torsdag, april 07, 2011

VÆRKTØJ OG REDSKAB

Mon værktøj er det samme som redskab?

I overført betydning er de synonymer, her betyder begge et middel til at opnå bestemte resultater.

Konkret betyder redskab:

“genstand der ofte er konstrueret forholdsvis simpelt, og som er nyttig el. uundværlig når man skal udføre en bestemt handling el. et bestemt stykke arbejde • fx en ske, en saks el. en økse”

og værktøj:

“hjælpemiddel el. samling af hjælpemidler til udførelse af et håndværksmæssigt arbejde; synonym: grej, håndværktøj”

og

“hjælpemiddel til udførelse af et (erhvervsmæssigt) arbejde; synonym: arbejdsredskab “

Dagen i går blev brugt på et redskab/værktøj til at hjælpe mig med at overskue mine tanker og ideer med at skrive opgaven.

DSC03719

Jeg er kommet til at tænke på aspekter, som jeg ellers ikke havde tænkt på. Jeg har fået sat tankerne lidt i system.

Nu printer jeg alle mine tanker sat i ord ud og så håber jeg, at det hjælper mig. Jeg har nu 8 dage tilbage før afleveringen. Og denne gang VIL jeg ikke sidde op om natten, jeg skal jo køre 1½ time for at aflevere opgaven, så det dur ikke. Opgaven er færdig torsdag aften om en uge. BASTA!

Og min problemformulering lyder (foreløbig) sådan her:

Hvordan kan sygeplejersken fremme den selvhjulpne patients aktive deltagelse i egen rehabilitering under indlæggelse på et akut apopleksiafsnit?

Jeg er spændt på, om jeg kan analysere og diskutere ud fra teori og komme frem til en konklusion.

Så er det nu, at jeg skal læne mig tilbage og henkastet sige; det vigtigste er processen, ikke resultatet. Som om!

9 kommentarer:

  1. Redskab eller værktøj.. tja det vigtigste er at man har det der er behov for.. :-)
    Selvfølgelig er processen det vigtigste.. det er jo den der giver resultatet.. :-).. indtil man er færdig er det resultatet man higer efter, men det er processen der giver læring..
    Hav en rigtig god dag Lene

    SvarSlet
  2. I pædagogikken bruger vi både værktøj og redskab i flæng om vores pædagogiske metoder til fremme af hvad som helst :)

    Jeg synes det er en spændende problemformulering, der bestemt er noget at tage fat i - god skrivning, hvis der er noget der hedder sådan :)

    SvarSlet
  3. Tak i lige måde Inge, og kloge ord fra en klog kvinde :-) Du har jo ret, lige nu er det resultatet, der fylder, bagefter er det processen jeg har med mig.

    Pernille, tak, jeg håber at den problemformulering dels er konkret nok og dels at den belyses godt nok gennem mine litteraturvalg.
    Og jeg oplever også at begge ord bruges i flæng, nok mest redskab :-)

    SvarSlet
  4. Som altid er det spændende at læse med hos dig, Lene. Du kommer helt sikkert frem til et godt resultat!
    Rigtig god arbejdslyst med opgaven.

    SvarSlet
  5. I mitt hovud er ikkje redskap og verktøy det samme...
    verktøy er hammer, sag, skruejern osv - redskap brukes ute i hagen, på åkeren osv..
    men samtidig så har eg redskap i kjøkkenskuffa
    Kanskje orda går litt meir hand i hand enn eg først tenkte?

    SvarSlet
  6. Ja, som om! Det er jo hjerteblod at skrive opgave:-) Forskel på redkab og værktøj - det har jeg ikke tænkt over. Men jeg er overbevist om, at det er vigtigt at stole på, at man har, hvad man skal bruge for at udføre opgaven. For mangler den tillid og tryghed, så kan man have et helt redskabsskur eller en kæmpe værktøjskasse til ingen nytte. God arbejdslyst. (Her skrives begravelsestale.)

    SvarSlet
  7. Tak Marie, det håber jeg, men jeg har i hvert fald fået sat tanker i gang og fundet spændende litteratur :-)

    Ruth, jeg tænker over dine ord. redskab er noget man bruger eks til have eller i marken, en plov er et redskab men ikke et værktøj. En sav er et værktøj, men kan det ikke også være et redskab? En rive, er det et redskab, og hvad med en hækkesaks? ha nu har du fået mig til at tænke endnu mere :-)

    Charlotte, det er jo hjerteblod :-)
    Og tilliden og trygheden skal være til stede, det har du sandelig ret i- Jeg føler at det her gav nogle gode veje at gå, så må vi se.
    Begravelsestale må være et af de sværeste taler at skrive. At få sagt noget personligt og trøstende
    som de efterladte kan kende og bruge. Jeg ønsker for dig at ordene må komme nemt.

    SvarSlet
  8. værktøj, redskab eller artefakt kan man vel også sige?
    Lyder som en god problemformulering.
    Knus B.

    SvarSlet
  9. Tak Betina, og artefakt har jeg kun hørt i forbindelse med røntgenbilleder :-) så det er nyt for mig, at det kan bruges i den her forbindelse. Jeg lærer nyt hele tiden.

    SvarSlet