lørdag, april 09, 2011

LYS OG MØRKE

Morgensolen skinner skønt ind gennem vinduerne, udenfor min dør på trapperne lå foruden den vanlige avis også en pose med rundstykker.

En af vores medarbejdere har sin datter og svigersøn som lejere hos os, og hver lørdag kører han ud med billige rundstykker til dem, i dag syntes han også, vi skulle ha. Tak.

DSC03739

Mørke tanker fylder derimod mit hoved, da jeg læser det her indlæg. Jeg tænker over de gange, jeg har ladet ord og meninger gå gennem det ene øre og ud af det andet øre, fordi jeg vidste, at de pågældende mennesker i den konkrete situation i mødet med et medmenneske aldrig ville handle, som deres tidligere ord kunne tyde på. Problemet er bare, at der er andre, som ikke kan skelne mellem ord og meninger sagt i en ophedet diskussion, hvor argumenttaktikken er, at overdrivelse fremmer forståelsen, og så almen medmenneskelig handling. Vi andre har en forpligtelse til at tænke over de frø, vores ord planter i disse hjerner.

Jeg kommer til at tænke som Dronningen; Gud bevare Danmark, og i samme åndedræt på ordene fra en sang; Livets Gud har ingen hænder, derfor er det dig, Han sender, når din næste lider nød.

DSC03743

Du og jeg kan gøre en forskel.

11 kommentarer:

  1. Dejligt med frisk bragt morgenbrød.. Har lige læst indlæget du henviser til.. hrmmmfff det gør mig så arrig at mennesker opfører sig på den måde, det må simpelthen være åndspygmæer med lavt selvværd..

    SvarSlet
  2. Jeg er dybt rystet....
    og så i næste åndedrag, dejligt med lidt morgenbrød - salmen er meget smuk.Må du og alle få en smuk dag i dag!

    SvarSlet
  3. Inge, jeg blev også så vred.
    Og så var det godt at møde en dejlig medmenneskelighed handling på trappetrinet :-).

    Tak Lavendel, ja rystet er det rette ord. Og så er det godt med gode handlinger, solskin og smukke ord til at lette sindet:-)

    SvarSlet
  4. Jeg bliver rystet, vred og ked af det når jeg læser Annes indlæg og føler afmagt. Hvordan skal vi dog komme dette til livs? Grrr...

    SvarSlet
  5. Oline,mit bud var ovenstående indlæg, men jeg ved det faktisk ikke.

    SvarSlet
  6. Jeg læste indlægget, du henviste til....Jeg følte kulde og vrede, ja. jeg fik slet og ret "gåsehud" over, at der findes mennesker med så lavt selvværd, at andre skal svines til for at hævde sig selv.Så ondt et menneske, han kunne have brug for hjælp.

    Godt det blev meldt, måtte andre huske at gøre det samme.

    God week end til dig og landmanden!

    SvarSlet
  7. Tak i lige måde Marie,jeg håber at anmeldelsen får følger for vedkommende.

    SvarSlet
  8. Ja, det er rystende! Den dejlige lille dreng og hans gode familie - de skal nok klare sig - men som Anne skriver, hvad med alle de andre? Hvad er det for en rædsom verden?

    SvarSlet
  9. Charlotte, ja hvad er det for en verden?

    SvarSlet
  10. Kære Lene
    Tak for din kommentar hos mig. Og tak, fordi du gør opmærksom på det, vi oplevede. Jeg tror, det er én måde at være til at ændre tingene. I hvert fald tror jeg, vi bliver bedre til at stå imod og gøre det, vi kan, når vi hører at hinanden gør det.
    Varme hilsner, Anne

    SvarSlet
  11. Kære Anne, selv tak. Vi må i den grad sige fra.kærlig hilsen Lene

    SvarSlet