fredag, marts 11, 2011

SPREDTE BYGER NOGLE STEDER MED HAGL

Dagens to køreture på tilsammen godt 3 timer har budt på lidt af hvert vejrmæssigt. Det eneste jeg ikke fik, var torden, men ellers voldsomme regnbyger, voldsomme haglbyger, strålende solskin og livlig blæst.

I går blev vi introduceret kort til den motiverende samtale, og jeg har brugt samtalen til at snakke med mig selv.

Jeg og mig blev enige om, at det er ambivalent, at jeg på den ene side gerne vil blive fit for fight, og på den anden side hele tiden vælger computer, sofalæsning og indendørs gøremål frem for en god travetur!

Gårsdagens timer bød også på en lille øvelse med reflektiv lytning og opsummering undervejs af det, man hørte, som så skulle virke understøttende for den talende. Om det er det, der sætter ind, ved jeg ikke, men i går gik jeg 40 minutter, i dag gik jeg 50 minutter.

Jeg håber, motivationen holder, jeg kan jo blogge, læse, lave mad, strikke, vaske tøj, ordne regnskab, når mørket falder på, hvorimod traveture i mørke ikke er min spidskompetence.

 

håbet er lysegrønt

9 kommentarer:

  1. Også her har vi haft både, sol, regn og hagl :-) Jeg går en tur hver dag - synes man man får det bedre, og blodet ruller raskere bagefter ...

    SvarSlet
  2. Det er dejligt at trave, jeg står af på en anden station nu, så jeg får lidt længere at gå til og fra abejdet, ca 2 km. hver vej, så det giver da lidt og dejligt med lidt luft inden man skal sidde indendørs hele dagen...og ja man kan netop gøre en masse indendørs ting når det er blevet mørkt...;-D

    SvarSlet
  3. Madame, du og jeg bliver aldrig uenig om de gavnlige virkninger af gåture :-) Derfor er det også underligt at jeg efter arbejde ofte vælger det fra, det skal der laves om på.

    Annemarie, god ide, jeg gad også have mulighed for at lægge motionen ind i min tur til og fra arbejde :-)

    SvarSlet
  4. Det er sært at selvom man ved det er sundt for én, så fravælger man det til fordel for kreative sysler og computertid.
    Flot at du er startet på gåture!!
    Det kunne være jeg skulle gøre ligeså i morgen!

    SvarSlet
  5. Ånden er villig men kødet er skrøbeligt, som Palus siger. Men det er da godt du kan overtale dig selv!

    SvarSlet
  6. Gør det kong mor :-) og jeg er for jeg ved ikke hvilken gang startet på at gøre det til en daglig vane :-)

    Charlotte, du har altid et godt ord at sige :-) Tak

    SvarSlet
  7. Ja vejret var vist det man kan kalde for vekslende i går.. :-) Det er så skønt derude, når man får sig selv overtalt til at komme ud, men nogle gange er det nemmere at lade være.. og så er det jeg savner at have hund, den skal jo ud uanset hvordan vejret er..
    Hav en dejlig weekend både ude og inde. :-)

    SvarSlet
  8. Det er altid sundt at diskutere med sigselv :)
    Motion er min konstante dårlige samvittighed, selvom jeg ikke sidder stille hele dagen, så kunne det blive meget bedre.
    Imorgen!... så starter jeg, måske ;D

    SvarSlet
  9. Tak Inge og i lige måde og vores hunde lufter sig selv :-)

    Margrethe, måske skal vi bare nyde, når vi kommer af sted og ikke slå os selv i hovedet, når vi bliver inde :-)

    SvarSlet