mandag, november 15, 2010

DAGEN DERPÅ

Skridttælleren viste over 11000 skridt, da jeg kom ned i omklædningsrummet ved midnatstide. De 7000 var gået på afdelingen.

Ingen sang i går aftes, jeg fik mere og mere ondt i halsen, som aftenen skred frem, og da jeg landede på gården, hundefrøs jeg, så jeg hoppede under dynen med nattøj, strømper, halsklud og tæppe ovenpå dynen. Og det er meget, når man normalt er en kvinde i sin bedste tropical moments alder.

Kulderystelserne er væk, ingen feber, men en øm hals og en begyndende forkølelse er status her til morgen.

For første gang skal jeg med 11 kolleger til brunch i dag. Det er efterhånden blevet en månedlig tradition, at en eller anden sætter opslag om brunch på en cafe på vedkommendes fridag, og da vi jo arbejder alle ugens dage og på alle tidspunkter, så er der altid nogle, der har fri til at være med.

Godt jeg ikke blev syg!

Imens kan du jo kigge på det her billede og se om du kan gætte, hvad det er til ;-)

IMGP2042

Ha en god dag

8 kommentarer:

  1. Ja.. godt du ikke blev syg.. :-) En øm hals og forkølelse tæller ikke som sygdom.. ?? Hmmm nej det gør det jo ikke, det kender jeg godt.. ;-)
    De ser sjove ud, snorene med de hvide kraver på.. Jeg har ingen anelse, måske er det noget til at lukke kartoffelposer med.. ??
    Hav en skøn brunch date.. og en lige så skøn dag.

    SvarSlet
  2. God fornøjelse :)
    Det var godt, at du fik bugt med din sygdom - og så meget tøj i sengen, nej puha i vores alder er det godt nok for meget ;) - jeg stod i Fakta sammen med håndværkeren i går - og pludselig måtte jeg rive og flå i mit tøj for at få lidt luft - sådan er der så meget i disse år :)
    Dimserne kender jeg ikke... men nu er jeg blevet nysgerrig.

    SvarSlet
  3. Håber, brunchen var hyggelig.
    Mht. billedet ville jeg også gætte på noget med kartofler - et net eller lignende.
    Men det er lige før, at de enkelte led i det flettede reb ligner fuglefrø, så gad vide om det er en avanceret form for fodring af fugle...

    SvarSlet
  4. Dér lærte jeg et nyt udtryk: Tropical moments - det er lige sådan, det er :-) Godt, det ikke blev til mere sygdom. Hyggeligt med brunch-traditionen. Hvor går I hen? Penny Lane er en favorit hos mig.

    SvarSlet
  5. Det lyder hyggeligt med sådan en brunch-formiddag. Det er nogen gange meget givende at være sammen med kolleger uden for arbejdspladsen, så opdager man andre sider hos hinanden. Ha' en god dag :-)

    SvarSlet
  6. Hehe - tropical moments, den er sød :-)

    Jeg håber du er frisk igen.

    Jeg er bagud, men for søren da, nogle gode indlæg, du har skrevet siden i torsdags. Smukke og tankevækkende. Som altid, men disse var ekstra gode... du er god til at få sådan en som mig til at se det hele fra en anden side.

    Og til sidst: rengøringshjælp: GODT, du gjorde det! Det er så nemt for andre at mene, at det måske er hurtigt overstået, men når nu det fylder så meget hos dig (som også hos mig...), og man har råd til at betale sig fra det, kan jeg ikke se, der er noget at betænke sig på. Og der er ingen, der skal spørges i den sag ;-)

    SvarSlet
  7. Afsløring: Dimserne og snoren er til et foderanlæg til grise, hvor snorene med dimserne sørger for at foderet kommer rundt i rørene :-)

    Tak Inge og nej forkølelse og øm hals får os ikke til at blive hjemme fra arbejde og slet ikke fra hyggelige stunder :-)

    Tak Helle, jeg har fået 2 par spanske vifter, de kan skabe lidt luft :-)

    Conny, brunchen var rigtig hyggelig og foder var kodeordet blot ikke til fugle ;-)

    Charlotte, da jeg hørte ordet første gang, greb jeg det med det samme, det lyder da langt mere skønt end hedeture :-)
    Vi var på Provence, det var rigtig godt :-)

    Tak Marianne, det er skønt at have tid til at snakke om andet end arbejde, men gæt hvad vi talte om? :-)

    Tak Ellen :-) halsen er øm, men forkølelsen lod det blive ved truslen i morges.
    Jeg er sikker på at det er den bedste gave jeg har givet mig selv :-)

    SvarSlet
  8. Vil lige ønske dig go´ bedring....

    Og jo, dimserne på snoren kunne jeg godt gætte da vi har de samme i vores stald.....

    Hilsen joan M.

    SvarSlet