Min trofaste gåmakker, Laika, er altid parat til en gåtur og selv om vi ind imellem tænker, nu er det nu, vi skal have fat i dyrlægen, så ændrer billedet sig, når jeg tilbyder en gåtur. I dag måtte hun ikke løbe frit, for vi er ved at planere rabatter og så græs, så turen foregik i snor.
Det kom bag på mig, at der var så lummervarmt, og da vi kom hen i højmosen, hvor træer på begge sider af vejen dannede læ, tog varmen til. Laika havde dog ingen problemer med at følge med, vi fandt et godt gåturstempo sammen, så jeg valgte at tage 5 km turen.
På vejen hjem blev Laika langsommere, hun pustede noget, så jeg tog ikke nogen chance. Landmanden blev hidkaldt i bil og tog hende med. Efter masser af vand var hun frisk igen til at logre med halen, da jeg kom hjem.
Det var godt, der ikke var så varmt, da jeg lokkede min far ud at gå i går og i forgårs, han døjer meget med at svede ved den mindste anstrengelse, alle vi børn ligner ham, så vi ved, hvad der er i vente. Min bror må være den heldigste af os, han skal ikke døje med hedeture samtidig med ;-)
Hundene slapper af i bryggerset, jeg vil finde sofaen, en film og mit strikketøj.
Hentede han bare hende og lod dig gå det sidste stykke hjem alene... :-O... Super flotte billeder det lille nye kamera kan fange, og du ser de smukke motiver :-)
SvarSletja det er lummervarmt, godt at Laika kunne hentes...;-D
SvarSletInge, jeg ville da ikke køres ;-)
SvarSletOg tak, jeg er omgivet af smukke motiver.
Annemarie, det var godt ellers måtte vi have holdt en lang pause :-)
Hvor fint at Laika kunne blive hentet. Det er ved at være de tider, hvor vi skal have vand med til os selv og hundene, når vi er ude på længere ture.
SvarSletHa' en fin aften :)
Tak i lige måde Megan, og vi plejer ikke at have vand med, der plejer som regel at være en grøft med lidt vand, men ikke i dag ;-)
SvarSlet