onsdag, april 27, 2011

SORRIG OG GLÆDE DE VANDRE TIL HOBE

Overskriften kender jeg, men faktisk nu hvor jeg har fundet salmen med melodi, synes jeg ikke, at jeg kan genkende resten af teksten. Måske fordi det altid er denne linje, som er blevet brugt af min mor og mormor, når ordene manglede.

Latter og gråd, smil gennem tårer, sorg og glæde, lys og mørke,  liv og død. Det hører sammen, og uden det ene erkender vi måske ikke det andet.

I dag er det 6 år siden, at min ældste lillesøster måtte ringe rundt og fortælle, at hendes 15½ årige datter var død, stille og roligt, om natten med sin far, mor og lillesøster omkring sig. En hjernesvulst, som viste sig 3½ år før, kunne ikke dræbes med kemo og stråler, og det sidste år vidste vi alle godt, at vi ville få denne telefonbesked. Det gjorde det ikke mindre hårdt. Godt 2 måneder efter samledes vi til guldbryllupsfest for mine forældre, og overskriften til dette indlæg blev min mors indledning på velkomsttalen. Vi er en familie, som har let til tårer, men heldigvis også let til latter, så festen blev en fest, en glædesfest men med masser af tanker om min dejlige niece. Jeg har tidligere beskrevet det billede, der den dag blev taget.

I dag er det 18 år siden, at min mellemste lillesøster blev mor for første gang, mor til en lille dreng. Mine børn, som da var 6 og 7 år, fik nyheden til morgenmaden. Min søn jublede, nu var han ikke den eneste dreng, min datter sad stille og tænkte, og så sagde hun, nu er M. ikke en pige mere, nu er hun jo mor. Indtil da havde min søster været en trofast legekammerat, når vi mødtes hos morforældrene, men min datter kunne godt regne ud, at sådan en lille dreng ville ændre livet for min søster. Siden hen fik min nevø følgeskab af to søstre, og jeg føler mig som en gammel moster, der sidder her og tænker, hvor blev dog tiden af ?  Min nevø er nu en ung mand, han er en dejlig ung mand, som det har været skønt at følge. Nu ses vi ikke så tit, men om ikke så lang tid skal vi fejre min brors datters konfirmation, hvor vi alle skal samles, det bliver godt.

Vi vil savne min mor og min niece, men vi vil først og fremmest glædes over, at vi har hinanden, i sorg og i glæde.

Må denne dag blive lys for dig, og må min dejlige nevø få en god fødselsdag, både på gymnasiet og hjemme.

P1000179

12 kommentarer:

  1. Både sorg og glæde er bedst at dele.. :-) Tillykke med din nevø i dag. Jeg sender dig lyse tanker..

    SvarSlet
  2. Tak Inge, og hvor har du ret i at begge dele er bedst at dele:-)

    SvarSlet
  3. Sikke en smuk fortælling om sorg og glæde og jeg læste også lige indlægget om billedet i kirken...Hvor dejligt at I kan være fælles om både sorgen og glæden..Tillykke med nevøen, og hav en dejlig dag..

    SvarSlet
  4. Tak Annemarie, fællesskabet bærer og støtter :-)

    SvarSlet
  5. "Sorrig skal dø, saligheds frø
    blomstrer på Himmerigs dejlige ø", slutter Kingo, fuld af håb. Men indtil da lever vi med sorgen. Det er tungt, at miste, men godt at mindes. Tak at du deler!

    SvarSlet
  6. Selv tak Charlotte, salmen rummer håbets budskab, og som min søster sagde til begravelsen:det er hårdt at miste den man elsker, men endnu hårdere er det ikke at have elsket.

    SvarSlet
  7. At miste et barn er helt forkert, men man skal aldrig glemme den gave det er, at få samme barn. Den lykke det er at få lov til at elske. Også selvom det måske er kort. Vi ville jo aldrig være foruden.

    Vi slibes i facon af livet. Nogle af os slibes af grovere sandpapir end andre. Måske vi får de bløde hjørner hurtigere. Det er da ikke så skidt endda :-)

    En god dag til jer alle og tillykke med nevøen :-)

    SvarSlet
  8. Kære Liselotte, tak for ordene, du har ret. Vi ville jo ikke være foruden, heller ikke os, der er tæt knyttet til jer, der har mistet.
    God dag til dig også :-)

    SvarSlet
  9. Der står også et sted, at glæden fordobles og sorgen halveres, når de deles med et andet menneske (hmmm, det er vist i bryllupssalmen).

    Det er trist at miste sin mor, men det er en tragedie at miste sit barn.
    Godt, at I kan glæde jer over alt det, I har tilbage - og tillykke med din nevø :-)

    SvarSlet
  10. Ellen, tak :-) Ja det er vist i bryllupssalmen at det står. Og med sin mor "mister" man fortiden sammen, med et barn mister man fremtiden sammen.

    SvarSlet
  11. Sorrig og glæde er en af yndlingssalmerne. Og i denne tid, hvor det hele er lidt tungt at bære for mig, kan enhver salme bringe tårer frem. Også nu.
    Forunderligt er det, at tårer, der bringes frem af musik, rummer SÅ megen glæde også. Og jeg har heldigvis mange, der gerne vil dele både sorrig, glæde og musik.

    Tak for et smukt indlæg om det, der hører livet til.

    SvarSlet
  12. Selv tak Eva. Jeg er ked af at læse, at du er i en tid, der er tung at bære. Og det er dejligt at I er flere til at dele, det gør en stærk. Knus

    SvarSlet