MAN SKAL REJSE SIG

ved det træ, hvor man er faldet. Selv om jeg har kørt i hårnålesving og kørt over andre pas, har jeg stadig en lille angst siddende i kroppen efter mødet med et pas i uvejr. Det var vores egen skyld, vi var blevet advaret, og i dag er det jo blevet en god historie, som kan fortælles med megen dramatik.

Ikke desto mindre havde vi besluttet, at turen gennem Østrig til Dolomitterne skulle gå gennem det her pas, Timmelsjoch, og passet ved siden af. Turen gennem Østrig gik stærkt, vi tog motorvejen fra Insbruck og hen til frakørslen til Sölden. Skiltene hænger der stadig, og de tyske, østrigske, slovenske og italienske motorcykelkørere kører stadig lige afsindigt, og de sammen med den dræbende kedsommelige motorvej gennem Tyskland er faktisk årsagen til, at vi nok ikke kører ned i alperne mere.

Det var dejligt vejr, ikke for varmt og ikke for koldt, og landmanden og jeg genopfriskede minder. Denne gang kørte vi turen fra Østrig til Italien, så minderne kom i bagvendt rækkefølge.

 

Denne gang standsede vi ved stedet, hvor man betaler gebyr for at køre over passet og nød udsigten.

På den italienske side kom så de mange skarpe hårnålesving, men solen skinnede, alt var godt, og der var tid til at holde pause og fotografere. Denne gang nød vi turen og udsigten, så jeg var glad for at vi valgte den vej over alperne til Dolomitterne.

Må din søndag blive god med plads til nærvær og samvær.