torsdag, april 28, 2011

DET JEG SIGER, MENER JEG

Jeg står i kø ved kassen, den lille kurv blev mere end fyldt; i kurven ligger bananer, peberfrugter og avocadoer løse. Sådan vil jeg helst have det, det er mit lille bidrag til reducering af overflødig emballage.

Kassedamen har store badges på trøjen med Ny i job og Praktikant, så jeg tænker, at hun skal møde en smilende Lene. Mens jeg læsser op på båndet, opdager jeg, at hun begynder at putte mine bananer i plastikpose; jeg siger, det behøver du ikke at gøre. Det, jeg mener, er, det vil jeg gerne være fri for. Kassedamen svarer på det, jeg siger; det gør jeg altid, så ruller frugterne ikke, og så forsætter hun med at snakke om, hvordan garn og tøj bliver beskidt af båndet, og hvordan blomster gør båndet beskidt, alt imens alle mine varer kører hen over båndet, og indtil flere små plastposer bliver fyldt.

Og ikke på noget tidspunkt afbryder jeg hende og siger, jeg bruger ikke de plastposer, fordi jeg mener, det er overflødigt. Næh jeg smiler, men siger dog til sidst, jeg bruger også poser til blomster. Det, jeg mener, er, at jeg har vurderet, at de leggings, jeg har købt, ikke bliver snavset af det bånd, og jeg stadig helst vil være fri for den overflødige emballage. Men det sagde jeg ikke, til gengæld mødte hun en smilende Lene.

Hvorfor er det så svært at få sagt fra ved selv så simple ting?

P1000188

8 kommentarer:

  1. Det ved jeg ikke - jeg har nemlig ikke så svært ved det :) Du må bare prøve ;) det kan godt give nogle skrammer, når man begynder at sige fra, der hvor tingene bliver meget personlige... nu skal jeg ikke komme nærmere ind på hvordan og hvad, men det endte med respekt til sidst (fra min svigerfar). :)

    SvarSlet
  2. Tilsyneladende kan man ikke kommentere uden en googlekonto, så jeg sætter denne kommentar fra min mailboks ind:

    Jeg siger altid: "Nej tak" til alle former for plastikposer og hvis de forsætter med at putte mine varer ned i en plastikpose, siger jeg igen lidt højere. "Nej tak" og hvis de heller ikke forstår det, så tømmer jeg posen / poserne og giver dem til vedkommen med et: "Den / dem kan du gemme til en af de miljøubeviste kunder, for jeg har altså ikke noget at bruge den /dem til !"

    For min skyld kunne vi godt får et totalt forbud imod plastikposer her hjemme lige som man har det i Italien.

    Hilsen Tine.

    SvarSlet
  3. Helle, ja jeg må øve mig, jeg bilder mig ind, at jeg er bedre til det i store ting, men måske snyder jeg mig selv :-) Godt du fik sagt fra, for det giver jo nemlig mere respekt.

    Tine, du er god til at finde ordene, det kan jeg aldrig i situationen, altid bagefter.Hun var jo ikke ubehøvlet, var nok snarere meget optaget af at gøre det så godt som muligt, men jeg må øve mig i at sige det, jeg mener og ikke pakke det ind :-)

    SvarSlet
  4. De både bærer over og siger fra. Jeg kan blive så stædig, at jeg ikke vil finde mig i at mine ønsker ikke bliver respekteret, og andre gange betyder det ikke noget. Det afhænger af mange faktorer. Den ene dag betyder de poser mindre end en anden dag, eksempelvis.

    SvarSlet
  5. Pia, der er dage, hvor kampene skal tages og dage hvor der bæres over. Her undrede jeg mig blot over mig selv, at jeg ikke kunne få sagt på en pæn måde, at jeg ikke ønskede poserne :-)

    SvarSlet
  6. Man skal vælge sine kampe med omhu, i dag var det vigtigere at give hende en smilende Lene kunde. Næste gang stopper du hende og siger at du helst er fri for overflødigt emballage :-)

    SvarSlet
  7. Er egentlig glad for det, du skriver, fordi jeg ind imellem tænker, at jeg må være den eneste i verden, der kan stå og se mig selv sige et og mene et andet. Jeg bor et sted, hvor plastik poser ikke kan bruges som skraldeposer, og deres brugbarhed derfor virkelig er meget lille.
    Jeg tror, det indimellem er svært at sige det, jeg mener, fordi jeg tænker det er lettest - at der ikke er nogen grund til at stille mig i vejen. Hvilket så nogle gange betyder, jeg noglegange synes, det er de andre, der står i vejen istedet.

    SvarSlet
  8. Inge, det gør jeg :-)

    Anne, godt at høre at jeg ikke er den eneste :-)

    SvarSlet