigt, tester vi orientering i tid, sted og egne data. Fødselsdag og hvilken måned vi var i, var patienten helt klar over. Stedet kunne han ikke lige identificere, så jeg ville hjælpe og spurgte: se på mig,hvad tror du jeg er?

Svaret skulle jo være sygeplejerske og dermed føre til en konklusion, at det nok var et sygehus, patienten var på.

Hvad tror I jeg fik af svar?

DSC00666

Dejlig! :-)

fredag, januar 29, 2010

GODE RÅD

skal man aldrig kimse af, så her på falderebet inviterer jeg dig til at komme med gode råd til de to unge mennesker, som om få dage drager til Nepal med rygsæk.

Rejsemålene rundt i Nepal er bestemt, der bliver både ophold på buddistkloster, vandreture med guide, riverrafting og ophold på hotel og vandrehjem. Goa i Indien får lov til at slutte rejsen af.

Har du gode ideer til, hvordan man beskytter sine værdier i pengepungen mod fugt, er du velkommen til at bidrage.

Her på bloggen bliver der stille de næste dage, aftenvagt kombineret med rejse af søn kræver sin indsats ;-)

IMGP8866

Ha en god weekend.

torsdag, januar 28, 2010

SCREENER DU?

Af og til kører debatten højt omkring forebyggende screeninger; i mange år er vi kvinder blevet tilbudt en screening for livmoderhalskræft, og nu er jeg kommet i den alder, hvor en mammografi bliver tilbudt som screening for brystkræft.

Jeg har læst, at nogle læger mener, at screeningerne skaber unødvendig angst pga. falske positive svar, at de giver en falsk tryghed og at man i forhold til udgifter får meget lidt forebyggelse for pengene.

DSC00667

Da jeg var ung, fik jeg konstateret celleforandringer ved en livmoderhalsscreening. Jeg gik til kontrol, og det gik godt. Da jeg efter sønnens fødsel var startet igen på mit aftenvagtjob, var jeg til endnu en kontrol; jeg havde travlt med to små børn på under to år og job, så jeg fik ikke ringet om svaret.

En mandag eftermiddag, hvor jeg var i gang med aftensmaden, begge børn sad på køkkenbordet, ringede telefonen; det var min læge, som fortalte, at der var nogle forandringer, så han ville sende en henvisning til gynækologerne. Fint og så tænkte jeg ikke mere over det. Onsdag morgen lå der et brev fra sygehuset med en tid næste morgen kl. 8. Så blev jeg bange, jeg kender systemet: de havde fået brev tirsdag og samme dag sendt brev ud til mig om tid to dage efter; allerede dengang havde man lange ventetider i ambulatorier, så det stemte ikke med, at det ”bare” var almindelige forandringer.

Der var langt til næste morgen, og dengang var rutinen i ambulatoriet, at man blev henvist til et lille rum, blev bedt om at klæde sig af, kom ind på stuen med håndklæde om livet og så kom lægen ind og gik i gang med underlivsundersøgelsen. En frygtelig måde at møde en ny læge på, og i den her situation absolut ikke ønskelig. Sygeplejersken kunne godt se på mig, at jeg havde det elendigt, så hun ændrede rutinen, bad mig beholde tøjet på og så sad jeg ved et bord, da lægen kom ind, og vi fik en snak først.

Jeg havde ret i mine antagelser, jeg havde det, der i fagsprog kaldes carcinoma in situ, forstadiet før kræft. Kort fortalt behøvedes jeg ikke et keglesnit, som er behandlingen, men kunne nøjes med en frysning af de uønskede celler, og siden har der ikke været noget.

DSC00671

Så jeg tager til screening i dag og glemmer bagefter jeg har været til det; det fylder mig ikke med bange anelser. Hvad er din holdning til screeninger?

onsdag, januar 27, 2010

PAUSE

Sygdom gjorde, at vi var godt hængt op i dagvagten. Nogle gange synes jeg, det er utroligt, at trods det faktum, at jeg intet har lavet omkring personlig pleje og hjælp i forbindelse med spisning, toiletbesøg etc., så har jeg ikke holdt mere end to små pauser på ca 15 minutter hver i dag.

Hvad har jeg så lavet?

Hældt medicin op.

Hjulpet en kollega med det praktiske i forbindelse med kontrol af sondeplacering, jeg har lavet ny instruks og sådan en tager tid at komme ind i, og for mig er det godt at være med, når problemerne opstår, så jeg kan rette instruksen til, hvis det bliver nødvendigt.

Samtale med et firma, der leverer trykaflastende luftmadrasser til sygehuset; vi havde en, der ikke virkede, så jeg skulle finde ud af, om jeg kunne gøre noget, eller om den skulle retur til firmaet.

Tage stilling til forskellige spørgsmål vedrørende de patienter, jeg havde ansvaret for.

DSC00655

Telefonsamtale med en pårørende, som havde brug for information og opfølgning på lægesamtale.

Snakket i telefon først med sygeplejerske fra andet sygehus, vi skulle afklare forskellige ting i forbindelse med en overflytning, dernæst skulle pårørende informeres, så skulle der skrives sygeplejestatus og findes forskellige papirer.

Medicin til indgift i blodåren skulle sættes op. Blodprøver skulle bestilles.

En assistentelev havde brug for et blik på en lejring, hun havde prøvet efter undervisningen, jeg gav i går om lejringer og forflytninger. Hun er dygtig og havde næsten fanget alle detaljerne, så det var kun små justeringer, vi skulle lave.

DSC00657

Stuegang og efterfølgende dokumentation i sygeplejejournalen.

Så bippede et apparat, jeg kunne godt diagnosticere fejlen, men havde ikke tid til at finde den ledning, der manglede, det måtte andre sygeplejersker lede efter.

Informationspjece til pårørende skulle findes, så de kunne læse lidt om det nye sted, jeg måtte lige en tur på nettet for at finde lidt mere end det, der stod i pjecen.

Dokumentation af alt, hvad der var blevet besluttet og undersøgt i løbet af dagen.

På vej ud af døren nåede jeg at få udskrevet en patient, vedkommende fik en pjece, en recept og nogle tabletter til at starte med og et håndtryk. Patienten kom først hos os ved middagstid, så det var meget lidt tid vi havde, men vedkommende følte sig godt tilfreds, havde snakket med lægen, været til sidste udredende undersøgelse og sluttede så af hos mig.

Så var den dag slut og jeg havde slet ikke været involveret i en ny patient med et meget stort pleje- og træningsbehov. Ligeledes var jeg heller ikke involveret i den flytning af 4 patienter rundt i afdelingen, fordi nogle patienter lå for langt væk fra kontoret især om natten, hvor der kun er to plejepersonale på arbejde. I nat bliver de tre, det har chefen sørget for!

DSC00659

Nu sidder jeg her med en kop te, strikketøj og skriver det her indlæg i håb om at finde det, jeg har glemt, for i morgen har jeg fri, så jeg kan ikke følge op på evt. forglemmelser. Koraften er aflyst for mit vedkommende, jeg har det egentlig godt nok, men næsen løber og stemmen svigter.

Og billederne er fra min aftenleg i går aftes: se hvad du kan få ud af dit kamera, når det er mørkt udenfor og lyset ved kartoffelhuset er den eneste lyskilde.

tirsdag, januar 26, 2010

GAVTYVEN

En af de historier, jeg altid har elsket, fra første gang min svigermor fortalte mig den, er også en af vore børns favoritter.

Og stor var jublen, da webalbummet også indeholdt beviset.

Landmanden har 5 ældre søstre, den ene smukkere end den anden. En dag ville de to af dem fotograferes, så de havde pyntet sig og stod parat udenfor stuehuset. Lillebror alias landmanden ville være med, det måtte han ikke. Han har helt sikkert været møgirriterende, stædig og insisterende, men søstrene holdt på deres, ingen lillebror skulle med på billedet.

Så forsvandt han, og de to smukke piger blev foreviget. Nu gik der en rum tid, filmen skulle jo tages færdig, og den gang ruttede man ikke med billederne, det kostede jo at få dem fremkaldt.

Endelig oprandt dagen, hvor det skulle vise sig, om billedet var blevet godt. Det var det. Du kan selv se, hvor smukke de er.

gavtyven2

Måske ser du også noget andet ;-)

En gut, som, når han møder modstand, hurtigt er i stand til at finde nye veje.

En gut, som godt kan gå i lang tid uden at røbe, når han har fået en god ide, og så en skønne dag får de andre sig en overraskelse.

En gut, som elsker at drille.

En gut som er stædig og godt ved, hvad han vil.

Så du det? Jeg kan lige forestille mig søstrenes ansigt, da de så billedet og opdagede lillebror inde i værelset bag dem.

Og jeg kan lige se hans drilagtige grin og høre hans latter, da de skældte ham ud.

mandag, januar 25, 2010

Aftenhimlens strålesymfoni

Hans Holm 1988 - Leif Rasmussen 1988

Aftenhimlens strålesymfoni

toner ud i stærke farver.

Røde skyer blæser her forbi

som japanske drager.

/: Nu er dagen næsten endt. :/

DSC00623

Horisonten er en sort tangent,

voksested for mørkets lyde.

Det, som lyset gjorde trygt og kendt,

er nu svært at tyde.

/: Send din stjernehær som vagt. :/

DSC00627

Alt forvandles og får anden dragt,

selv mit sind har dunkle kroge.

Syng mig gennem nattens mørke magt,

her hvor jeg skal sove.

/: Send din stjerne, gør mig fri. :/

DSC00633

Nattehimlens stjernetrylleri

trækker mig mod nye steder.

Du, som skaber livets melodi,

tak at du mig leder.

/: Nu er stjernelyset tændt. :/

DSC00635

JEG KAN IKKE GÅ PÅ VANDET

DSC00603

men jeg kan så meget andet

DSC00606

jeg kan føle mig glad

DSC00600

jeg kan føle mig fri.

DSC00612

Ifølge datteren er det vist 10 år siden, at man har kunnet gå på søerne i København.

DSC00613

DSC00614

DSC00615

DSC00616

Og der er altid noget at se på i gadebilledet på Nørrebro.

DSC00617

søndag, januar 24, 2010

REN NYDELSE

Datteren havde bestilt en bænk hos sin far samt opsætning af hylder.

Sønnen skal snart rejse til Østen i 6 uger.

Jeg øjnede chancen til at samle os alle 4, da bænken og hylderne skulle leveres i København.

Det har været en dejlig weekend, der er blevet arbejdet, vi fik lækker vietnamesisk mad leveret på 4. sal, og svogers arbejde med at lægge mine svigerforældres billedalbums ud på et familiewebalbum nød vi meget.

DSC00587

Landmanden blev placeret mellem sine børn, og så fortalte han om bedsteforældre, oldeforældre og barndommen med 8 søskende. Han er god til at huske detaljer og er samtidig en god historiefortæller, så vi fik os mange grin undervejs.

Dejlige timer.

DET ER HVIDT DERUDE

Det er muligt, at det er træls med al den kulde og al den sne, men nu hvor de lyse timer er tiltagende, er sneen med til at gøre dagen længere.

DSC00622

Tusmørketimen er knap så mørk, når de snehvide marker lyser op. Og udenfor mit vindue har jeg det smukkeste vinduespynt, der kan det menneskeskabte pynt ikke hamle op med naturen.

torsdag, januar 21, 2010

POT OG PANDE

Som barn husker jeg Tupperware demonstrationerne hjemme hos min mor.

Hun holdt ikke mange, men så dem som en måde at have lidt socialt samvær en aften sammen med kolleger og venner. Jeg husker ikke, om vi de aftener fik ost og kiksebord med den smarte serveringsserviet, som kunne trækkes sammen med snor og danne rum til forskellige kikse, og inde i midten stod et glas med saltstænger. Den serveringsserviet findes der stadig mønstre på i blade, selvom jeg troede, den hørte til forgangne tider.

Tupperware troede jeg også hørte til den tid, men senere hen blev jeg som ung mor inviteret til sådan en aften. Og produktet og aftenerne lever stadig i bedste velgående, i aften har jeg været til demonstration; det var hyggeligt og skønt med lidt socialt kvindesamvær, og jeg lod mig også friste.

Lene i løb

fotograf min far, tekst min mor, model en yngre udgave af mig ;-)

Og lige nu løber jeg ingen steder, jeg er stadig træt trods en lang powernap efter arbejde i dag.

onsdag, januar 20, 2010

TRÆTHED

Det er da ufatteligt, at en dag, hvor jeg ikke har lavet andet end være til møde hele dagen, i den grad har taget pusten fra mig.

Jeg er umanerlig træt, godt nok var jeg mødeleder for gruppen af trombolysesygeplejersker i Danmark, men det var kendt område, vi havde styr på al med rundvisning, mad og dagsorden, og alligevel har jeg den største lyst til at lægge mig til at sove.

Træthed hos apopleksipatienter er meget hyppigt, og i dag hørte jeg fra et af de steder, hvor sygeplejersker er med til 3 måneders kontrol efter trombolysebehandlingen, at trætheden kan være så stort et problem, så arbejdsdagen ikke må være længere end 3 timer.

Vi andre kan godt trodse vores træthed, bide tænderne sammen og så knokle igennnem, det kan man ikke med den form for træthed. Man er nødt til at respektere, at der skal pauser, ro og stressfrie områder til for at genvinde energi og koncentration.

IMGP1103

Jeg ved, at når jeg kører hjem i aften fra gospelsang, er det med en glad mine og fornyet energi. Mere skal der ikke til for mig, sang og glade mennesker. Og for to år siden, hvor der havde været snestorm i februar, tog jeg dette billede midt i marts måned. Det skal nok blive forår, når forårsmåneden sætter ind.

tirsdag, januar 19, 2010

BESLUTNINGER, BESLUTNINGER, BESLUTNINGER

Man kan læse det alle steder; når det gælder indretning, så er det fruen, der bestemmer.

Som den trofaste læser nok ved, så gælder det ikke her; ikke fordi jeg bliver nedstemt, men fordi jeg har så forbistret svært ved at tage en beslutning, og det har landmanden ikke ;-)

Når det gælder mit arbejde, har jeg ingen problemer, jeg bliver spurgt om mangt og meget, og selv når jeg ikke bliver spurgt, har jeg også en mening!

Spørger de mig til gengæld om, hvordan vi skal indrette kontor, depot eller personalestue, trækker jeg mig lige så stille tilbage, jeg har ingen mening.

Landmanden holdt udenfor arbejde i dag, da jeg kom ud; der skulle tages beslutninger, og hverken han eller jeg vil acceptere, at jeg har svært ved det.

HTH fik sit andet besøg, bryggerset skulle finde sin udformning, elementerne var fundet ved sidste besøg, nu gjaldt det detaljeplanlægningen.

Jeg besluttede og besluttede i samråd med landmanden, og ind imellem klukkede sælgeren lidt:

Landmanden: den vask bliver kun brugt til at vaske hænder i, den behøver ikke at være så stor

Fruen: jeg vasker da alle store ting op i den, eks. bageplader

Landmanden: gør du?

Flere gange blev jeg stemt ned af de to mænd, og jeg bøjede mig, for jeg ved, at landmanden er god til at se ting foran sig, jeg skal se det i virkeligheden, og det var ikke alt, vi kunne se.

Nu er det bestilt, der er helt sikkert ting, jeg ikke har tænkt på, men jeg kender mig selv godt nok til, at det højst sandsynligt ikke vil ærgre mig. Jeg vil blot nyde det nye bryggers, når en gang det bliver færdig.

DSC00564

Og så tog landmanden en beslutning, da vi kom hjem. Vin lageret er ved at være stort, og da vi nærmest aldrig drikker vin, når vi er alene, så hober det sig op. Det har vi så gjort lidt ved i aften, men kun et glas, ellers får jeg ikke noget ud af aftenen ;-)

Håndbolden er i sving i fjernsynet, rugbrød står og hæver, og jeg vil på jagt efter mine strikkepinde. Ha en god aften.

mandag, januar 18, 2010

EGEN AVL

Ude i kartoffelhuset står to kasser med æbler i bunden. De er noget sorte af kartoffelstøvet, og nogle af dem ser lidt rynkede ud, men de smager stadig af sommer og Ingrid Marie.

Egentlig troede jeg, de gik til, da den hårde frost satte ind i december, vi havde nemlig glemt at flytte dem fra laden, så de var iskolde, da jeg flyttede dem ind i kartoffelhuset. Men det er første gang, at vores æbler har holdt julen over.

De blev en del af min plan i dag; vi får altid lagkage fyldt med flødeskum og frugt til fødselsdage, men jeg havde slet ikke lyst til lagkage. Nu er det jo ikke min fødselsdag, så der skulle et fristende alternativ til. Æblekage med smuldredej eller lagkage?

DSC00558

Han valgte æblekagen!

DSC00557

Og så kom mit æbleskrælleapparat frem, en af mange ting jeg er blevet fristet til at købe, efter blogland åbnede sig for mig :-)

DSC00551

Og aftensmaden bliver intervalstegt hjortemørbrad med lækre kartofler og broccolisalat. Vi skal nok få fejret den “unge” mand.

GOD MORGEN MØRKE

Udenfor har dagen ikke fået øjne endnu, men her er arbejdsdagen startet.

DSC00555

Landmanden har fødselsdag i dag, så vi måtte tidligere op, hvis vi ville nå at fejre ham, inden kartoffelsorteringen gik i gang.

DSC00542

Annes godmorgenboller blev prøvet af, og det er ikke sidste gang, de kommer på bordet.

DSC00540

Vores alder kan jeg ikke forstå, men fakta er, at den ene af os nu er halvvejs mod de 60, men han er stadig sjov og fuld af liv, og vi har forhåbentlig mange motorcykelture endnu, vi skal have kørt sammen.

Tillykke med fødselsdagen.

tilføjelse: Tine var mere vågen end jeg, da jeg skrev dette indlæg. Så det korrekte er jo, at min kære mand nu er lige så tæt på de 60 som på de 50 ;-) det havde I nok tænkt jer til, eller også har I tænkt, hold da op, er Lene gift med så ung en mand? Til det kan jeg kun svare JA :-)

søndag, januar 17, 2010

SØNDAGSINDLÆG

Midt under søvnen snakkede landmanden i søvne, åbenbart så jeg kom lidt op til overflade, for han sagde Lene skal på arbejde, hvorpå jeg halvt i søvne svarede nej jeg skal ikke og sov videre.

Og da uret ringede, var det også sidste tanke, der stadig kørte rundt i hovedet. Jeg ville i kirke, men orkede ikke tanken om brusebad, morgenmad og af sted i bil på under en time. Så i stedet for gik jeg søvndrukkent ind og startede computeren op og søgte på gudstjenester i eftermiddag og aften.

IMGP0393

Jeg har før skrevet om det, at min rytme passer ikke til gudstjenester midt formiddag, jeg vil langt hellere slutte min uge af med en aftensgudstjeneste. Jeg fandt en gudstjeneste i aften, så nu er der ingen undskyldning for at komme af sted; det bliver ikke den vanlige liturgi som i folkekirken, men det bliver min egen folkekirkepræst, blot i en frikirke. Det bliver spændende at opleve.

Nu står der oprydning og rengøring på programmet, vaskemaskinen er sat i sving, sønnen skal hentes ved bussen og aftensmaden bliver gule ærter fra slagteren. Dagen kan hurtigt få ben at gå på.

lørdag, januar 16, 2010

SNEFYGNINGSSKILDPADDE

Det der plejer at kunne klares på en time, tog to timer i aften.

Blæsten havde jeg noteret mig, og snedriverne, vidste jeg jo, fandtes, så det kom ikke bagpå mig, da jeg kørte nedefra min far, at det kunne fyge på visse steder. Det kom så åbenbart bag på andre.

5 km efter jeg havde forlade min far, mødte jeg den første bil i grøften, 2 km efter fortalte radioen, at den nedkørsel til motorvejen, jeg skulle bruge, var spærret pga. trafikuheld på motorvejen. 2km før Hobro advarede radioen igen om pludselige snefygning, og veje der gik fra sort til 5 cm sne.

På motorvejen mødte jeg 4 biler, der var kørt gal, så jeg valgte skildpaddens tempo i inderste spor, for det var ikke til at vide, hvornår man røg ind i massiv fygning, og hvordan vejen så ud, når man var blændet.

skildpadde

Andre valgte harens tempo og har sikkert skældt vældig ud på de idiotiske skildpadder, der aldrig skulle være lukket ud i trafikken. Det må de om, der var to spor, så de overhalede, og jeg kom hjem.

Nord for Støvring var der til gengæld nærmest ingen fygning, så der blev jeg til en lille hare ;-)

Hare eller skildpadde, jeg håber, alle kom hjem i sikker behold.

SØVNDEPRIVATION

Deprivation betyder mangel på eller afsavn, så ovenstående betyder altså mangel på søvn. I neurologisk henseende dukker ordet af og til op i journaler, eks. hvis folk kommer ind med kramper eller svimmelhed, kvalme og hovedpine. Alle symptomerne kan skyldes mangel på søvn, de kan også skyldes meget andet, så her går et udredningsarbejde i gang.

Søvndeprivation kender alle nybagte forældre til, man tror ikke, man kan klare det, indimellem føler man sig helt skør, energien flader ud, og det eneste, man tænker på, er, hvornår man kan sove igen. For nogle forældre varer det endog lang tid, førend man kan få en sammenhængende nattesøvn.

En mandlig fysioterapeut er lige blevet far, så jeg skulle høre hvordan det gik, ”det går” var svaret, han så træt ud. Han har åbenbart ikke så godt et sovehjerte som landmanden, som sov fra alle de lyde, som småbørn nu kommer med.

Datteren vendte om på nat og dag, da hun var to måneder; jeg var grædefærdig til sidst. Om dagen var huset jo en virksomhed, mine svigerforældre kom hos os mange hverdage, min svigerfar hjalp landmanden, og så var min svigermor inde hos mig, så det med at lægge sig flere timer om dagen gjorde jeg ikke.

En nat vågnede landmanden dog ved, at jeg sad i sengen og græd, hvad er der, spurgte han. Mellem tårerne fik jeg fortalt, at der var ingen ting, der kunne få datteren til at falde til ro, og nu havde jeg heller ikke mere mælk. Tag det roligt, det skal nok gå, sagde han og lagde sig om på siden og sov videre. Den nat var jeg tæt på at begå vold, men det var jeg for træt til ;-) Derefter tog landmanden de første timer af natten, så jeg fik lidt søvn, og han fik sin sammenhængende søvn efterfølgende.

DSC00530

Overgangen til ny alder giver for nogle en del problemer med svedeture om natten og hedeture om dagen. For mit vedkommende blev det problemer med at falde i søvn. Det hjalp naturmedicin på; om det er fordi jeg har glemt at tage det i hele juleperioden, eller om der er udvikling i overgangen, skal ikke kunne siges, men normalt kan jeg godt falde i søvn på sofaen og så liste ind senere i seng og sove videre. Det kunne jeg ikke i aftes, så nu sidder jeg her med dagen fyldt med planer og en nat som en nybagt mor.

DSC00535

Jeg snupper lige en kop te mere, inden der skal handles fødselsdagsgaver(som sædvanlig sent ude), og resten af dagen skal tilbringes hos min far.

Ha en god lørdag.

fredag, januar 15, 2010

FREDAGSGUF

Det er fredag, det er weekend, det betyder 3 fridage.

Det skulle fejres.

DSC00526

Og inden jeg fandt ud af, at billedet skulle tages om, fordi det er rystet, var bollen forsvundet ;-)

torsdag, januar 14, 2010

AFTENNYNNEN

Blogland kan meget, og forleden fik jeg hjælp til at mine ord og en melodistump blev ændret til en sang. Eva sendte mig sangen, tak for det, Eva, og i min kommentar til hende skrev jeg, at det nok var min mor, der havde lært mig den.

Sangen blev dog ved med at følge mig, nu kunne jeg også fornemme den som guitarspil og sammen med masser af børn, som sang kanon. Og guitarspillet hjemme hos mine forældre tog/tager min lillebror sig af. Mit guitarspil genoptog jeg i FDF regi, da jeg blev leder der, samtidig med at mine børn blev FDFer. Inde i min nodeskuffedarie ligger alle de gamle FDF sangbøger, en for hvert af de 7 år jeg var leder, og i en af dem fandt jeg sangen, en kanon, som beskriver årstidernes skiften.

Jeg faldt helt omkuld herhjemme efter aftensmaden, landmanden prøvede forgæves at holde mig vågen, men uden held. Nu bliver det spændende, om fruen kan sove i aften. Det er nemlig ikke en selvfølge, efter jeg nu betræder gangen over til det næste aldersniveau.

Pyt, jeg har hygget mig med at skrive teksten ind og finde billeder, der illustrerer denne.

Årstidskanon af Jens Nielsen

DSC00383

Frost og kulde – korte dage.

Se så at få

fjernvarme på.

Isen tapper fra din hage.

Næsen bliver blå.

Det er blevet…..

IMGP7353

Forår – tøens milde charme.

Fuglenes fløjt

himlende højt.

Sjap og dryp og vand og varme,

solskin og sprøjt

Skaber vores ……

IMGP8835

Sommer – havluft på plakaten

Brændende sand,

svalende vand.

Sol om dagen, regn om natten.

Sikke et land.

Giv os noget---

IMGP9651

Efterår – ja ih, du vilde.

Moder naturs

friske figurs

rivegale rivegilde.

Sommerkonkurs.

Nu går det mod….

onsdag, januar 13, 2010

ARBEJDSTANKER

Jeg kan have de bedste intentioner om, hvad jeg skal nå på mine undervisningsdage. Decideret undervisning er kun en lille del af de dage, derimod skal jeg tilrettelægge og planlægge undervisning for det faste personale og studerende/elever, og jeg vil også gerne kunne bruge dagene til undervisning/supervision af kolleger ude ved patienterne. Det sidste er jeg ikke nået til endnu.

30 timer om ugen lyder min ansættelse på, det betyder 15 arbejdsdage om måneden, heraf er de 7 dage undervisningsdage og 1 dag er afsat til min funktion som specialeansvarlig sygeplejerske. De sidste 7 dage er jeg i plejen, heraf er 3 i aftenvagt hver 4. weekend. Jeg er godt tilfreds med den sammensætning, men jeg havde brug for en samtale med min chef, som satte ord på mine frustrationer: med alt det vi alle gerne vil have, du skal lave, skulle du jo være fuldtidsansat med rene undervisningsdage.

Hvor mærkeligt det end lyder, så har den lille sætning hjulpet på  min utilstrækkelighedsfølelse. Vi prioriterede og uddelte det, vi indtil nu har planer om, mellem os, og det har også givet mig et overblik, som jeg før havde svært ved at komme op og se.

IMGP9343

Jeg er heldig at have en chef, som har evnen til dels at bevare overblikket, dels kan gå i detaljen, også fagligt, dels kan fastholde det faglige fokus samtidig med den ledelsesmæssige opgave. Det er ikke uden grund, at hun scorer 90 % i medarbejdernes bedømmelse af hendes lederevne i sygehusets medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Til sammenligning er den gennemsnitlige bedømmelse af nærmeste leders faglige lederevne på sygehuset på 71 %. Jeg er rigtig glad for, at hun er min chef.

Og så kan hun også levere buketter fra haven til afdelingen en gang om ugen hele sommeren :-)

tirsdag, januar 12, 2010

FROST OG KULDE 2

Som mange af jer skev til forrige indlæg, så var vejene fine, især motorvejen; de små villaveje nede i midtjylland ser ud som heroppe; sne og is godt presset sammen, men fortovene var dog pænt ryddet.

Det betød, at min far og jeg vovede os ud på en lille gåtur ind til byen og til kirkegården. Vi trængte begge til frisk luft, og teen smagte dobbelt så godt bagefter sammen med en ostemad.

DSC00524

Nu har mørket sænket sig, jeg skaber mine egne lyskilder herinde, mens jeg stadig tænker på, hvilken sang der rummer ordene i overskriften; melodien kører inde i mit hoved, men der kommer kun de tre ord, så hvis du kender en sang med ordene, må du gerne hjælpe mig, google kan ikke.

FROST OG KULDE

Frosten har bidt sig fast, og sneen ligger stadig i dyngevis rundt omkring. De sorte  og ryddede veje, som de snakker om i radioen, finder jeg som andre kun få steder, men vejene er til at køre på, når man kører forsigtig.

DSC00511

Dagens lyse timer skal tilbringes hos min far, så jeg putter tøj i vaskemaskine, rydder op, ordner kontorarbejde, ringer diverse steder hen og har nu kartoffelboller i ovnen. Jeg mangler kun at få smurt mad til landmændenes frokost, så jeg er vist klar.

morgenhimmel

Lange ture er normalt ikke noget, jeg regner, men jeg er ikke vild med is og sne på veje, heldigvis foregår de fleste af de 100 km ned til min far på motorvej, så med lidt god musik er jeg snart fremme.

DSC00512

Udenfor hænger mine gamle skøjter, jeg gad godt at kunne tage imod Annes invitation til en skøjtetur, men skøjterne har fået anden funktion, så desværre ;-)

mandag, januar 11, 2010

GRØNSAGER

I Danmark bruger man ordene, jeg vil ikke ende som en grønsag; i de ord ligger, at man ønsker ikke at blive ramt på en måde, så man lever, men alligevel ikke er til stede. Faktisk tror jeg, at man i daglig tale bruger ordene mere bredt, også om folk som nok er vågne, men har svært ved at kommunikere og i øvrigt er fuldstændig afhængig af andres hjælp.

Jeg bryder mig ikke om de ord. For mig er et menneske levende, så længe det menneske er levende. En grønsag er en død ting, som du kan behandle, som du vil.

Mennesker kan blive hjerneskadet på forskellige måder, og de kan blive hjerneskadet i en grad, så de ligger bevidstløse hen, der er ingen reaktion overhovedet, man kalder det at ligge i koma. Så kan de begynde at have vågne perioder, hvor de ligger med øjnene åbne, men der er ingen kontakt; det kalder man det vegetative stadie. Om ordet kommer fra vegetable, altså grønsag, ved jeg ikke. Der står ikke så meget i mine lærebøger om det begreb. Men måske er det der, de ovenstående ord stammer fra.

Senere hen får man måske en form for kommunikation ind imellem, det kalder man for det minimalt bevidste stadie.

Førhen mente man ikke, der var en form for bevidsthed i det vegetative stadie, men nyere undersøgelser har vist, at når man scannede raske mennesker og samtidig bad dem om f. eks at forestille sig, de spillede tennis, så kunne man se på scanningen, at der lyste op i bestemte områder. Så undersøgte man mennesker i det vegetative stadie og hos 40 % lyste de selv samme områder op. Det betyder ikke, at 40 % måske en dag bliver raske, slet ikke. For mange af dem er det højeste opnåelig mål måske kun, at der på et tidspunkt kan etableres en form for kommunikation.

Det er meget hårdt at være pårørende til disse patienter, det går også ind under huden på plejepersonalet at pleje mennesker, der er så hårdt ramt. Og vi må aldrig miste den indgangsvinkel, at vi ikke ved, hvor meget det menneske forstår eller fornemmer. Min mening er, at så længe vi taler til patienten, mens vi hjælper dem med alt, så længe har vi også bløde hænder. Min anke mod grønsagsordene er, at vi kan komme til at tale med hinanden henover patienten, mens vi vender og lejrer patienten, mens vi vasker patienten, mens vi skifter ble, mens vi laver mundpleje, og så glemmer vi, at det er et menneske, vi har med at gøre, ikke en grønsag.

Uanset hvor barsk det er, så må og skal vi kunne rumme, at det er et menneske, som du og jeg, og dette menneske er fuldstændig afhængig af vores indstilling. Vi må og skal hjælpe det menneske til en værdighed, men jeg synes, det er svært i visse plejesituationer at kunne gøre dette. Jeg føler af og til, når jeg flytter rundt på arme, ben og hoved for at få lejret patienten i en god stilling, at det er svært både at være opmærksomme på den bedst mulige stilling til at afhjælpe spasmer og liggesår og samtidig være til stede overfor patienten, når jeg ikke får feedback fra patienten. Jeg har ingen gyldne løsninger, og det er måske det, der gør det svært og som fylder, også når jeg har fri.

DSC00509

søndag, januar 10, 2010

MÅLTIDET

I mit barndomshjem blev det at sidde sammen ved bordet og spise prioriteret meget højt. Eftersom de kære børn blev unge med andre sovevaner ændrede mønsteret sig, så eksempelvis morgenmaden ikke var det samlende punkt i weekenden men mere aftensmaden.

Jeg elsker stadig morgenmåltidet, det sidder i mig fra dengang. Vi fik rugbrød til det blødkogte æg, og det skulle være spist, før vi fik rundstykker med ost, marmelade og pålægschokolade.

DSC00504

I dag sov vi længe, aftenvagterne sætter sine spor, og lykken var ikke at skulle sætte et ur til at vække os.

Rundstykkerne gad vi ikke køre efter, resterne af de hjemmebagte boller var blevet for gamle, men det hjemmebagte rugbrød duede, så sammen med resterne fra fryseren, et enkelt flute, en bagel og lidt toastbrød blev det og blødkogte æg til et vaskeægte morgenbord.

DSC00502

Jeg bruger aldrig smør undtagen på det rugbrød, jeg spiser sammen med mit æg, det er ren nydelse. Kombinationen af rugbrød, æg og smør i min mund, mums siger jeg bare.

Ulempen ved at sove længe er, at min dag herhjemme bliver kort inden aftenvagten, men jeg trængte til det.

DSC00506

Jeg håber, at jeg næste søndag har overskud til at komme til et andet måltid, nemlig nadveren, jeg trænger til en ganske almindelig hverdagssøndagsgudstjeneste. Det at få lov til at sidde i et stille rum, et rum med smukke detaljer, et rum med plads til tanker, et rum med plads til sang, et rum med plads til ord, der kan fæstne sig eller lade være, et rum hvor jeg kan være en del af et fællesskab men alligevel alene; det rum længes jeg efter.

Ha en god søndag