Hvornår holder man mon op med at bekymre sig?
Datteren kom i hus med første års eksamen i sidste uge med et flot 10 tal. Sønnen har virkelig læst og læst i håb om at overvinde eksamensangsten, som fik tag i ham i 9. klasse, hvor klappen gik ned. Totalt! Hans matematiklærer kan stadig fortælle om, hvordan han overhovedet ikke kunne nå vores søn, som normalt var rigtig god til matematik. Ingen pædagogiske virkemidler hjalp, og det plantede skrækken for, at det skulle ske igen.
Det er så ikke sket på gymnasiet, men nu hvor det virkelig gælder, hvor angsten for reeksamen og øget pres konstant lurer, stak spøgelset sit fæle hoved frem. Som sagt gjorde sønnen det eneste rigtig, forberedte sig så godt han kunne, studiegruppen brugte hinanden som sparringspartnere, og så kan man ikke gøre mere. 24 timers forberedelse var der, emnet var absolut det mindst ønskelige, så de gamle forældre gik her oppe i Vendsyssel og krydsede fingre og fødder, trak nærmest ikke vejret, maven snørede sig sammen, og da eksamenstidspunktet var passeret og passeret og passeret, blev spøgelset pludselig meget nærværende. Hvorfor ringer han ikke? Hvorfor hører vi ikke fra ham? Til sidst røg der en sms af sted til hans forlovede, og hun havde heldigvis fået besked. Han fik 10! Da jeg ringede til landmanden og fortalte det, svarede han med overskriften. Senere ringede sønnen, han skulle først rydde op, helt ærligt, det vigtigste er da at sende en sms til sine forældre ;-) Jeg lod, som om jeg ikke vidste noget, og så prøvede han endda at snøre mig, sagde med et trist tonefald, at det var gået okay, dumme knægt!
Det allerbedste ved det her er ikke karakteren, men at sønnen fik knækket koden til at forberede sig til eksamen, og at det hårde arbejde lønnede sig.
Godt gået og stort tillykke til den "dumme knægt"..;-D
SvarSletJa de kan være så dumme de knægte. Mine kunne gøre det samme. Jeg skriver af og til en reminder til dem ( de er altså voksne) " husk at moar'en er den vigtigste i verden" De svarer som regel JA,JA.
SvarSletGod sommer dag til jer alle,
Tillykke til ham - sådan er det, når far og mor begynder at komme i anden række ;)
SvarSletFlot. Tillykke med det. Og ja - Dumme knægt. Jeg ved ikke, hvor mange gange mine lige har glemt, at melde, at nu var de altså godt fremme. De tænker ikke over det. Jeg tænker ikke på andet.
SvarSletTillykke med dem begge.
SvarSletHvor er det godt at han har knækket koden. Det er så synd, når de er så nervøse, at det hele bare går i sort.
Og det er næsten lige så slemt for os forældre, men det tænker de selvfølgelig ikke så meget over.
God sommer :-)
Landmanden har ret... Dumme knægt.. ;-)
SvarSletStort tillykke til ham med sejren over den lammende eksamens angst, og til jer med ham. Det er ski godt gået.. Og det er det også af datteren :-)
Hvor er det flot gået af begge "børn". Jeg kan godt forstå, I trækker vejret lidt lettere nu.
SvarSletTak Annemarie, ja jeg håber han er rigtig godt tilpas lige nu :-)
SvarSletTak i lige måde folehave, vi må jo lære det ;-) vi er ikke de vigtigste mere.
Tak Helle, sådan er det og sådan skal det være :-)
Tak Suanne, jeg er helt holdt op med at lave aftaler om smser, for de glemmer altid og så bliver jeg bekymret :-) Vi andre klarede os jo godt nok uden, både forældre og unge dengang.
Tak Helle, egentlig er det jo godt at han ikke tænker over det, for han skal koncentrere sig om sit liv og så må vi vente ;-)
Tak Inge, ja de har begge gjort det godt, det er dejligt at gå på ferie med sådan et resultat :-)
Tak Eva, jeg skulle aldrig have spurgt hvornår han skulle op ;-) så havde det ikke fyldt så meget. Det har jeg så lært til næste år :-)
SvarSletÅh, hvor er det dejligt for ham. Sikke en triumf :-)
SvarSletOgså tillykke til hans forældre :-)
Fantastisk, hvor er det dejlig læsning, tillykke til både ham og de stolte forældre :-)
SvarSletOj, da! Gratulerer med flott overstått eksamen for sønnen din. Så godt at ikke eksamensangsten fikk ta overhånd.
SvarSletDet er en slitsom og stri tid for disse unge menneskene våre med lesing og eksamener. Vi har dem så tett i tankene våre, vi foreldrene, når det står på som værst for de unge. Det vil vi vel aldri slutte med?
Til lykke, både med at han har knækket koden og at det gik ham så flot! Altså, hvis de vidste, hvor slemt det er at gå "hjemme i Jylland" og vente på at de ringer
SvarSlet:-)
Tak Liselotte, jeg er så glad på hans vegne, det her har han selv klaret, ingen curlingmor ;-)
SvarSletTak Ella, han er også rigtig glad :-)og det er forældrene med.
Tak Elisabeth, nej vi holder vist aldrig op med at bekymre os :-)
Charlotte, ja hvis de vidste ;-) han ved det nu, og vi ved, at vi ikke skal forvente hurtige beskeder. Næste gang vil jeg ikke vide tidspunktet :-)
Tillykke med dem begge to :-)
SvarSletJa, vi lærer også hele tiden, vi forældre ;-)
Hvornår man holder op med at bekymre sig? Aldrig!
Tillykke med den "dumme" knægt.
SvarSletDejligt at han knækkede koden.
Jeg har lige sendt lillepigen til Nibefestival. Der er lagt op til en gedigen gang mor-pyller henover de næste 3 dage ;)
Bekymringerne varer livet ud :-)
SvarSletJeg har erfaret, at bekymringerne også er modsat. Somme tider har jeg tøvet lidt med at sende en besked. Hvad tror du der sker! Der kommer en sms... Er i landet! Eller jeg får en opringning og et spørgsmål, om vi er OK, fordi en ambulance kørte ned af vores vej, eller noget tilsvarende. Bekymringerne er gensidige, men de skal mindes om, at de ikke er spor anderleds tænkende end os forældre, men så kan de pludselig godt se det hele :-)