mandag, juni 20, 2011

HUSMORSYSLER

En af vores aftagere af kartofler kommer på besøg i dag, hvornår vides ikke, så nu er der ryddet op i hele hytten. Ikke fordi jeg tror, han vil se huset, det er vist mere kartoffelmarkerne, han er interesseret i, men i aften får jeg to kolleger til spisning, og de vil garanteret gerne se hele huset.

Vi skal genopleve vores konferencetur sammen og finde ud af, hvordan vi præsenterer det, vi hørte, for de andre på afdelingen. Jeg har inviteret dem til spisning, så indkøbssedlen er skrevet, nu mangler jeg bare at tage mig sammen til indkøb, bagning af muffins, lave forret og så et bad, før jeg kan komme i gang med at gennemkigge alle mine billeder fra konferencens forskellige foredrag. Alt gik så stærkt og på engelsk med stærk accent og rettet mod læger, så jeg begyndte som mange andre at tage billeder af powerpoints i håb om, at jeg herhjemme blev lidt klogere. Den proces har jeg så udsat og udsat og nu har jeg pludselig travlt. Lene i en nøddeskal.

Men i går aftes gik vi en lang tur med hundene fra sommerhuset, ned til stranden og hjem igen. Vi blev også budt på te og frugt af et andet hundepar, som her i deres efterlønstid hver aften kører ned med campingvognen på stranden, spiser aftensmad og ser solen gå ned. Vi hyggede os sammen med udsigt til hav, andre solnedgangskiggere i bil, gående, på motorcykel osv. Solen gik nu ned bag skyerne, men hav og himmel er altid afslappende at kigge på ;-)

P1010329

 

P1010331

P1010332

 

 

 

 

 

 

Må din dag byde på noget dejligt at kigge på.

6 kommentarer:

  1. Koselig med besøk.
    Og en god unskyldning for å rydde og ordne i huset, Hehe.
    Ønsker deg ei riktig god uke :)

    SvarSlet
  2. Flotte billeder.
    Tillykke med Istvan. Han er en dygtig hund med en god læremester.
    Det er sådan en oplagt inspiration til at rydde op, når man venter gæster. God dag til dig.

    SvarSlet
  3. Jeg elsker dine skønne billeder fra Vesterhavet.. :-) Du må have en dejlig husmoderlig dag.. :-)

    SvarSlet
  4. Himmel og hav, hvor er det smukt :-)
    Jeg elsker denne slags billeder.

    SvarSlet
  5. Sikke nogle vidunderlige billeder!
    Det må have været endnu bedre at være der selv ;-)

    Jeg skulle lige have læst op på et par dages fravær og jeg kan godt forstå du savner dine børn og morsnak! Håber det går dem godt!

    Og så skal jeg lige høre.. har I et sommerhus i nærheden eller hvad? Eller er jeg bare gået glip af noget?

    SvarSlet
  6. Tak Astrid, nu er jeg vist ved at være med :-)

    Tak Betty, nu er der ryddet op, bagt muffin, kigget billeder, så mangler jeg et bad :-)

    Tak Inge, og jeg elsker gåturene ved havet :-)

    Tak Ellen, man kan blive ved med at finde nye nuancer på himlen :-)

    Tak kong mor, vi har sommerhus 13 km fra gården, så landmanden kan arbejde mens jeg holder ferie :-)

    De unge mennesker har det godt, om 10 dage har begge ferie, det bliver godt for dem, og jeg ser dem nok efter deres udenlandsferie :-)

    SvarSlet