fredag, maj 28, 2010

MORGENRENGØRING

Datteren kommer hjem for at deltage i karnevallet, hun har en vaskeægte københavnerveninde med, som glæder sig til at opleve et landbohjem.

Det har været en rimelig hektisk uge for mig, så der bliver lavet overfladerengøring i dag; det er jeg rigtig god til.

Havde jeg nu været hjemme, når de ankom, ville jeg have trukket i en gammel nederdel, bundet et tørklæde om hovedet, et par sorte ankelsokker ned i træskoene og så mødt dem med  tillempet dialekt; men jeg er i aftenvagt, så de må nøjes med landmanden ;-) og han har tænkt sig at opføre sig ordentligt.

Her regner det stille og sagte, udenfor min terrassedør står fuglefoderpladsen; landmanden har lagt et helt brød derud, der var blevet for gammel. Hver dag kommer en flagspætte og udhuler brødet mere og mere. Hver dag kommer jeg for sent med mit kamera. Men synet nyder jeg!

DSC01723

9 kommentarer:

  1. Ja, for nogen køwenhavnere er Jylland et helt fremmed land!
    For mange år siden var jeg ansat i et stort firma, hvor en af de unge mænd spurgte "Hvordan VAR det egentlig at vokse op i Jylland" - fuldstændig som havde han spurgt om, hvordan det var at vokse op på et fjernt kontinent :-)
    Men jeg er helt sikker på, at den unge dame nok skal få et godt indtryk af Jylland efter besøget hos dig.

    SvarSlet
  2. Det ville ellers være et flot billede af the Kartoffelwoman i tillempet jysk nationaldragt :o)
    Rigtig god dag.

    SvarSlet
  3. Hehe - gad ellers godt have set dig majet ud som Heksemutter i jysk variant :-D
    Veninden havde fået samtale-/fortællestof til flere uger...

    Det kunne også have været morsomt at have taget nogle få billeder af flagspætten hver gang, den åd af brødet og så sætte dem sammen til en lille film "Hvordan man spiser sig til at blive huleboer" - jeg kan så tydeligt se det for mig ;-)

    SvarSlet
  4. Sikke en flot rhodondendron!!! Jeg må straks ud og nedstirre mine 3, hvor der endnu kun er små knopper ... hrmf :-)

    Rigtig god weekend!

    SvarSlet
  5. He he, det ville sikkert ha været et skønt syn:-)Tillykke med sønnen igår. Min søn har fødselsdag imorgen - allerede 1 år...Tiden går bar alt for hurtigt nogle gange.

    SvarSlet
  6. Det kunne have været så sjovt Lene.
    Du skulle næsten have byttet vagt
    :-)

    SvarSlet
  7. Ha hahahahaaa.. jeg ser er skønt og sjovt sceneri for mig, ærgeligt du ikke kunne nå hjem inden de kom til "landet" :-))

    SvarSlet
  8. Min datter omtales på seminariet som "Jyden" - så de skal da bare udsættes for landlig idyl, når de endelig kommer helt herover:-)

    SvarSlet
  9. Tak for jeres dejlige kommentarer :-)

    SvarSlet