torsdag, maj 05, 2011

LYSGLIMT

Normalt er jeg optimist, maler med de lyse farver, ser solen og den blå himmel fremfor de mørke skyer. Der er en anden side af mig, hvor jeg gribes af tungsind, hvor hjertet knuger sig sammen, og maven føles som en tung kugle. Den er kortvarig, den er let at aflede, en rask travetur (som er svær at tage sig sammen til, når humøret er sådan), manuelt arbejde som f.eks de der skvalderkål (det er også svært at tage sig sammen til), et lille smil eller en sjov bemærkning kan gøre det.

I dag sagde jeg til landmanden, smil! Hvad da? Du kommer altid bare ned og henter din mad, som jeg har smurt, og tekanden med te, jeg har brygget, og ser træt ud eller fraværende, jeg kunne godt bruge et smil, og det fik jeg. Senere hen kaldte han på mig, her på gården har vi mange fortællinger om Istvan, som ikke viger fra landmandens side, og nu lå hunden troligt foran trucksen, for sæt landmanden kørte uden ham. Der er højt op, så Istvan stillede sig med forpoterne på trucksen, hvorefter landmanden løftede bagpartiet op, og så kørte de to kammerater ud i det blå.

P1000243

P1000242

Og humøret har det nu bedre efter en stille latter over vores firbenede landbrugsmedhjælper. Det er godt, for jeg har en konfirmandtale og en have, der venter på mig.

God torsdag til dig.

6 kommentarer:

  1. Sikke en glæde sådanne to bedstevenner har af hinanden og det fik også et smil frem hos mig, både din fortælling og billederne...;-D Held og lykke med talen..

    SvarSlet
  2. Det er dejligt at blive sat pris på - og få et smil som tak :) Heldigt at dig tungsind ikke er så rodfæstet, det må være tungt at bære.

    Hvor er Istvan blevet stor - så flot han sidder der :)

    SvarSlet
  3. Du er så sej Lene.
    At bede om et smil istedet for at mule tilbage - det spejler din hjertevarme, selv når du er tungsindig og trist.
    Dejligt at kæresten og hundebassen kunne kalde smilet og lyset frem.
    Kærlige smil til dig fra mig

    SvarSlet
  4. Tak Annemarie, talen tog form mens jeg rykkede ukrudt op, to fluer med et smæk :-)

    Helle, det tænker jeg på hver gang jeg dykker, jeg ved jo det er kortvarigt, jeg ved at jeg kommer op igen, tænk hele tiden at være nede i det sorte og grå hul.
    Jeg er imponeret over, at han kan holde balancen der, og han er større end Laika nu.

    Tak Hanne, og de kloge siger jo, at sådan gør man opmærksom på, hvad man har brug for, og jeg tror helt sikkert også, det var derfor han kaldte på mig senere hen :-)

    SvarSlet
  5. Jeg smiler og blir varm om hjertet av å se bildene av bonden og hans hund på trucken. Det er en tett forbindelsen dem i mellom, det lyser lang vei.

    SvarSlet
  6. Elisabeth, de er tæt forbundne :-)

    SvarSlet