fredag, april 08, 2011

THE NEVERENDING STORY

Hvad skal vi have at spise i aften?

Et emne, som jeg gerne ville komme let og elegant om ved lige for tiden, men da jeg har en medarbejder på kost, som kører til langt ud på aftenen, så skal der noget “ordentlig føde” på bordet.

Menuen varieres over temaet kartofler, kød og salat/grøntsager, yndlingsretter er noget, der kan passe sig selv i ovnen. Og yndlingskartoffelretten er flødestuvede kartofler i fad, nem og velsmagende, den tror jeg, vi nupper i aften sammen med en skål blandet salat. Kødet? Hmm jeg har glemt at tage kød op fra fryseren, men biblioteket har fået en af mine teoribøger hjem, så byturen kan hurtigt komme forbi supermarkedet.

Hvad skal du have at spise i aften?

15 kommentarer:

  1. ja det er et evigt spørgsmål, og nogen gange er det svært at hitte på...I aften står den på karrysuppe med lidt hk. oksekød i og et stykke flute til..;-D

    SvarSlet
  2. Tja vi skal have noget grillmad. Nogle lækre bøffer som jeg har marineret i noget olivenolie/karamel/balsamico/salt/peber/hvidløg.
    Så skal vi have en salat med rucolla og feldsalat, tomat og ristede rejer, og en anden salat med iceberg, jordbær, majs og avocado.
    Og så lige bagte kartofler med en blanding af smør/hvidløg/purløg/creme fraiche.

    Desserten er is og brownie. :-) blir helt sulten allerede!

    SvarSlet
  3. Det er jo fredag, så vi skal have mors (altså min) hjemmelavede pizza :) God resten af fredagen til dig :)

    SvarSlet
  4. Det ved jeg virkeligt ikke - der er jo timer til:-) Men det bliver uden kød - for der er stadig et stykke tid til Påske!

    SvarSlet
  5. Hvis det stod til mig, så kunne vi spise brød til aften alle de dage jeg ikke har lyst til at lave mad... og dem er der hurtigt mange af.
    Men det står ikke til mig.. så..

    I aften sidder vi i et tog, når vi bliver sultne, så jeg har bagt nogle gode store boller og vil fylde dem med salat, lufttørret skinke, agurk og noget mere grønt sammen med pesto, ost og sprødstegt bacon.

    Mon ikke det kan blive et helt hæderligt måltid :)

    SvarSlet
  6. Annemarie, uhm karrysuppe, det kunne jeg godt tænke mig. Mon arbejdende landmænd kan blive mætte af det ;-)

    kong mor WOW det er da virkelig en kongelig familie værdig. Skal I bare være jer 6? Eller er det fordi der er gæster på vej (jeg kunne da godt hurtigt smutte til Normandiet) :-)

    Tak i lige måde Helle, åh jeg længes pludselig efter hjemmelavet pizza :-)Jeg tror jeg laver en madplan efter jeres forslag :-)

    Charlotte, nej det er også helt unormalt at jeg tænker på aftensmad før 16 :-) Har du så nogle gode mættende opskrifter uden kød, det er nemlig der, jeg kommer til kort?

    Pernille, jeg kan følge dig hele vejen, jeg elsker brød, boede jeg alene, fik jeg nok aldrig lavet mad ;-) Og det er da et fornemt måltid togmad I skal have. God rejse.

    SvarSlet
  7. Jeg startede med at trække en rødvin op.. fandt to gode bøffer i fryseren. Tilbehøret består af lækker salat med avacado og halve røde løg og små hele saltdryssede kartofler vendt i olivenolie lavet i ovnen.Ja, sådan kan vi lide en fredag aften. Undervejs bliver der taget stilling til mængden af den rødvin, der indtages. Det ender næsten altid med, at proppen kan droppes.

    SvarSlet
  8. Jeg købte nogle laksestykker i Kvickly på vejen hjem fra arbejde, så det bliver sikkert til noget med salat, laks og kartofler :-)

    SvarSlet
  9. Som ofte om fredagen gælder det pizza fra den lokale kebab-pusher. Med ekstra hvidløg og chili. Og det smager fantastisk hver gang.

    SvarSlet
  10. Tjah, med Krimimessen for døren, hvor jeg skal være scenevært ved én af scenerne i den gamle statsfængsel i Horsens faldt jeg for at købe noget halvfabrikata hos slagter Møller i Hospitalsgade. Så det bliver krydrede ben i ovnen, men ovnkartofler fra i går opvarmet i mikroen og en lækker frisklavet salat af fintsnittet hvidkål med grapefrugt og pinjekerner. Hurigt, nemt, mættende - og noget nyt. jeg har aldrig prøvet Møllers ben før :-)

    SvarSlet
  11. Uhm Marie, lyder godt. her er det arbejdsdag for både landmand og mig i morgen, så ingen rødvin i aften :-)

    Marianne, laks er også en herlig nem ret. Og kartofler og salat går man aldrig fejl af :-)

    Eva, skønt med lokale fredagsløsninger :-)

    Nina, du er da vist startet på krimi temaet, når du sådan spiser Møllers ben :-)

    SvarSlet
  12. Lene - her er en kødløs opskrift som jeg mener kan mætte landmænd http://arla.dk/opskrifter/Varm-champignonpate/

    Nogle gange erstatter jeg fløden med hytteost og putter et par spsk Maizena i

    god weekend Anette

    SvarSlet
  13. Tak Anette, den skal prøves :-)

    SvarSlet
  14. Den har stået på nem og sen mad her i skoven, efter nogle skønne timer med traner og andre fugle i massevis.. Vi fik pasta og kødsovs. Jeg gad nu godt på kost hos dig.. :-)

    SvarSlet
  15. I dag blev det kløfte-kartofler i mikroovn, grøntsagsgryde og to slags salat, rødbede og gulerod. Vi kunne have spist Brusebadsboller fra "Hverken fugl eller fisk" til - for det gør vi tit. Ellers får vi tærter, pizza, supper, salater, æggekage, fisk og mere fisk!

    SvarSlet