torsdag, januar 06, 2011

FAGSNAK

Hygge kan man vel næppe kalde det at sidde i en butik, hvor der er elektrikere, der har pillet loftplader ned og rigtig leger med deres bor.

Jeg svøbte jakken godt omkring mig, tog noget varm kakao fra automaten og forsøgte at fordybe mig i nogle sygeplejeteorier, jeg endte med dagens avis i stedet for, den var nemmere at læse.

Butikkerne havde stadig lukket, da bilen var færdig, så jeg inviterede mig selv på formiddagste på afdelingen. Og så går det, som det altid går med mig, vi kom til at snakke fag i stedet for privat snak. Det er derfor, jeg aldrig ved, hvem der er gravid, har købt hus, er gået fra manden osv.

Denne gang var det nu ikke mig, der startede. Snakken gik om det at tro, man som fagfolk ved bedst. Vi vil jo folk det bedste, og når vi kan se, at der er muligheder for rehabilitering, at folk kan komme længere, end de er nu, ja så bruger vi alle vores overtalelsesevner.

MEN hvornår kammer det over, hvornår siger patienten ja, fordi terapeuter, sygeplejepersonale og læger, alle som en fortæller, at det her er det bedste, selvom det, patienten allerhelst vil, er at komme hjem.

Det, der gør det svært hos os, er, at patienterne kan være ramt kognitivt på deres evne til at forstå, til at kunne begribe, til at kunne tage en beslutning, så hvornår siger de nej til rehabilitering, fordi de ikke forstår, hvad det kan gøre for dem, og deres hjem kender de jo, og hvornår er det en reel beslutning, som er overvejet?

Det er der ikke ét korrekt svar på.

I aften skal jeg også dykke ned i sygeplejen, jeg skal nemlig være sammen med 3 andre kolleger til faglig snak og hyggeligt samvær, det glæder jeg mig til.

Er det kun sygeplejersker, der ryger i fagsnak, når de er private?

IMGP5182

11 kommentarer:

  1. Pollyanna, godt :-)

    SvarSlet
  2. Næh, min mand klager i hvert fald nogen gange, når vi er sammen med andre lærere. Pyha, meget lærersnak siger han, og føler sig måske lidt udenfor.
    Men det er nu rart at få en god fagsnak, som der måske ikke altid er tid til i det daglige.

    SvarSlet
  3. Nej for pokker Lene. Sidst min afdeling holdt hyggeaften, endte vi i en kæmpe faglig diskussion om en undersøgelse der lige havde været lavet på jobbet - og vi havde 2 minutter forinden lovet IKKE at snakke fag! Det forandres aldrig, men vi prøver.

    Men jeg ved meget om mine kollegaer, for jeg tager mig tiden til de der 5 vigtige minutter ind imellem.

    SvarSlet
  4. Hihi.. så skulle du prøve at være sammen med golfere.. selv om det er en hobby, så er det helt det samme... baner, runder, huller og slag bliver vendt og drejet i en uendelighed.. Ikke golfere hader vores snak af et godt hjerte.. Vi behøver bestemt ikke kende hinanden, der er altid en fælles golfbane at snakke om.. :-)
    I forhold til mit eget fag, har jeg lært at holde min mund lukket med syv segl, ellers bliver jeg begravet i private pc'er og deres mærkværidgheder.. De få gange hvor jeg har glemt at tie.. ender det ofte med at folk selv ved bedre om alt, eller kender en anden der ved bedre.. :-) Nej så hellere snakke golf :-)
    Hav en god aften Lene.

    SvarSlet
  5. Det tror jeg, alle gør. Jeg tror også det er derfor, at stort set alle tiltag med at arrangere sammenkomster med kolleger OG ægtefæller sjældent går helt efter hensigten.
    Vi har prøvet det nogle gange i min lange karriere, og vi har lovet hinanden højt og helligt absoLUT ikke at tale arbejde eller fag overHOvedet.
    Gæt, hvordan det er gået hver gang....
    Forstår godt, at ægtefællen ikke rigtig gider forsøge igen ;-)

    SvarSlet
  6. Kære Lene, det kan jeg helt sikkert sige nej til ☺.
    Tak for dejlige indlæg gennem julen, godt at Mickey kom tilbage igen og hvad i alverden fodrer du din julekaktus med? Sjældent har jeg set så stor en julekaktus.
    Jeg så også, at I snart må tage en hård beslutning mht. Laika, det er aldrig rart, når det skal ske.
    En god dag til dig i morgen.

    SvarSlet
  7. Nej og heldigvis vil jeg mene.
    Det er jo som udgangspunkt det der er relationen.
    At vi kommer til at kende hinandens hverdagsliv og knytter andre bånd udspringer af arbejdsfællesskabet.
    Jeg har oplevet at der kommer eminent faglig sparring ud af at mødes i andre rammer end hverdagens arbejdsplads.
    I hverdagen sætter vi ofte hinanden i bestemte roller og forventer derefter.
    Disse rollefordelinger kan sættes ud af spil når rammerne er nye.
    At se glimt af hinandens hverdagsliv og baggrund, giver nye nuancer i vores oplevelse af hvordan og hvorfor vi agere som vi gør som fagpersoner.
    Håber I har haft en forrygende aften, med udveksling af såvel faglige som mellemkvindelige guldkorn:)

    SvarSlet
  8. En gang var jeg til en indflytterfest hos en ven, der er tandlæge. Der kom jeg til at sidde mellem to af hans kollegaer, der havde meget detaljerede samtaler om, hvordan man stopper blødning ved udtrækning af visdomstænder!!!! - Jeg tror alle faggrupper taler fag, når de er sammen. Selv beder jeg ofte mennesker om at fortælle om arbejde, når jeg skal lære dem at kende.

    SvarSlet
  9. Nej, bestemt ikke, Lene.
    Tre personer i min familie er eller har været ansat samme sted som mig, og når vi er samlet, bliver der talt meget fag og arbejdsplads - det kan være meget givende, synes jeg.

    SvarSlet
  10. Marianne, og din sidste sætning er måske årsagen til den megen snak privat, min mands søstre er i sygeplejebranchen, så snakken går livlig :-)

    Lise, de fem minutter er vigtige, så jeg øver mig på at få dem ind i pauserne på arbejde :-)

    Åh ja Inge, det kan jeg nemt forestille mig, at du skal løse alles ITproblemer. Hobby kan også fylde meget :-)

    Ellen, så skal ægtefællerne i hvert fald komme til at kende hinanden, så de kan overdøve vores snak :-)

    Tak Anette, næh fagsnak florerer nok vældigt i det private forum :-)

    Tak Hanne, det blev en dejlig aften og dine ord rammer så godt essensen :-)

    Charlotte, godt du ikke besvimede :-)

    Madame, det kan det nemlig og som flere er inde på, så har man mere ro til at gå ud i vidderne af ens arbejde :-)

    SvarSlet