lørdag, oktober 09, 2010

SOLSKINSGÅTUR MED OVERRASKELSE

Når jeg går, så går jeg til, der skal være fart over feltet. Nogle gange sanser jeg ikke noget omkring mig, andre gange sanser jeg små detaljer, den lille snegl på vejen med det smukke gulbrune skjold, afstemt i farver, som havde den været til farvekonsulent, eller den enlige mælkebøtte på græsplænen med sine små hvide faldskærmsfrø, som er parat til at lade sig føre med vinden.

Nogle gange stopper jeg op og tager billeder, jeg elsker himlen over mosen; andre synes, vi bor et frygteligt kedeligt sted, her er ingen bakker eller slugter, det er rene linjer, store rektangulære marker, man kan se langt, himlen synes højere end andre steder, og i dag skinnede solen på landmanden, der slog grøftekanter.

IMGP1713

Inde på vejen gennem den fredede del af højmosen er der stille, Laika og jeg går og går. Pludselig står de der.

IMGP1719

En flok dådyr, de er sat ud i højmosen for at holde trævæksten nede i højmosen og dermed give gode vækstbetingelser for lyngen. En lile krølle på historien er, at de er meget tamme, og oplægget fra jagtforeninger mm til dem, der nu bestemmer jagttider, var, at dådyrene skulle være fredede i 3 år. Sådan gik det ikke, reelt er der jagttid på dem nu, men jagtforeningerne har opfordret jægerne til at undlade at skyde dem, og som landmanden alias jægeren siger, der er da ingen sport i at skyde et halvtamt dyr. Så de er reelt fredede på vores område, og vi ser mange af dem.

IMGP1723

Men i dag var jeg rigtig tæt på dem, og jeg beklager det grynede billede, mit lille kamera havde sit hyr med at zoome.

IMGP1726

Laika og jeg begyndte at gå, og til sidst hoppede de ind i skoven. Jeg havde travlt med at kigge efter dem, så jeg blev helt forskrækket da jeg igen kiggede frem, for i mellemtiden var dådyrhjorten hoppet ud på vejen, den stoppede op længe nok til, at jeg fik kameraet frem igen.

IMGP1729

Sikke en dejlig oplevelse!

IMGP1730

13 kommentarer:

  1. Det ser ud til at være et dejligt område, du bor i.
    Og meget "højt til loftet".

    SvarSlet
  2. Eva, jeg synes jeg bor skønt :-) og "højden" er især tiltrækkende :-)

    SvarSlet
  3. Højt til himlen.....det er jo et fantastisk sted at bor :0)

    Sikke et skønt møde der på vejen Lene - og billederne er lige i skabet :0)
    Dorthe

    SvarSlet
  4. I bor altså et dejligt sted derude på landet med vidderne, hvor du så sent som i dag fik gode billeder i kassen. Gitte

    SvarSlet
  5. Skønt med åbne vidder og højt til himlen.. og endnu mere skønt at I vælger at frede "jeres" dyr.. :-) Landmanden har ret.. halvtamme dyr er ikke noget for en rigtig jæger.

    SvarSlet
  6. Du bor midt i et af Danmarks smukkeste områder, Lene - lyset er helt specielt oppe hos jer :-)

    SvarSlet
  7. Skønne billeder af skøn natur. :-)

    SvarSlet
  8. Jeg holder også meget af sådan en natur, og ser den dagligt. Landmanden hvor jeg arbejder, har også haft fredet sine dyr i mange år, men nu er der så mange, at de er begyndt at tale om at skyde et par stykker. Og så bliver de nøje udvalgt, det bliver de svagelige, dem der måske alligevel ikke over lever en vinter.

    SvarSlet
  9. Sikke da nogle skønne billeder. Tak for dem :-)

    SvarSlet
  10. Danmark er så vidunderlig så forskellig, og efteråret som du også har indfanget på dine billeder har idag vist sig fra den smukkeste side. Jeg er også heldig at have bølgende marker og en flot udsigt (som snart bliver endnu smukkere når majsen udenfor min have bliver høstet). Fortsat god weekend.

    SvarSlet
  11. Tak for turen rundt på dine smukke vidder.
    Skønt med udsyn og højt til himlen.

    SvarSlet
  12. Sikken en gave du fik på din tur. Jeg bliver så glad, når jeg en sjælden gang ser rådyr. Rigtig god søndag til dig og din:-)

    SvarSlet
  13. Tak Dorthe/frk solhat :-)
    Det var et skønt møde.

    Tak Gitte, jeg nyder også at bo her :-) og velkommen her :-)

    Inge, jeg er glad for at jeg bor sammen med en rigtig jæger :-)

    Tak Ella, og det er jo dejligt at høre det fra en kunstner :-)

    Tak Lea :-)

    Pia, det er skønt at have et arbejde, hvor man har den skønne natur omkring sig :-)

    Selv tak Marianne :-)

    Tak Elsemarie og velkommen her. jeg kan godt forstå du glæder dig til at majsen bliver høstet, de skygger meget for udsyn :-)

    Selv tak Hanne :-)

    Tak ravheks :-) vi skal passe på i skumringen når vi kører, for der er meget råvildt omkring os, men jeg har også en mand, der sørger godt for dyrene.

    SvarSlet