onsdag, november 24, 2010

EKSAMEN

Det var ikke en eksamenssituation, men det følte vi alligevel.

Min apopleksikollega og jeg blev sammen interviewet, og før vi startede, kiggede vi på hinanden og nikkede. Vi har en god afdeling, der er ting, der kan blive bedre, og der er dage, hvor planerne ikke holder, sådan er det, men det var faktisk en god fornemmelse at sidde sammen med min skønne kollega og supplere hinanden. Vi snakkede som to gamle ægtefolk, der hele tiden ved, hvor den ene er på vej hen og som hurtigt samlede trådene op efter hinanden.

Den eksterne bedømmer læste først journaler og sygeplejejournaler på to patienter, snakkede med vores afdelingssygeplejerske, en overlæge, en patient, vores oversygeplejerske og så vi to gamle “nurser”. Til sidst gav bedømmeren sit indtryk af vores afsnit, og det var positivt. Den endelige akkreditering komemr først til foråret, når hele region Nords sygehuse er blevet set efter i sømmene.

I aften skal mit kor ses efter i sømmene, der er generalprøve på julekoncerten, vi har en skrap og skøn leder, som ikke vil nøjes med slunken sang, men vil have de bedste toner og udtryk frem i os.

Mon jeg lige skal vove en lille powernap? Sofaluren i går betød max 3 timers nattesøvn, så jeg er træt, meget træt, og endnu en dagvagt venter i morgen. Jeg vover det ene øje, kald lige på mig, hvis jeg snorker ;-)

7 kommentarer:

  1. Kvinder snorker ikke.. de spoler tilbage.. :-)

    SvarSlet
  2. Ha ha - Inge har ret ;)
    Jeg er fuld af beundring over din entusiasme og glæde ved dit job! Uden at jeg kender dig så er du virkelig engageret i det!
    Min svoger er blevet indlagt på et apopleksiafsnit (ikke hos dig) i denne uge og vi er alle i familien meget bekymrede for hvad der nu skal ske. Jeg tænker meget tilbage på alt det du har skrevet om dit job... og symptomer. stress? rigtig højt blodtryk?? Jeg håber han har dygtige behandlere som dig på "hans" afdeling.

    det lyder spændende med julekoncerten. god fornøjelse med generalprøven :)

    SvarSlet
  3. Den var god Inge, den havde jeg ikke hørt før ;)

    Selvfølgelig fik I en positiv bedømmelse - det manglede da bare :)

    God fornøjelse med syngeriet - jeg ville ønske, at jeg kunne.

    Jeg kan ikke forstå, at du kan holde til kun at sove 3 timer - heller ikke sel om du har smug-sovet om dagen ;)

    SvarSlet
  4. Inge, det er da det vi gør :-)

    Tak Anette :-) Det er barsk når sygdom pludselig opstår, og det er en svær erkendelse hvis der er noget, som man skal ændre på i sin levevis. De bedste ønsker til jer. Jeg tror, at der er så megen fokus på apopleksi rundt omkring på sygehusene, at de også der har dygtig og engageret personale.

    Tak Helle, du gør mig glad :-)
    Og jeg kan heller ikke holde til manglende søvn, men så længe jeg er på, så går det :-)Jeg kunne jo ikke melde mig syg, fordi jeg ikke kunne sove :-)

    SvarSlet
  5. Er ret vild med at din kollega og dig snakker som gamle ægtefolk og supplerer og samler op. Kan næsten se det for mig.
    Håber du snorker helt igennem og er blevet lidt friskere.

    SvarSlet
  6. Sådan en gang ping/pong mellem kollegaere er bare skønt.
    Vil lige sige, at jeg ikke har glemt mit løfte om andenstemmen. Jeg arbejder på sagen:-)

    SvarSlet
  7. Gitte, vi er rigtig gode til at snakke :-)

    Ravheks, det lyder dejligt :-)

    SvarSlet