mandag, april 19, 2010

IGEN IGEN

Så gjorde jeg det igen, vågnede  efter 4 timers søvn og så var det slut.

Jeg advarede mine kolleger, som skulle være sammen med mig til et pædagogisk team møde i dag, at jeg enten ville falde i søvn eller blive manisk. Så vidt jeg ved, skete ingen af delene. Måske fordi det var spændende emner, vi havde  debat og indlæg om.

Hvordan styrker vi immunforsvaret overfor den dårlige samvittighed, som meget let følger med opgaven at uddanne elever og studerende på afdelingen?

Her valgte oplægsholderen at fokusere på hvad gør vi, i stedet for at fastholde os i hvorfor vi har dårlig samvittighed. Det gav stof til eftertanke.

Hvordan får vi problembaseret læring til at fungere i praksis? For mig er det en helt anden måde at tænke på, end da jeg blev uddannet. Her blev man undervist i fakta, og så havde man bare af at lære det udenad, og hvordan man så fik det til at fungere i praksis, blev der ikke spurgt ind til.

Min store opgave med mig selv er at få afkodet min evne til at give alle svarene, når jeg bliver spurgt og i stedet for vende det rundt og få dem i gang med at søge viden om problemstillingen. Det bliver svært, men oplægsholderen formåede at så et frø i mig, så jeg fik lyst til ved næste undervisningstime at tænke problembaseret læring ind, og jeg ved det jo godt,  at når man selv søger viden, selv går ind i problemstillingen, så husker man bedre det, man finder ud af.

Lige nu husker jeg ingenting, energiniveauet er lavt, så jeg flader lige ud en halv times tid, før aftensmaden startes. Solen er dejlig, når man er inde, men ude er der ikke megen varme, 6 grader lige nu og i morges 1 grad.

Søde lille forår, skru nu op for varmen, please :-)

IMGP771219/4 2009

9 kommentarer:

  1. Hvis man må bede om lidt varme, så vil jeg altså også gerne have noget :)

    SvarSlet
  2. Du skulle prøve det lille 20-minutters afslapningsprogram, der heder yoga nidra, Lene - det er meget effektivt på mig, når jeg ikke kan sove. Skæringen hedder 'Helheden i din natur' på denne cd, som jeg har på en MP3-afspiller: http://www.yoga.dk/butik/cd_er/oplev_yoga_nidra_cd

    SvarSlet
  3. Eva, jeg håber vore bønner bliver hørt. I morges var der frostgrader, da jeg kørte! :-)

    Tak Madame for det gode råd, gælder det også, når man har sovet og så vågner?

    SvarSlet
  4. Hvor jeg dog kender det med hurtigt at give svarerne, i stedet for at lade pt/elever selv søge svar og muligheder.

    SvarSlet
  5. Jette, vi er jo opdraget sådan, og jeg har sindsygt svært ved at afkode den lærdom :-)

    SvarSlet
  6. Jeg havde jo regnet med, at det hele nærmest eksploderede i forår, når først vinteren slap sit greb, men sådan blev det slet ikke... det går stadig langsomt og ja, jeg tager også en skraber hver morgen på bilen. Med blæsevejr og seks grader er det ikke ligefrem noget, der får væksterne til at gå amok.
    Men i kommende weekend skulle det blive godt - vi krydser fingre.

    SvarSlet
  7. I dag tirsdag har jeg hørt, at det sneede længere nede i landet - det er vi dog forskånet for i denne omgang.-) Dejlige billeder!

    SvarSlet
  8. Ja, så gælder det også ...

    SvarSlet
  9. Ellen, vi trænger til varme :-)

    Tak Charlotte, vi fik heldigvis ikke sne :-)

    Madame, så gælder det :-)

    SvarSlet