torsdag, februar 03, 2011

FOKUS

Ind imellem overvejer jeg at stoppe med at blogge, men aldrig sådan for alvor, for det at blogge giver mig så meget, af og til har jeg bare så svært ved at holde fokus på det positive. Og det er min beslutning, at min blog overvejende skal være fokuseret på det positive i livet. Om det lykkes , må andre afgøre.

Indlæggene står ikke i kø lige for tiden, men her til morgen læser jeg Bettys indlæg, og så popper der et minde op.

Da min mor bliver syg for sidste gang og dør 4 uger efter, var mine forældre med os i sommerhus for at fejre min fødselsdag og palmesøndag. Min mor var en sej kvinde, 8 års kræftsygdom tillod hun ikke at gøre sig til klynker.

Denne morgen gik hun i bad, hun var træt, afkræftet, havde ingen appetit, havde kvalme, men da hun kom ud af badet, stod hun i stuen, lod sollyset bade sig og sagde, hvor er det dejligt, at jeg selv kan klare badet.

Mit fokus i dag skal være på

en dejlig fridag, hvor jeg ikke skal tænke på at gøre rent, men har en rengøringshjælp, der rumsterer med klud og spand

et regnskab, der skal laves, som giver mig mulighed for at sidde stille med et krus te og nyde dagens gang på gården.

en mulighed for en travetur, når dagens arbejde er omme

en tur til biblioteket, hvor en bog venter på mig

en snak senere med mine børn på mobilen

energi til at lave et godt måltid mad til en landmand og hans kone

Tak Betty for at hjælpe mig til at fokusere.

12 kommentarer:

  1. Dejligt indlæg både du og Betty har skrevet, og det er lige det der med at holde fokus på de gode ting i livet, og mange gange er det de almindelige dagligdags-gøremål som vi bare tager for givet at vi kan, som vi glemmer at sætte pris på...;-D

    SvarSlet
  2. Annemarie, du har helt ret, det er netop de daglige gøremål vi ikke husker at skønne på :-)

    SvarSlet
  3. Godt indlæg og selvfølgelig skal vi huske, at holde fokus på det gode i livet. Det er jo tankerne der skaber virkeligheden! God dag til dig.

    SvarSlet
  4. Nyd din "endags-retræte" på gården! Fred og alt godt!

    SvarSlet
  5. Kære Lene, nogle gange skal vi have lidt hjælp til at se alt det gode i hverdagen, som vi kan glæde os over. Og hvor er det dejligt at blogningen kan hjælpe til med det.

    Hvor er det godt at læse, at Laika igen har genvundet kræfterne i takt med, at vejret er blevet bedre.

    Ofte når jeg ser dine smukke billeder, tænker jeg på en lang periode, hvor jeg hver dag kørte mellem Aabybro og Hjørring. Ved turens start var jeg lidt træt af den lange tur, men når jeg kom ud i det skønne område, hvor du bor, begyndte glæden over al den smukke natur at boble indeni ☺.

    Jeg håber du får en rigtig dejlig fridag. Hilsen fra et lidt gråt og trist Holland, hvor de dog har lovet et par solstråler senere på dagen ☺.

    SvarSlet
  6. Tak i lige måde Oline, man(jeg) kan så let glemme det fokus, i dag går det godt :-)

    Tak Charlotte og det samme til jer :-)

    Tak Anette, her er dejligt herude, og i dag skinner solen :-)

    SvarSlet
  7. Du er da også stort set altid meget fokuseret og meget positiv, men har heldigvis også skrevet nogle meget tankevækkende indlæg, når du ikke helt synes, det hele kører perfekt - det må du da meget gerne blive ved med :-)

    Jeg kan jo netop så godt lide, at blogverdenen også giver rum til at skrive om de ting, der optager én fra de knapt så livsglade og sprudlende aspekter af livet og hverdagen.
    Sådan ER jo selve livet - der er både plusser og minusser. Heldigvis langt flest plusser for langt de fleste...
    Jeg siger ikke, man skal have sig en decideret brokkeblog; det er der sikkert ingen, der gider læse, men der kan jo luftes meninger på en både humoristisk og saglig måde.

    Du skal simpelthen bare fortsætte i din dejlige stil - hver blogger blogger med sit næb! :-)

    SvarSlet
  8. Tak for et dejligt fokuseret indlæg.
    At være taknemmelig og bevidst om de positive ting i hverdagen er vigtigt.
    Jeg er ved at lære at det allervigtigste er at møde sig selv med venlighed.
    Vær mod dig selv som du er mod andre:))
    God aften herfra

    SvarSlet
  9. Jeg synes det lykkes rigitg fint for dig at holde fokus på det positive, og så kan jeg godt lide dine tankevækkende indlæg om dit job, om de tanker du som prof. behandler gør dig.. Det styrker mig i min tro på det danske sundhedsvæsen.
    Hav en dejlig og fredfyldt aften

    SvarSlet
  10. Tusind tak for ordene, Ellen, jeg vil også gerne skrive om det, der gør ondt, men når jeg sådan går og har småondt af mig selv, det gider jeg ikke at skrive om :-)

    Tak Hanne, at møde sig selv med venlighed, hvor er det smukke ord, tak :-)

    Tak for ordene, Inge,de gør mig glad, jeg fik en dejlig dag :-)

    SvarSlet
  11. Jeg ville egentlig skrive en masse ord lige nu, om at jeg kan huske det indlæg hvor din mor bliver syg for sidste gang osv., men jeg vælger lige at fokusere yderligere og sender dig en tanke og et smil.

    SvarSlet
  12. Tak Gitte for tanken og smilet :-)

    SvarSlet