tirsdag, januar 04, 2011

TUSMØRKE

Jeg VED det jo godt. Der kan ikke være tusmørke her om morgenen, men sådan føles det.

DSC03024

Lyset vil ikke ikke rigtig komme frem, jeg er træt, og en vis sløvhed efter julens mange aktiviteter har indfundet sig, samtidig er der helt stille i huset. Helt stille var der nu ikke før, for Istvan irriterede Laika i bryggerset, så han blev lige sat på plads, NU er der stille. Og jeg har tjekket, de har det godt nok begge to :-)

Landmanden hundefrøs, da jeg kom hjem i aftes, og i dag måtte han sætte medarbejderne i gang og gå i seng igen, det hører til sjældenhederne. Endnu mere sjældent er det, at jeg bliver syg, så jeg krydser fingre for, at den statistik holder. På arbejde er der mandefald af kolleger, men da vi samtidigt helt uhørt ikke har fyldt op med patienter, så var aftenvagten stille og rolig.

Jeg kom til at bevæge en patients arm, som er spastisk efter en tidligere blodprop i hjernen, så patienten græd af smerte. Det var kun en lille bevægelse i forbindelse med, at jeg skulle give en T-shirt på, men nok til at udløse smerten. Hold da op, som jeg blev ked af det, jeg var lige ved at græde, mens jeg undskyldte. Det gjorde så ondt, at jeg, som skulle hjælpe, blev den, der forvoldte smerte. En anden patient sagde, at jeg var hård, da jeg skulle sætte et liftstykke omkring patienten. Jeg ved, at jeg nemt får hårde hænder, når jeg arbejder, jeg har mange kræfter, men jeg prøver at huske mig selv på at være mild med mine hænder. Det lykkedes så ikke altid i går, det gjorde ondt, både på patienterne og mig.

Jeg øver videre i aften.

Må din dag blive god ved dig og dem du møder.

9 kommentarer:

  1. jamen Lene ...vi har også solformørkelse en halv times tid endnu...derfor tusmørket :-)

    Jeg håber du får en god dag også :)

    SvarSlet
  2. Jo når der er solformørkelse, så kan vi :) God dag.

    SvarSlet
  3. Lyder som en træt og lidt træls dag.. Selv om man gør sit bedste, er det ikke altid nok.. :-)
    God bedring til landmanden, og god dag til jer begge.

    SvarSlet
  4. Tak Anne, jeg anede ikke at der var solformørkelse i dag :-)

    Tak Helle, så det var derfor alt var så dunkelt :-)

    Tak Inge, jeg håber også din dag bliver bedre i dag :-)

    SvarSlet
  5. Træls dag på jobbet :-(
    Håber i morgen bliver bedre. God bedring med landmanden :-)

    SvarSlet
  6. God vagt til dig og god bedring til landmanden.

    SvarSlet
  7. Det var træls med din patient - men sjovt med tusmørket. Jeg havde glædet mig til at se solformørkelse, men her var det ret dårligt vejr. Alligevel fornemmede man klart, at det ikke bare var almindeligt mørkt.

    SvarSlet
  8. Åh, jeg kan huske det - det med at skulle tage blidt på patienterne, uanset hvordan man selv har det indeni.
    Det lærer man, når man efter et stykke tid af en eller anden grund fik prædikatet 'bedste stikker' og derfor fik den tvivlsomme ære at få brandsårsafsnittet og leukæmiafdelingen på Hvidovre Hospital som fast laborantrute til blodprøvetagninger.
    Nogle af skæbnerne fra dengang kan jeg småtude over endnu...

    Rigtig god bedring til din stakkels landmand.

    SvarSlet
  9. Tak Marianne, alt blev bedre :-)

    Tak Hanne :-)

    Charlotte, jeg synes så også at det var mørkt i dag :-)

    Tak Ellen :-) ja der er mange skæbner, som går lige ind i hjertet.

    SvarSlet