mandag, juli 18, 2011

PÅ DEN IGEN

Ferien er brugt, og den første arbejdsdag er overstået. Dagen gik hurtigt, jeg var sammen med en af vore gamle studerende, som har været så heldig (vi er også heldige) at få et lille ferievikariat på afdelingen. Selvom vore patienter kun havde brug for lidt hjælp til det praktiske, var der nok at se til. Angsten og bekymringen over det skete forsvinder jo ikke, fordi man er let ramt, tværtimod. Så jeg har snakket symptomer, jeg har snakket forholdsregler, jeg har snakket om kost og kolesterol. Jeg har lyttet til patienter, jeg har lyttet til kolleger, jeg har lyttet til tværfaglige samarbejdspartnere.

Jeg er træt nu, det tager lidt tid at få afkodet ferievanerne, jeg når lige at falde ind i dagsrytmen, før vi vender kajakken og tage aftenvagterne på. Sådan er det, vi er lagt sammen med den almene neurologiske afdeling, så jeg nød gensyn med gamle kolleger fra den tid, hvor vi var en stor afdeling. Og aftenvagterne giver mulighed for flere gensyn, det skal nok blive godt.

Nu vil jeg nyde, at regnen er vendt til sol og lette skyer – så længe det varer.

P1010752

God mandag til dig.

10 kommentarer:

  1. Ja det er en overgang å begynne på jobb igjen etter ferie. Men litt godt å komme tilbake til den vanlige dagen også.
    Ønsker deg ei god uke på jobb, og hjemme :)

    SvarSlet
  2. Så har du godt brugt ferie til salg :-) og jeg er ikke køber.. Glæder mig vildt til det bliver min tur om knap 3 uger.

    SvarSlet
  3. Også god mandag til dig! For mig tager det også tid at komme ind i hverdagens rytme igen. Mon ikke, det er et godt tegn på, at det er lykkedes virkelig at slippe alt i ferien?

    SvarSlet
  4. Tak Astrid, hverdagen er god, jeg skal bare lige i gang igen :-)

    Inge, det kan jeg da ikke forstå, den er ellers billig til salg ;-)

    Anne, jeg tror det, og det er godt :-)

    SvarSlet
  5. Det er saa skoent at kunne sige det er godt at komme paa job igen efter ferien. Du er meget heldig! :)

    SvarSlet
  6. Jeg har set dine feriebilleder. Hvor er bjergene smukke og stolte.
    Rigtig god tirsdag:-)

    SvarSlet
  7. Heldigvis har jeg også et job, der gør, at jeg altid vender tilbage fra ferie med godt humør.

    Jeg håber, at du også fik nydt dine sidste feriedage hjemme.

    En dejlig tirsdag til dig.

    SvarSlet
  8. Heldigvis er der stadig sommer og lyse aftener at nyde selvom man er "arbejdsramt". Og det er da ikke for varmt til at bestille noget i disse dage....

    SvarSlet
  9. Det tager lidt tid at afkode ferievanerne, men det er dejligt, at du er så glad for dit job, Lene. God tirsdag til dig!

    SvarSlet
  10. Tina, det er jeg nemlig :-)

    Tak i lige måde Ravheks :-)

    Tak i lige måde Susanne, jeg nød :-)

    Eva, det er med at være positiv, varmen kan vi ikke klage over ;-)

    Tak i lige måde Madame :-)

    SvarSlet