tirsdag, november 23, 2010

DET MULIGES KUNST

Hold da helt op, som jeg er brugt i dag.

Man kan have en plan fra morgenstunden af, men når man arbejder med mennesker, så går ikke alt efter planer.

Når man er patient, som er hårdt ramt, så er der så mange ting, man skal have hjælp til, og dagens timer slår ganske enkelt ikke til. En af mine kæpheste er, hvordan får vi som tværfagligt personale tingene til at gå op i en højere enhed, så vi både tilgodeser behovet for hvile, behovet for at være velsoigneret, behovet for at være velernæret, behovet for at vandladning og afføring ikke giver problemer, behovet for at kroppen bliver givet de bedste muligheder for at  blive bedre, behovet for at riskoen for mulige komplikationer bliver minimeret, behovet for at komme til erkendelse af sin ændrede livssituation og behovet for information af pårørende?

Lad mig blot sige, det er til tider en umulig opgave. Vi gør vores bedste, det kan jeg love, og jeg synes også, at jeg havde nået meget, da jeg gik hjem efter 9 timer.

Det var dog ikke lige planen, at jeg skulle falde i søvn på sofaen og først vågne op nu.

12 kommentarer:

  1. Søde Lene det var måske ikke planen, men den var jo også allerede skredet:)
    En sofalur lyder som nødvendig opladning efter en lang arbejdsdag.
    Men måske er det kun en natteravn som mig der kan se en fordel ved at være frisk mellem kl.22-24:))

    SvarSlet
  2. Jeg kan slet ikke forestille mig at stå i en situation, hvor min egen krop ikke virker uden fremmedes hjælp.

    Men jeg kan forestille mig at det hurtigt kan føles grænseoverskridende og helt forkert.

    Når jeg læser dine indlæg, bliver jeg igen og igen slået af din helt fantastiske tilgang til mennesket, som et individ, det er vigtigt at respektere, så mennesket stadig kan føle sig som et menneske.

    Jeg kan ikke forestille mig andet, end at en sådan tilgang også kræver mere end bare arbejdstid.

    Så selvom planerne ikke holdt, er jeg sikker på din tid på sofaen var velfortjent :)

    SvarSlet
  3. Tak Hanne for dine ord, og det er nok mere tanken om, at uret ringer kl. 5 i morgen tidlig, og erfaringen siger, at jeg ikke kan sove foreløbig, men jeg må gøre som dig. jeg vil finde den kreative åre frem :-)

    Tak Pernille for dine ord, jeg håber inderligt, at jeg formår i praksis at omplante ordene :-)

    SvarSlet
  4. Du er en af mine største heltinder... Din dedikation til dit fag er helt fænomenalt ...
    all my loving I will send to you!
    Åben lige dit vindue - et kys er på vej....

    SvarSlet
  5. Marianne, tak, jeg mærkede kysset og dine tanker :-)

    SvarSlet
  6. Jamen så er du jo frisk til natten ;-) men det er jo ikke hensigtsmæssigt, når uret ringer om ikke så længe. Varm mælk med honning plejer at virke som en gummihammer på mig når jeg ikke kan sove.

    SvarSlet
  7. Jeg kom til at tænke på det lille ord,- at "det kræver et godt helbred at være syg".

    Du har trængt til din lur, og så håber jeg da, at du også har kunnet sove i nat.

    God onsdag.

    SvarSlet
  8. En sofalur kan være det eneste mulige ind i mellem.. Håber du også har fået en god nattesøvn.. :-)

    SvarSlet
  9. Nej måske ikke, men det er dig vel undt. Du må selvfølgelig være træt og brugt, når du giver dig selv på alle leder og kanter. Det er trygt at vide, at der er sådan nogle som dig - der :)

    SvarSlet
  10. Jeg tror, det var en sund reaktion - fysisk som psykisk. Nu håber jeg blot, at din nattesøvn var god og givende. Rigtig god onsdag:-)

    SvarSlet
  11. Godt at du endelig kunne lægge dig! Der skal mange kræfter til et job, som dit - mentalt og fysisk. Ikke underligt at alt luft går af ballonen, når det kan lade sig gøre! Du kommer stærkt tilbage!

    SvarSlet
  12. Pollyanna, det kan du tro jeg var, klokken passerede 2 inden at jeg faldt i søvn, og med et ur der ringede kl 5 så er jeg lige så træt i dag :-)

    Eva, og det lille ordsporg passer meget godt. Og nej ingen god søvn i nat :-)

    Inge, tak for ønsket, det gik ikke i opfyldelse :-)

    Tak Helle :-)

    Tak Ravheks, onsdagen har været god :-)

    Tak Charlotte for din tillid :-)

    SvarSlet