mandag, februar 28, 2011

MUSIK OG SANG

Symaskine og stof forblev urørt hos min far, så nu er jeg bagud på point.

Vi nåede dog orgelkoncert, gåtur, omsorgsbesøg hos en snart 90 år gammel dame og vasketøj. Vi nåede også at hygge os ved spisebordet til toner af god musik og med lækker chokolade fra 80 års fødselsdagen. Min mor var god til på sine gamle dage at købe mange gode CDer, denne gang var det Frelsens Hærs sange udsat for fortolkninger af kendte kunstnere og Glenn Millers opsamlings CDer, vi hørte.

Orgelkoncerten foregik i min barndomskirke, kirken har fået nyt orgel, og den unge organist havde sammen med sin orgellærer, som også er organist, sammensat et program med værker dels for firehændigt spil, dels for to orgler.

Det var en hurtig beslutning, da jeg landede hjemme hos min far til sen eftermiddagste, men det fortrød vi ikke. Jeg var så træt, da vi kørte hen til kirken, at jeg frygtede for en pinlig og snorkende episode i kirken.Det skete dog ikke, musikken var varieret sammensat, og derudover havde de to organister fundet to anderledes indslag til at bryde med orgelmusikken.

Første indslag var gregoriansk munkesang udført af de to organister, som stod i hver sin ende af kirkerummet. Smukt, og jeg sendte en tanke til Charlotte og retræteopholdet, hvor netop gregoriansk munkesang var lydtapet under spisning.

Anette fik også en tanke, sådanne koncerter må være spændende for organister at få lov til at arrangere, det er en helt anden udfordring end at spille salmer hver søndag.

Senere gik de to organister ud i våbenhuset og lod døren stå åben, vi nåede lige at overveje, om vi skulle følge med, før de begyndte at synge Sig månen langsomt hæver tostemmigt. Det gav en helt speciel virkning, at vi sad i kirkerummet og hørte klangen af sang i våbenhuset.

Hjemme fandt vi en klassisk koncert fra DRhusets koncertsal, den nød vi sammen med lune æbleskiver.

lysglobe

lørdag, februar 26, 2011

DRYP DRYP

Det tør og tør, gårdspladsen er en glidebane af is, sne og vand.

Dagen i dag er min eneste fridag i den her weekend, og i morgen efter arbejde tager jeg ned til min far og er hos ham på min mandagsfridag. Det betød mange planer for fridagen i dag.

Indtil nu har jeg drukket te, set film, drukket te, strikket, drukket te, handlet ind, drukket te, sat vasketøj over, drukket te, gået en lang tur med Laika, drukket te, og sådan er dagen gået støt og roligt.

Aftenen skal vist bruges til at få styr på bunkerne på kontorbordet. Det er, som om vi begge undgår dem, vi kan mageligt arbejde ved computeren, bruge regnemaskine osv. uden at blive generet af de to høje bunker, som kræver begges tilstedeværelse for at blive arkiveret.

Aftenen skal også bruges til at klippe stof, symaskinen må med ned til min far, for jeg har et projekt, som skal være færdig snart.

Dejskål og ovn må i gang, mens jeg laver hjorte chili con carne med bagte kartofler, for fryseren er tømt for de sidste boller til landmandens formiddagste.

Jeg når det nok, jeg hygger mig med en dag, der stille og roligt tør op.

Legoblomst og tænkeren

Legoblomst

DET HAR JEG JO FORTALT!

Første gang jeg gjorde den erfaring, var som nyuddannet sygeplejerske på børneafdelingen. Jeg har helt sikkert lært om det på uddannelsen, og måske er jeg også stødt på det i praksis under min uddannelse, men i min hukommelse er det først som sygeplejerske på to børneafdelinger, at det bundfælder sig.

Jeg gik hjem med en god følelse efter en arbejdsdag, jeg syntes, jeg havde været opmærksom både på barnet og på forældrene. Næste dag læste jeg i kardex, at aftenvagterne havde skrevet, at forældrene var forundret over at ingen havde fortalt dem noget, før aftenvagterne gjorde det.

Jeg blev først vred, så ked af det og til sidst måtte jeg erkende sandheden, at en besked ikke er givet, før den er modtaget. For jeg havde jo fortalt forældrene det, som de mente, de ikke havde fået at vide.

Jeg kender det selv som pårørende, jeg har været med til samtaler i forbindelse med kræftsygdom og død ved min niece og min mor, og ofte har vi hørt noget forskelligt. Netop derfor var jeg med, for at vi var flere, som hørte beskeden.

Hvordan får man formidlet sit budskab? Nogle gange må man være meget direkte, eks. siger jeg lige ud, når jeg skal fortælle pårørende, at den lægelig vurdering på netop det her tidspunkt er, at det vil være til mere skade end gavn, hvisvi genopliver patienten ved hjertestop. Jeg nævner ordet død, jeg nævner ordet hjerneskade, jeg nævner ordet hjertestop, og som tidligere beskrevet bliver pårørende kede af det og græder, men de er også enige med os i den vurdering.

En kollega fortalte om, hvordan hendes forældre havde en bekendt, som havde en kræftsygdom, hvor man ikke kunne gøre mere. På et tidspunkt blev patienten dårligere og blev flyttet til et større sygehus til lindrende behandling. Senere blev patienten stabil dårlig og kunne flyttes tilbage til sygehuset tættere på sin familie. Min kollegas forældre fortæller, at nu er patienten blevet bedre, hvortil min kollega er meget direkte og fortæller, at det er patienten ikke, vedkommende er blot blevet så stabil, at man tør flytte patienten. Og hvis forældrene vil se patienten, skal de nok snart besøge vedkommende. Efterfølgende dør patienten, og forældrene til min kollega er rystede og kede af, at de ikke fik besøgt vedkommende. Som min kollega sagde, jeg havde jo fortalt det, jeg havde endda været meget direkte i min tale og alligevel lavede de deres egen konklusioner.

Det betyder ikke, at vi som plejepersonale skal trække på skulderne og notere i sygeplejejournalen, at patient og pårørende er informeret, og så er det det!  Vi må blive ved med at observere og registrere det talte og det  kropslige sprog hos begge parter og udfra dette vurdere, om beskeden er modtaget.

Og det kræver tid, tid til blot at være til stede, tid til at lytte, tid til at turde tage den svære og tunge samtale.

lille blomst

Betyder besparelserne noget i den henseende? Selvfølgelig gør de det! Og hvordan sygehusledelsen kan sige, vi kun sparer på service og ikke på kvaliteten, fatter jeg ikke. Alt hvad jeg gør som sygeplejerske på apopleksiafsnittet, ser jeg som kvalitetssygepleje. Og når man som sygehus samtidig er så stolte af de gode patientforløb og det var dem, vi blev akkrediteret på, så er det,  jeg slet ikke fatter det! Ikke at sygehuset kan gøre noget, det er jo andre, der har besluttet sig for besparelserne, men at lade som om det ikke går ud over kvaliteten, det forstår jeg ikke!

ONKELTESTEN

Man kan nemt få fjernet fokus. Man kan nemt komme til at se det hele fra alt andet end patientens og pårørendes side.

Når man hele tiden har travlt, når man bliver rykket i fra alle sider, når man egentlig synes, man knokler, og alle alligevel er utilfredse.

Min og kollegers metode til at finde fokus igen er at spørge, hvad nu hvis det var din mor/mormor, som lå i sengen, ville du så synes, at den sygepleje, du udfører, er i orden?

Første gang jeg hørte en anden fagprofession bruge samme billede, var en læge med stor viden om palliativ behandling, altså lindrende behandling. Den gang handlede det om, at på sygehuse drejer det sig om at behandle og gøre rask, men det kan man ikke altid, og nogle gange gør behandlingen lidelsen værre. Lægen sagde så, hvad nu hvis det var din mor, ville du så udsætte hende for det, eller ville du i stedet for prøve at lindre og gøre den sidste tid god og med plads til at forlige sig med livet og leve livet, til døden kommer?

Da jeg tog grundmodulet på sundhedsfaglig diplomuddannelse, stødte jeg på begrebet under etiske retningslinjer. Her kaldte man det onkeltesten. Når man skulle i gang med forsøg i forbindelse med forskning og udvikling af ny behandling eller stod i et etisk dilemma, så anbefalede forfatteren, at man sagde, ville jeg synes, det var i orden, at min onkel blev udsat for dette?

Så noget jeg tænkte på som noget hjemmestrikket etik, blev pludselig ophøjet til at være noget vi som sundhedspersonale kunne bruge som rettesnor i de mange etiske dilemmaer, vi konstant møder.

Testen harmonerer godt med det råd, en kollega gav elever og studerende,om at kigge sig en sidste gang rundt,  før de gik ud fra patientstuen, se om de syntes, at de som pårørende ville kunne lide det, de så, eller om skægstubbe, ufriseret hår,tandproteser eller en stabel bleer på sengebordet ville give indtryk af mangelfuld sygepleje, selvom vi syntes, vi havde knoklet.

En lille test, men nem og effektiv.

gul som solen

fredag, februar 25, 2011

EN TIMES VELVÆRE

I dag nød jeg min fødselsdagsgave fra sidste år.

Mine dejlige børn havde givet mig et gavekort til en times afslappende massage.

Nu sidder jeg med fedtet hår, for hårbunden blev også masseret.

Men allermest sidder jeg med en følelse af velvære.

Endnu en gang har jeg fået bemærkninger om mine skuldre. Jeg har i mange, mange år haft en dårlig kropsholdning, og det sætter sine spor. Den unge kvinde kunne simpelthen ikke få mine skuldre ned i en afslappet stilling. Det skal dog ikke forhindre mig i at gå ind i den lille butik igen.

Men jeg følte mig lidt dum, da jeg bagefter var inde i min tebutik med fedtet hår ;-)

torsdag, februar 24, 2011

GODT

Gåturen gjorde godt,

tre rådyr i fuld fart over marken

det gjorde den hjemmelavede tomat/linsesuppe også.

Sofaen med den sidste krimi fra Adler-Olsen i hånden var også et godt bekendtskab.

Nu vil jeg satse på en god nats søvn.

I morgen skal jeg være effektiv, om en uge skal jeg i gang med diplomuddannelsen igen, så der er mange ting, jeg skal have afsluttet, for at  jeg kan læse med god samvittighed.

Sov godt.

GODT NOK

Ord kan ændre betydning.

Således hørte jeg i går på P4s sproghjørne (tror jeg, det hedder), at ordene godt og knap er ved at få modsat betydning.

Altså at godt 100 kr ikke mere betyder lidt mere end 100 kr, men lidt mindre end 100 kr, og at knap 40 år ikke betyder mindre end 40 år men derimod lidt mere end 40 år. Sådan er betydningen blandt mange unge mennesker, og sprognørden mente ikke, at vi kunne stoppe det.

Dansk Sprognævn skriver allerede i 2006 om disse pendulord, som har forskellig betydning afhængig af vores alder. I samme gruppe er forfordele og bjørnetjeneste,

I min hjerne er godt mere end og knap mindre end, men så var det, at min nedsmeltede hjerne tænkte på ordene: det er godt nok. I min hjerne betyder det knap så godt som godt, men det skyldes nok ordet nok.

Måske fornemmer du, at jeg er tæt på vrøvlestadiet? Så hvad ved jeg? Jeg ved, at  jeg er træt. Gad vide om Lene-gå-dig-en-tur eller Lene-læg-dig-på-sofaen får overtaget?

Det må resten af dagen afgøre.

tirsdag, februar 22, 2011

EFTER ARBEJDE

Når nu det er nu, at kroppen nemmere får skavanker, og trætheden kræver længere tids restitution, så er det da godt, at det ikke er i den her alder, at jeg har små børn.

Jeg laver stadig mad til 4, så i dag er den nemme restedag. Brændeovnen er tændt, maden fortæret, gåturen blev på 30 minutter, bog og strikketøj er fundet frem, og teen er hældt op.

gule glædespletter

Ha en god aften.

mandag, februar 21, 2011

MAKROSJOV

Denne gang tror jeg, at jeg vil være med i Catarinas fotoleg.

Billedet er taget på Valentinsdag.

Buketten med Amaryllis blomster havde datteren fået, og midt i knejsede et lille hvidt hjerte.

DSC03383

MØDESTED

Heldigvis er vinteren ikke så hård som sidste år, men derfor trænges dyr og fugle alligevel om madstederne rundt omkring på matriklen.

vandring over søen

Sneen afslører en sand folkevandring til mødestedet: cafe dyreliv.

kartofler til dyren

Og foderautomaterne fyldes op jævnligt.

foderautomat og hochsitz

Hjemme i haven har vi i år fået noget foder, hvor fuglene ganske enkelt bliver selektive i deres indtag. Det må huskes til næste år, så jeg ikke skal tømme foderbrædtet for restfoder, hver gang nyt lægges ud.

Weekenden forlænges med en enkelt hverdagsfridag. Det er en af fordelene ved at arbejde 30 timer og have weekendvagter. Jeg har mange ting,  jeg gerne vil nå i dag, weekenden blev den lade og stille af slagsen, så nu tror jeg, at alt kan nås i dag.

En lang huskeseddel er lavet, og som sædvanligt gør det mig i dårligt humør, for jeg ved, at jeg skriver for meget på, og at jeg ikke når det, fordi jeg tyr til overspringshandlinger fra morgenstunden. Måske skulle jeg prøve at skrive listen om, så jeg for hver ting der SKAL gøres bagefter skriver læse blogs, skrive blogindlæg, læse i en bog, se ud i luften, se fjernsyn, men i stedet for har jeg skrevet motion, gåtur, strikke, fordi jeg VIL ha disse ting ind i min hverdag.

Tja det er jo småting og det er da stort, hvis det er det eneste, der kan drille min fridag.

modlys

Måske skulle jeg lytte lidt til de gamle sange:

Plante smil og plante solskin
plante sang i alle sind,
skabe hverdag om til fest
og lukke lys og glæde ind.

Du synes, din dag er så kedelig og grå.
Hvad er det, du søger, hvad venter du på.
Når aldrig du under dig rist eller ro,
kan ingenting blomstre, og intet gro.

Træk en gammel sweater på og lad bare skægget stå.
Det' en go' ide at starte på en frisk
Sæt madding på krogen og tag med ud og fisk

Nu vil jeg synge mig gennem dagen og lave mødested for arbejde med fornøjelse lige her.

Ha en god dag

søndag, februar 20, 2011

VI GJORDE DET

Regitze og gemal har indført kulturdag hver måned, hvor de skiftes til at bestemme oplevelsen.

Jeg snuppede ideen, i hvert fald for i dag, og bad landmanden følge mig ind i det tabte land.

Det blev en god oplevelse, vi nåede at få rundvisning med en vidende kvinde, og selvom vi var mange, og der var trængsel, så gav hendes fortælling om de forskellige billeder nye måder at se de store malerier på.

DSC03459

Jeg har fået smag for mere, så til sommer skal Vendsyssel Kunstmuseum besøges, de skulle have en permanent udstilling med Poul Anker Bech

DSC03461

Og så havde jeg jo læst om det kosmiske rum, og jeg gik derind! Sikke dog en smuk oplevelse.

Vi har kagerester endnu fra MC arrangementet, og med på turen kom drømmekagen fra Brovst, bagt af  den anden MCægtefælle. Sneen lå i tykt lag på rastepladsens bænke, så vi købte varm kakao til kagen og nød en lille pause i bilen.

Solnedgangen på vejen hjem fik mig til at tænke på ordet solnedgangsmelankoli. I følge Poul Anker Bech beundrer vi ikke kun solnedgangen pga dens smukke farver, men også fordi der i solnedgangen ligger det tabte. En dag er gået, den ligger bag os, den er tabt for os, vi kan længes efter den, men vi kan også begynde at længes efter den kommende dag. Fortid, nutid og fremtid blandes sammen i solnedgangen.

DSC03463

Må din dag være blevet en dag, som du vil nyde at tænke tilbage på, og må dagen i morgen være en dag, du længes efter. God søndag aften til dig.

STILLE SØNDAG

Nu må vi da være udhvilet!

Lørdag blev en LAD lørdag, landmanden var til hundetræning, og jeg vaskede lidt tøj og lavede aftensmad, men derudover sank vi sammen i sofa og stol og sov eller så fjernsyn.

Jeg må have sovet ca 10 timer, og alligevel er jeg tung i kroppen.

Der lægges planer om lidt indhold i søndagen, og jeg har gået 20 minutter med hundene, så de kunne få brugt noget energi.

hunde i sne

Om der sker mere på denne stille søndag, hvor sneen dæmper de få lyde, der er her på landet, vides ikke. Vi får se.

frugtbuske i sne

Hvordan tegner din søndag sig til at blive?

lørdag, februar 19, 2011

TVÆRFAGLIGHED

Samarbejde mellem forskellige faggrupper kan være en udfordring. Så snart der er samarbejde kalder man det ofte tværfagligt, men ofte er det flerfagligt samarbejde.

Hvad mener jeg med det?

Flerfagligt samarbejde er defineret ved, at man arbejder sammen, men med hver sine mål og med hver sin monofaglige tilgang til opgaven.

Tværfagligt samarbejde er defineret ved, at man arbejder sammen og har fælles mål, man kommer med sin egen monofaglige viden, men kan godt tage samme arbejdsopgaver. I den  bredeste definition skelner man ikke mellem, hvad der er dit arbejdsområde eller mit. Problemstillingen eller opgaven er det, der bestemmer, hvem der tager opgaven.

Vi har til tider tværfagligt samarbejde, til tider flerfagligt samarbejde, ingen af delene er det bedste, de supplerer hinanden.

I går havde vi, synes jeg, et godt møde tværfagligt. Terapeuter, socialrådgiver og plejepersonalet mødtes til en halv times lærende konference, hvor vi drøftede, hvad vi forstod ved et ADL møde, og hvordan vi kunne bruge det til gavn for patienten, men så sandelig også til gavn for udviklingen i hver vores faglighed.

ADL står for Almindelig Daglig Livsførelse. Det dækker alt det, du og jeg gør uden at tænke over det. Vi står op, vasker os, trækker i tøjet, lægger makeup/barberer os, laver morgenmad, spiser morgenmad, rydder op, gør rent, handler ind, arbejder ved computer, syr, strikker, udfører vores arbejdsfunktioner, passer vores børn, tænker ideer, læser, skriver, cykler, kører bil osv. Bliver man ramt af en blodprop eller er blødning er selvfølgeligheden i det nævnte ikke mere en selvfølgelighed.

Læring foregår bedst i det daglige miljø. Det er nemmere at lære at vaske op, brygge kaffe, arbejde ved computer ved at gøre tingene og ikke blot få dem fortalt. Sådan gælder det for os alle, ikke blot for hjerneskadede.

Derfor stejler sygeplejepersonale ofte, når patienter og pårørende siger, der er for lidt træning, for al dagligdags aktivitet på vores afdeling er træning. Så træning er ikke kun den time med terapeuten, men hele dagens forløb. Derfor er det også vigtig, at plejepersonale ved noget om læring i dagligdags aktivitet. Samtidig er vi et akut afsnit, så der kan være mange ting, som kan hæmme træningen, og her har plejepersonalet deres spidskompetence. Er man forstoppet, har man besværet vejrtrækning, har man feber, har man besvær med at tømme blæren, er munden tør og med risiko for mundbetændelse eller svamp, så påvirker alle disse faktorer evnen til at lære nyt, til at træne, osv.

ADL mødet er hos os defineret ved, at en problemstilling ses på tværfagligt, det foregår hos patienten, hvor en enkelt delfunktion eller en funktion tages op. Det kunne være, hvordan hjælper vi patienten til selv at tage del i eks. barbering, tandbørstning eller et brusebad? Hvordan hjælper vi en patient til at komme ud af sengen uden fortælle med ord, hvad hun skal gøre? Hvordan hjælper vi en patient til at finde sin indre midtlinje og sidde godt i en kørestol uden hele tiden at skubbe sig til siden og dermed få spændinger i kroppen eller tryk på udsatte steder?

Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg lærer utroligt meget af fysioterapeuter og ergoterapeuters tilgang til ADL aktiviteter med en patient, jeg tror også, og det bekræftede terapeuterne, at de lærer af os. De ser typisk patienten hver en time om dagen, vi som samlet plejepersonale ser patienten i 24 timer, ser hvor problemerne opstår.

Vi samarbejder tværfagligt i forhold til vurdering af patientens problemstillingerog planlægning af de langsigtede mål ved daglige konferencer, og mødet i går sætter forhåbentlig fokus på, hvor vi kan blive endnu bedre til at samarbejde tværfagligt ude ved patienten.

Og nu vil jeg nyde fridagen efter en hektisk dag i går både på arbejde, men også bagefter med at være en af 4, som stod for et MC arrangement for 70 personer med hjemmebag i lange baner.

Mine lagkager

Må din lørdag blive lys som solen, glitrende som sneen og rolig som vinden.

torsdag, februar 17, 2011

HER I VORES HUS

Sammen med alle de andre sygeplejersker i Danmark ejer jeg et hus i København. Der var megen snak, da Dansk Sygeplejeråd købte et hus tæt på Amalienborg og ud til vandet, var det nu fornuftigt, var det ikke at ødsle med pengene?

Den diskussion er over nu, og da chancen bød sig for at se Kvæsthuset sammen med Inge, var det bare med at finde et tidspunkt.

Havde det været sommer, kunne vi have siddet udenfor og nydt frokosten.

Nyhavn

Havde det været sommer, kunne jeg nok slet ikke have gået i rask tempo over broen ved Nyhavn, der ville formentlig have været fyldt med turister.

Nu valgte jeg i stedet for en dag med bidende kulde, så jeg havde Nyhavn for mig selv .

Kvæsthuset

Kvæsthuset ligger med udsigt til Operahuset og indsejlingen til København. Udefra er det måske ikke det mest prangende hus på kajen, men indenfor er der lyst, masser af grønne planter og selv om alle har åbne kontorlandskaber, så gør de mange niveauer i husene, for der er flere huse, at det ikke føles så åbent.

Operahuset

Min skridttæller vister 12000 skridt til aften, og mange af skridtene tog jeg inde i Kvæsthuset. Inge var en fantastisk rundviser, og selv inde på ledergangen kom vi, men min formand har travlt i disse dage med forhandlinger, så jeg nøjedes med at konstatere, at også formanden sidder i de åbne kontorlandskaber.

Nu ved jeg, at huset er åbent for mig, også selv om jeg ikke kendte Inge.

Første gang jeg skulle møde mennesker, jeg kendte fra bloggen, var jeg lidt nervøs, kunne vi nu tale sammen? Det er jeg ikke mere, for jeg ved, at vi ved at følge med i hinandens blogge har en basis, vi kan bygge samtalen på. Også denne gang gik snakken nemt, og Inge var dejligt selskab. Endnu en gang tak, Inge.Vor Frelsers Kirke

Turen tilbage til citybussen ved Nyhavn gik ad promenaden ved Skuespilhuset. De udvendige trappetrin på Vor Frelsers Kirke fik minder frem fra gymnasiet, hvor jeg måtte sige hej til min højdeskræk der på trapperne, men ikke kunne komme ind igen, fordi vi var så mange.

DSC03377

Buschaufføren uddelte roser i anledning af Valentinsdag og det viste sig, at han som mange andre københavnere var indvandret fra Jylland.

Hverdagen med arbejde er tilbage for fuld skrue, men snart byder weekenden sig til med fridage.

Og i morges gik det op for mig, at jeg er blevet vant til snekørsel, for jeg overvejede end ikke at snuppe landmandens 4hjulstrækker, selvom der lå et ordentlig lag sne. Det var bare med at holde tungen lige i munden, holde foden fast på speederen, så jeg ikke satte mig fast eller skred væk fra vejen. Hvor vejen sluttede og markerne, som ligger lavere end vejen, begyndte, kunne jeg ikke se. Jeg kørte bare.

Må torsdag aften være god ved dig.

onsdag, februar 16, 2011

DET ER EN KOLD TID

men den indre varme har jeg efter skønne dage i selskab med først datter og til sidst sønnen.

Der er blevet hygget med biograftur, jeg kan varmt anbefale The Tree, en film, som både rummer stille og dramatiske sekvenser. En film som følger en families sorg over faderens pludselige død og især den lille datters tro på, at faderens ånd bor i det kæmpestore træ ved siden af huset.

Der er spist kartoffelkager fra Lagkagehuset, der er gået tur på Assistens Kirkegården, det var hundehamrende koldt, men vi trængte til frisk luft og motion efter den lækre kage.

kartoffelkage

muslingeaften

Datteren mente, vi skulle lave muslinger, og det lykkedes, uden at vi blev dårlige dagen efter.

tekomsammen

hygge

Både datteren og sønnen dagen efter blev tilbudt spisning på restaurant, men begge ville hellere have hjemmelavet mad. Jeg hopper gerne over, hvor gærdet er lavest herhjemme, hvad angår aftensmad (i aften har vi f.eks fået pandekager), men at lave mad sammen med mine børn er hyggeligt, så det nød jeg.

Men allermest nød jeg at se mine børn i øjnene og at kunne give dem knus og kram.

NU SNER DET, NU SNER DET

Nu sner det, nu sner det

jeg sidder her og ser det

og jeg må gerne komme ud i det

fordi jeg skal på arbejde.

Den gamle børnesang kører inde i mit hoved, men jeg er ikke forkølet, så ikke noget med varm mælk og honningsaft og en lun sofa.

Selvom sneen er smuk og skøn, så er vinden kold, så jeg pakker mig godt ind og drager af gårde.

Ha en god dag.

mandag, februar 14, 2011

VED VINDUET

Så sidder jeg her ved vinduet.

Jeg nyder at iagttage storbyens liv. Faktisk er der netop her meget stille, der er udsyn og himmel, men træder jeg udenfor hoveddøren og går ned af gaden, står jeg ved Nørrebrogade. Her vrimler det med mennesker overalt, cykler drøner forbi, handlende åbner butikker med alskens mulig tingeltangel.

Tager jeg så 5A ind til byen, får jeg hver gang oplevelser, som får mig til at smile og endnu en gang til at konstatere, jeg elsker København.

I går aftes fulgte jeg med i en ung komponists forsøg på at skaffe udstyr til hans første job, og han havde en klar og tydelig stemme, som gjorde det umuligt for den halvdøve nordjyde at vende det døve øre til mobilsnakken ;-)

Ved stuevinduet har jeg udkig til andre boliger, og ved køkkenvinduet har jeg udkig til en kæmpegård med træer,boldbane, små haver og kælkebakke , dvs til daglig er det nu en lille bakke med et lille vandløb på skåle, men med sne på bliver den forvandlet. Dem, der fandt på at slå alle baggårdene sammen til et fælles areal, men stadig bibeholdt en lille have tæt op mod det enkelte hus, var kloge. Her er luft og himmel, og samtidig har beboerne i datterens hus lavet en lille hyggekrog med borde og stole samt krukker i deres lille hjørne.

Mens datteren gør sig klar til skolegang, nyder jeg en kop te og skriver indlæg. Jeg har en aftale med Inge om at se "mit" hus, Dansk Sygeplejeråds flotte domicil ved vandet, det glæder jeg mig til.

Må din mandag blive fyldt med lys og glæde.

lørdag, februar 12, 2011

GIV DIG SELV ET KNUS

Sådan starter et af vores små programmer til morgengymnastikken på arbejdet.

Lørdagen har været dejlig,

luften gnitrede, himlen strålede,

lørdagsblå himmel

svanerne fløj,

svaner på vej

dyrene nippede græs,

6 dyr

små strå skabte stjernebilleder på de frosne vandpytter

DSC03360

og kroppen nød gåturen.

Jeg samler på gode oplevelser, og dagens gåtur var en af dem.

Resten af dagen har der stået husmor på.

Nu er der kringler og boller i fryseren, nyt sengetøj på sengene, squashboller, kartoffelpizza og squashgratin til landmanden. Han skulle jo nødigt sulte, mens jeg er væk.

Blomsterne er vandet, tøj er vasket og lagt sammen, der er vasket op, og en bog er læst.

Jeg mangler kun at pakke, printe billetter ud og gå i seng.

Det har været en god dag, og jeg må gerne give mig selv et knus.

LØRDAGSTANKER

Dagen i går strøg hurtigt af sted, vi var få på arbejde, og patienttyngden har ændret sig, nu er der mange, der har brug for hjælp til alt, og få, der kan klare sig selv.

Min hjerne blev udfordret,  jeg var praktisk, jeg var undervisende, havde en medicinstuderende med som fast vagt, som var ny hos den ene patient, jeg var undersøgende i forhold til problemstillinger, der vedrørte andre specialer, jeg var informerende, jeg var i gang hele tiden, jeg havde ikke overskud til at være kollega, til gengæld havde mine kolleger, som også havde travlt, overskud til at sige, nu skal du have noget at spise, Lene.

Jeg var brugt, da arbejdsdagen sluttede en halv time senere end beregnet. Og hjernen holder ikke op med at beskæftige sig med arbejdsdagen, selvom jeg nu har 4 fridage.

Jeg har ringet til mine kolleger i dag med en oplysning, som ret beset nok ikke var nødvendig for dem, men for mig var det nødvendigt, at de fik det at vide.

Solen skinner lystigt udenfor, landmanden og Istvan er taget til deres første hundetræning, Laika og jeg vil gå en tur, det trænger vi begge til. Min krop skriger efter motion, den er en modvillig samarbejdspartner lige for tiden, det skal der gøres noget ved.

Bagefter står resten af dagen på indkøb og bagning. Landmanden og en MCkammerat står for et arrangement næste uge, hvor de har lovet hjemmebag til kaffen, så jeg skal stå for kringle til 70 personer samt 35 boller og 4 lagkager.

I morgen drager jeg til København på en miniferie, jeg har tilladt mig den luksus at bestille plads på 1.klasse (der var et godt tilbud), 90 kr kostede det ekstra, men så er der gratis te, vand og frugt, og med DSB priser kunne jeg nemt bruge lige så mange penge på det samme på standard klasse. Lykken er et tog i en stillekupe med strikketøj, bøger, blade og ro.

Hjemturen bliver med fly, det var det billigste på det tidspunkt.

Jeg glæder mig.

Ha en god lørdag.

fredag, februar 11, 2011

FOD PÅ OG HAT MED

I går forsøgte jeg at have fod på kontoret.

I dag vil jeg mene, at jeg er på hat med sygeplejen til apopleksipatienter.

Hat er noget, jeg ikke bruger. Hue kan være en nødvendighed, men allerhelst vil jeg gå med hovedet bar (og hvis du får associationer til en anden bar legemsdel, man i følge sangen kan gå bar med, så er det ikke mig, der begyndte at nynne den)

Ha en god fredag.

torsdag, februar 10, 2011

FOD PÅ MADEN

Mens fridagen stille og roligt går sin gang, og jeg har på nuværende tidspunkt gået mere end på mit arbejde i går, forsøger jeg at få fod på kontoret. Det er et kedeligt job, og hvordan jeg blev udnævnt til ansvarlig for det, fortaber sig i den gråtonede dag.

Indimellem strikker jeg på et sjal med det lækreste garn og nu på rundpind. Liselotte har gentagne gange foreslået mig at strikke på rundpinde, også når jeg strikker frem og tilbage , men næh nej det troede jeg ikke duede. Nu har Liselotte lånt mig en god kvalitetsrundpind, og jeg er overbevist!

DSC03344

DSC03348

Kursusplanen for mit næste diplommodul, som skal foregå i Århus og med emnet rehabilitering af patienter med neurolidelser, nærlæses. Det lyder spændende, og jeg må i gang med at studere bogpriser på nettet.

Frokosten bliver rester fra køleskabet, den vil jeg nyde, før kontoret og de tiltagende papirbunker indtages igen.

DSC03351

Hermed mit bidrag til onsdagens og torsdagens fotoleg.

Og må du få en god dag trods den silende regn.

onsdag, februar 09, 2011

ONSDAGSVENLIGHED

Hanne introducerede mig i en kommentar for udtrykket at møde sig selv med venlighed. Det har jeg gjort i dag, men hverdagen har også mødt mig med venlighed.

Jeg nød at være på arbejde, at få lov til at arbejde med sygepleje i praksis, at lade patientens behov bestemme dagen, som blev anderledes end jeg havde tænkt mig.

Dagens arbejde sluttede kl 14, så jeg fik tid til en smut ud til grin og hygge ved langbordet. Mobilen var sat til alarm, for min venlighedsordination lød på 1½ time. Jeg kom helt til at savne at have en teenager hjemme ved bordet, en teenager som kan kombinere opgaveskrivning og hyggesnak.

Hjemme tager landmand og hundene nu en powernap, mens jeg laver aftensmad. Fyldte koteletter, kartofler og en god salat, nemt og forhåbentligt godt.

Og aftenen byder som vanligt på gospelsang for mit vedkommende, mens landmanden sikkert finder kanalen med fodbold.

Onsdagsvenlighed i den grad.

DSC00845

DSC00899

Og der varsles sne igen, sådan så det ud for et år siden på det her tidspunkt, det behøver vejret ikke at gøre efter i år. Hvis vejret vil være så venlig!

tirsdag, februar 08, 2011

FORFRISKENDE PENSELSTRØG

Jeg ser for mig et billede eller en genstand, som nænsomt bliver børstet med en pensel og måske pudses der, så det, der lå gemt bag lag af skidt/støv, fremstår frisk og med ny glans.

Brush up betyder på engelsk at pudse op.

Vi har haft kursus for hele personalet, brush up kursus kalder vi det. Dette var nr 2, siden vi blev et selvstændigt afsnit for 2 år siden.

Hvordan kan I klare det, er der ikke nedskæringer? Jo men det her er en investering i kompetenceudvikling, som min ledelse har valgt, og som alle støtter op om. Dagvagterne møder op på afdelingen og hjælper med at få vasket patienterne, og kl. 9 går kursusdeltagerne fra til 6 timers undervisning.

Tre dage har jeg stået for kurset, tre dage har jeg fået lov til at se mine kolleger være engageret, se at noget pludselig bliver sat ind i en sammenhæng, de kan bruge i praksis. Tre dage har en af vore overlæger,  vores undervisningsansvarlig sygeplejerske, vores afdelingssygeplejerske og jeg gentaget os selv, og alligevel er det blevet tre forskellige sessioner.

Jeg var træt, men tilfreds, da jeg slukkede lyset i auditoriet.

På vej hjem ringede landmanden, om jeg ville med ned med kartofler til en gårdbutik, og bagefter i IKEA med aftensmad inkluderet. Om jeg ville?

Vi nåede en kop te hjemme, og mens landmanden fik kartoffelstøvet vasket af sig, skrev jeg forrige indlæg.

Mens bilen kørte af sted ud i mørket, og radioen spillede god musik, slumrede jeg. Kartoffelsække blev båret ind i butikken, det blev til adskillige skridt, og bagefter skridtede vi IKEA af.

Nu er der sat vasketøj over, opvaskemaskinen gør sit arbejde og jeg nyder bevidstheden om en dag, en ganske almindelig hverdag og alligevel en hverdag, der har børstet støvet af mig og forfrisket mig.

RAPPORT FRA EN GULVSPAND

Hannes fotoleg er nu kommet til renholdelse af hjemmet.

Tja, gulvspanden er nu kun i brug i bryggerset, hvor Istvan og Laika kappes om at få mest beskidte poter nøjagtig på den dag, hvor husalfen har drysset sit magiske rengøringspulver udover huset.

DSC03328

DSC03331

Fruen i huset står for blomsternes vedligeholdelse, og som det ses, går fruen ind for, at selv i forfald findes der skønhed.

DSC03335

mandag, februar 07, 2011

MIN LILLE HULE

Jeg har puttet mig i dag, glemt alt om planer og bare ligget under tæppet, drukket spandevis af te , set fjernsyn og læst bøger.

Et hurtigt smut til købmanden og et kig på sommerhuset i selskab med landmanden er alt, jeg har været udenfor.

Vinden og regnen har gjort sit til, at jeg har nydt min lille hule.

markvandring

OG HØR LILLE MOR

hvad har du i din kurv i dag?

Hannes foto/hverdagsleg er skudt i gang. Normalt har jeg ikke deltaget i disse forskellige fotoleg, men lige nu trænger jeg til en lille udfordring, så jeg prøver at hænge på i denne uge.

Dagens tema er, hvad har du i din kurv i dag?

Og med det samme kom den gamle børnesang frem i erindringen.

||: Og hør, lille mor,
hvad har du i din kurv i dag? :||
||: Kyllinger, kyllinger, gæs og høns :||
og en dejlig hane med sporer.
Hvad siger kylling?
Pip, pip, pip!
Hvad siger gåsen?
Gæk, gæk, gæk!
Hvad siger hønen?
Kluk, kluk, kluk!
Hvad siger hanen,
hanen med sporer?
Kykliky!

Jeg er ikke taskedame, så når mine unge kolleger kommenterer mit gode valg af arbejdstaske, hvor der kan være alskens litteratur i, så må jeg blot melde hus forbi. Den er ligesom min fridagstaske købt af landmanden og givet i gave til mig, uden at jeg vidste, jeg ønskede mig sådan en. Men hvor er jeg glad for dem. De er rummelige, kan indeholde min store pung, min kalender, min creme til læberne, min mobil, og så er der plads til alt muligt andet, så jeg af og til bliver væk i dem ;-)

taskerne i mit liv

Kurven er min taske, når der skal handles ind og i den ligger nettet fra mit jubilæum som 10. gangs donor, de to tilsammen kan rumme mine hverdagsindkøb.

I dag er det fridag efter tre aftenvagter, så jeg tager det stille og roligt, men senere hen i dag skal der handles ind, findes systue til forskellige gøremål, samt en ny lampe i Ikea, jeg blev lidt for hårdhændet med støvekluden i forgårs.

Må du få en god dag med tid til at fylde livsglæde og energi i din kurv.

søndag, februar 06, 2011

EN HUND EFTER REKLAMER

reklamehund

Jeg syntes, den kurv på bryggersbordet var så smart. Her røg alle reklamer i, og så røg de ud ugen efter.

I går aftes fik reklamerne en ny funktion, heldigvis hørte landmanden bumpet, da Istvan udforskede sine evner i at stå på bagben og se, hvor meget man kan nå på bryggersbordet!

Jeg må vist hellere udforske, om en travetur kan få aftenvagtbluesfølelsen ud af kroppen inden vagten i aften.

Ha en god søndag med tid til at udforske, hvad du har lyst til

lørdag, februar 05, 2011

BLITZ ELLER IKKE BLITZ

Normalt slår jeg blitzen fra, når jeg tager billeder. Indendørs giver blitzen et hårdt skær, og i mørkningen bliver lyset anderledes med blitz.

Jeg har ikke sat mig ind i fotograferingens mysterium, jeg skyder bare med indstillingen sat på auto eller makro. En dag (når jeg bliver pensioneret) kan jeg fordybe mig i mit spejlreflekskameras muligheder, lige nu står det ikke på listen over ting, jeg meget gerne vil.

Ofte når jeg tager billeder, vælger kameraet blitzen til, og så slår jeg blitzen fra.

I forgårs, da jeg gik en tur med fokus på at opdage de små detaljer i naturen, ville jeg fotografere kogler på gren.

Jeg glemte at slå blitzen fra i første omgang, så jeg tog to billeder af samme motiv.

Nu kan jeg så se, at det med blitzen faktisk er det pæneste i min optik.

med blitz

uden blitz 

Jeg skal også have taget mig sammen til at købe et nyt lommekamera, jeg savner at have et lille nemt kamera med i lommen i stedet for det store kamera. Og snart bliver det motorcykeltid igen (jo det gør, selvom det synes langt væk lige nu). Det er jo en del af min motorcykelidentitet at have kameraet parat, når vi drøner rundt i alle de riger og lande.

Hvordan er din tilgang til fotografering?

fredag, februar 04, 2011

MINDFULLNESS

Og så sad jeg der, avisen lå på bordet, og jeg læste temaet om meditation, yoga og mindfullness, det handler om at være i nuet, at fokusere på her og nu, opmærksomhed på vejrtrækningen.

Pludselig stoppede jeg op, for hvad var jeg i gang med samtidig med læsningen?

Korrekt!

Jeg spiste min frokost, men lagde jeg overhovedet mærke til min frokost? Ville jeg kunne fortælle dig bagefter, om det smagte godt? Overhovedet ikke.

Avisen blev lagt til side, og jeg smagte på kombinationen af rugbrød, æg og lidt mayonaise; jeg smagte på kombinationen af bønner og tomater med drys af fem forskellige slags peber. Jeg smagte på min mad, jeg spiste langsomt, jeg nød min mad.

DSC03305

DSC03309

I dag kunne jeg være vågnet med Charlottes morgensang som akkompagnement, jeg kunne have spist morgenmad i stilhed med alle sanserne slået til. Desværre er det min arbejdsweekend, så denne gang blev der ingen retræte til mig.

Men det bliver der igen!

Tid til stilhed, tid til tanker, tid til at sanse alt omkring mig, tid til fordybelse, tid til at få fyldt i min åndelige rygsæk.

sønnens tænkerfigur

Jeg skal nok finde tiden dertil. Indtil da vil jeg øve mig i ikke at gøre alting på en gang.

torsdag, februar 03, 2011

FOKUS

Ind imellem overvejer jeg at stoppe med at blogge, men aldrig sådan for alvor, for det at blogge giver mig så meget, af og til har jeg bare så svært ved at holde fokus på det positive. Og det er min beslutning, at min blog overvejende skal være fokuseret på det positive i livet. Om det lykkes , må andre afgøre.

Indlæggene står ikke i kø lige for tiden, men her til morgen læser jeg Bettys indlæg, og så popper der et minde op.

Da min mor bliver syg for sidste gang og dør 4 uger efter, var mine forældre med os i sommerhus for at fejre min fødselsdag og palmesøndag. Min mor var en sej kvinde, 8 års kræftsygdom tillod hun ikke at gøre sig til klynker.

Denne morgen gik hun i bad, hun var træt, afkræftet, havde ingen appetit, havde kvalme, men da hun kom ud af badet, stod hun i stuen, lod sollyset bade sig og sagde, hvor er det dejligt, at jeg selv kan klare badet.

Mit fokus i dag skal være på

en dejlig fridag, hvor jeg ikke skal tænke på at gøre rent, men har en rengøringshjælp, der rumsterer med klud og spand

et regnskab, der skal laves, som giver mig mulighed for at sidde stille med et krus te og nyde dagens gang på gården.

en mulighed for en travetur, når dagens arbejde er omme

en tur til biblioteket, hvor en bog venter på mig

en snak senere med mine børn på mobilen

energi til at lave et godt måltid mad til en landmand og hans kone

Tak Betty for at hjælpe mig til at fokusere.

tirsdag, februar 01, 2011

EN FRYD FOR ØJET

Når jeg kører op over den lille bakketop, ser jeg min fødeby, en lille landsby. Den har som så mange andre byer sendt små knopper af villakvarterer ud fra byen.

Da jeg var 14 år, flyttede vi som de første ud på en mark over for den nye centralskole. Senere hen fulgte mange andre efter.

Fra den lille bakketop kan jeg se vejen, hvor min far bor.

I dag vejede flag overalt på vejen til ære for min far. Jeg blev helt rørt, jeg vidste godt, at de markerer mærkedage ved at samle penge ind til gave, men det var faktisk endnu skønnere at se så mange flag oppe på en ganske almindelig hverdagsformiddag.

Flaglinen hos min far valgte i dag at stå af, så min søster havde været ude med små flag foran huset.

Min far nød dagen sammen med vi tre jyske døtre, og mange huskede vor fars 80 års fødselsdag både med breve, blomster, gaver og besøg.

Hjemme på gården havde landmanden fået buketter med fra en gårdbutik. Dem syntes Istvan skulle spredes som et blomsterhav på bryggersgulvet, men heldigvis fik landmanden reddet nogle af blomsterne.

Dem har jeg nu fået fordelt i vaser, så der også her er noget dejligt at se på.

Hjemme i min fars have