fredag, maj 13, 2011

LANGT OM LÆNGE: EN DØRÅBNING

Er man afhængig, når man får koldsved på panden ved tanken om, at blogger ville være nede i flere dage? Anyway, nu får du mit morgenindlæg:

Mens jeg er på badeværelset, fornemmer jeg ikke dagens vejrsituation, kun hvis det styrtregner eller tordner. Når jeg så er klar til at møde dagen, går jeg ud i bryggerset, hvor Laika og Istvan sover, nogle gange mener de ikke, at dagen er begyndt, de strækker sig dovent og bliver liggende, indtil jeg åbner døren. Andre dage står de på spring, og jeg bliver nødt til at minde dem om, at for at døren kan åbnes, må de træde lidt tilbage.

Når så døren åbnes, og de stormer ud af den, henter jeg avisen og tager en dyb indånding, her mærker jeg dagens begyndelse. I dag er luften lidt kold men dejligt sval efter en omgang hårtørring, fuglene er i gang med morgenkoncerten og solen sætter farver på skyerne.

P1000353

Mens jeg brygger te og smører mad til landmanden, gør jeg mig mentalt klar til dagens arbejde. Morgenmaden til mig selv føles som luksus i disse dage, der er rester af smagfulde jordbær fra onsdagens skønne besøg, og jeg nyder dem som topping på min A 38.

Gårsdagens arbejde passerer revy, og jeg overvejer, hvilke informationer, jeg skal videregive til det personale, der skal passe patienterne i dag, jeg har specialedag og skal forberede min præsentation i Hamborg. Det skal nok blive en god dag (og det blev det).

Må du også få en god dag aften.

P1000331

10 kommentarer:

  1. En smule afhængig måske :-) Min tanke går på hvordan du kan sende indlæg nu, når man ikke kan logge på blogger!

    SvarSlet
  2. Dejlige tanker på dagens start.
    God aften.

    SvarSlet
  3. Ja, det mærkes, når skidtet ikke fungerer - så savner man alle I andre!!

    SvarSlet
  4. det var da en dejlig start på dagen, og smukke billeder til dine smukke tanker...Dejligt at blogger er oppe igen...;-D god aften til dig..

    SvarSlet
  5. ja "man" er afhængig...det går altså ikke at blogger går ned!
    Det værste (for mig og andre måske?) er , at man får tanken :" Hvad har jeg gjort galt?"
    God weekend Lene

    SvarSlet
  6. Jamen.. hvorfor kan du, når andre ikke kan???
    (Det er selvfølgelig fordi du er speciel :-) )
    Hos Inge er det seneste indlæg forsvundet, jeg kan ikke kommentere, og hos dig kører det hele på skinner...?
    Mystisk - og jeg kunne vældig godt lide dit sidste billede.
    God weekend til dig herfra.

    SvarSlet
  7. Pia, jeg kunne godt logge på blogger, så jeg skyndte mig at sende mit indlæg til blogger :-) Jeg troede det var ordnet for alle.

    Tak Lotte, bedre sent end aldrig :-)

    Lavendel, jamen det var lige før jeg overvejede om jeg kunne blive gæsteblogger hos nogen og hvad med alle de kommentarer jeg gerne ville skrive:-)

    Tak i lige måde Annemarie, det skal jo fungere ellers bliver man helt dårlig :-)

    Tak i lige måde Anne, det troede jeg også først, men så fandt jeg deres bloggerstatus :-)

    Ellen, tak for din tiltro, jeg troede det virkede hos alle. Og jeg kan godt se, at Inges indlæg er forsvundet, ligeså er min kommentar til din kommentar til mit sidste indlæg.
    Tak for rosen, den sø giver mig ro og altså også gode motiver :-) Og god weekend til dig også.

    SvarSlet
  8. Jeg har checket i løbet af dagen. Det er fridag, og jeg havde rigtig gode idéer til skriveri. I stedet kan jeg konstatere, at det sidste indlæg er forsvundet med kommentarer.

    SvarSlet
  9. Lidt panik når der jo at gå i én:-) - Skønne billeder og dejlig beskrivelse af din morgen. Og dejligt, at det gik godt!

    SvarSlet
  10. Susanne, først nu går det op for mig, at mit sidste indlæg også er forsvundet!

    Charlotte, tak og ja lidt panik kommer der, for lige pludselig har man meget, man vil dele :-)

    SvarSlet