onsdag, september 01, 2010

TAK HJERNE

Næppe var indlægget skrevet, før landmanden stod i køkkenet, kan du hjælpe i eftermiddag? Der var kommet ordre ind på et helt læs kartofler mere i denne uge, og da der samtidig skulle høstes, så manglede landmanden en mand(kvinde) til at hjælpe ham med kartoffeloptagning.

Samtidig tikkede en sms ind om, at jeg havde glemt min pung på arbejde, og postkassen rummede et brev, som skulle videre til dem, vi betaler for, at vi ikke skal spekulere på, om nu alle de skemaer, en landmand i dagens Danmark skal udfylde, også er korrekt udfyldt. Så jeg planlagde tur til Brønderslev og Aalborg formiddag; kartoffeloptagning, madpakkesmøring og aftensmadstilberedning blev programsat til eftermiddag.

Bilen kørte derudaf, og pludselig var min hjerne så venlig at huske mig på, at jeg skulle hente min far ved et træf for gamle seminariekammerater og køre ham hjem. Hvornår? I dag!

Så blev der ellers grublet og ændret planer i bilen.

Alt kom nu til at gå op i en højere enhed, en af mine forældres seminariekammerater bor i nærheden af mig, så hun ringede,  da hun fik min sms om, hvornår jeg ville hente min far, om ikke hun skulle tage min far med herop? TAK meget gerne.

Nu hviler min far, kartoflerne er taget op, madpakkerne er sendt ud på traktorerne, maden er i ovnen, og jeg nåede at læse min bog færdig, inden min far kom.

Over aften kører vi sydpå, mens høstfolkene forhåbentlig kan køre lidt længere, bordet står dækket til dem, og maden kan de hente i ovnen. Og når jeg kommer hjem, skal jeg sove, for i morgen venter en dagvagt.

Tak kære hjerne, tænk hvis jeg først var kommet i tanke om det her i eftermiddag, pinligt!

9 kommentarer:

  1. Hej Lene... Lige en lille hilsen for at sige at jeg virkelig nyder at følge din hverdag.
    I dit og mit liv er der flere sammenfald, Feks: Jeg er landmandskone...her høstes "næsten" i døgndrift...dog har vi ikke kartofler. Jeg har 3 børn. LENE på 22, Brian på 27 og Anne på 29 (hun er sygeplejerske) Og så har vi hund: Aika (vores mangler et L)...jeg servicerer også, smører madpakker og serverer varm mad i marken....hyggeligt.
    Det var det jeg lige kunne komme på. Mange hilsner fra Joan M.

    SvarSlet
  2. Jamen er det ikke forunderligt, som den hjerne kan huske os på alt muligt nyttigt? Ind i mellem er det jo også mindre nyttige sager man bliver mindet om, på mindre nyttige tidspunkter:-) Godt du nåede det hele i dag.

    SvarSlet
  3. Hvor har du mange bolde i luften. Flot, du greb dem allesammen.
    jeg nød dine billder fra motorcykelturen

    SvarSlet
  4. Kære Joan, velkommen her og tak for din kommentar. Vi kan vist godt nynne sammen på Far til fires sang: der er altid noget at gøre for en husmor :-)

    Charlotte, ja de der sære ting man kan huske, dem kan jeg godt falde i staver over hvor de havde gemt sig henne :-)

    Tak Betty, jeg syntes lige på et tidspunkt at der var lidt for mange bolde i luften, men så hjalp andre mig :-)

    SvarSlet
  5. Godt at din hjerne er kvik som altid :o) Jeg har også af of til en vis glemsomhed i denne tid - tror det skyldes de mange bolde i luften...! god vagt, Betina

    SvarSlet
  6. Puhaja, den havde ikke været god, hvis du havde glemt alt om din gamle far... godt at Murphy ikke altid får ret :-)
    Høsttiden er en travl tid, så det er ikke så underligt, hvis det hele kokser sommetider - du klarer det dog vist i fin stil :-D

    SvarSlet
  7. ...husk nu at trække vejret!!!Please....

    SvarSlet
  8. Nå men du kommer da ikke til at kede dig ;)

    SvarSlet
  9. Tak Betina og god læselyst til dig :-)

    Tak Ellen, det er rigtig godt at Murphy sommetider bliver sat ud af spil :-)

    Helle. det er der ingen fare for :-)

    SvarSlet