mandag, februar 14, 2011

VED VINDUET

Så sidder jeg her ved vinduet.

Jeg nyder at iagttage storbyens liv. Faktisk er der netop her meget stille, der er udsyn og himmel, men træder jeg udenfor hoveddøren og går ned af gaden, står jeg ved Nørrebrogade. Her vrimler det med mennesker overalt, cykler drøner forbi, handlende åbner butikker med alskens mulig tingeltangel.

Tager jeg så 5A ind til byen, får jeg hver gang oplevelser, som får mig til at smile og endnu en gang til at konstatere, jeg elsker København.

I går aftes fulgte jeg med i en ung komponists forsøg på at skaffe udstyr til hans første job, og han havde en klar og tydelig stemme, som gjorde det umuligt for den halvdøve nordjyde at vende det døve øre til mobilsnakken ;-)

Ved stuevinduet har jeg udkig til andre boliger, og ved køkkenvinduet har jeg udkig til en kæmpegård med træer,boldbane, små haver og kælkebakke , dvs til daglig er det nu en lille bakke med et lille vandløb på skåle, men med sne på bliver den forvandlet. Dem, der fandt på at slå alle baggårdene sammen til et fælles areal, men stadig bibeholdt en lille have tæt op mod det enkelte hus, var kloge. Her er luft og himmel, og samtidig har beboerne i datterens hus lavet en lille hyggekrog med borde og stole samt krukker i deres lille hjørne.

Mens datteren gør sig klar til skolegang, nyder jeg en kop te og skriver indlæg. Jeg har en aftale med Inge om at se "mit" hus, Dansk Sygeplejeråds flotte domicil ved vandet, det glæder jeg mig til.

Må din mandag blive fyldt med lys og glæde.

13 kommentarer:

  1. Ahh, det er dig der er kommet til byen! Jeg synes nok her var ekstra god stemning :-)

    SvarSlet
  2. Det lyder som om du rigtig hygger dig i storbyen...Forhåbentlig får du en hyggelig stund sammen med Inge, hun er en dejlig kvinde..;-D En god dag i byen til dig..

    SvarSlet
  3. Hav en dejlig dag - hyggeligt at du er i storstaden :-)

    SvarSlet
  4. Lyder som et supersted at bo...må du få en dejlig dag!

    SvarSlet
  5. Lyder som et godt sted din datter bor.. Der er så mange flotte baggårde her i byen, som man kun ser sjældent..
    Glæder mig til at vise dig Kvæsthuset.. :-)

    SvarSlet
  6. Må du få nogle dejligt dage i Staden :)

    SvarSlet
  7. Nyd din lille ferie med indlagt besøg. Men hold på hat og briller, for det blæser da lige lovlig meget.
    Jeg kan kun være enig med alle i, at de nye store baggårde med gode aktivitetsmuligheder er fantastiske.

    SvarSlet
  8. Skønt at skifte udsigt en gang i mellem! Forsat dejlig ferie!

    SvarSlet
  9. Dejligt med fredfyldt gård og menneskemylder til gaden.
    Juliemusen slår også sine folder i hovedstaden i disse dage. Hun har lige SMS-et om muligheden for tøjpengeforskud - så hun er sikkert forårschik når hun vender hjem til moar.
    Fortsat god mandag, en hjertevarm men blæsende en af slagsen.

    SvarSlet
  10. Det lyder dejligt med dit besøg i København, Lene, og jeg har lige læst ovre hos Inge, at I har holdt et hyggeligt blogtræf :-)

    SvarSlet
  11. Der er med åre kommet mange dejlige gårdmiljøer i København, og det lyder som om din datter har fundet et af dem.

    Det lyder rigtig hyggeligt med dit ekstra blogtræf med Inge - jeg har også læst lidt om det ovre hos hende :-)
    Har du ikke lyst til at se en farmaceutisk virksomhed indefra?

    SvarSlet
  12. Som Landbo er det vel en stor kontrast at opholde sig lige netop på Nørrebro der er så multi alt muligt, men der ER faktisk dejligt derinde. Synd at Pressen og de få banditter har givet bydelen så kedeligt et ry.

    Herligt at du fik hilst på Inge, og fortsat godt ophold her i "min" by :))

    Knus Henriette

    SvarSlet
  13. Tusind tak til jer alle, jeg har haft to dejlige døgn i København :-)

    SvarSlet