lørdag, juli 09, 2011

TRÆF

Hvert år arrangerer BMW et motorcykeltræf i Garmisch-Partenkirchen, det var 11. gang i år. og træffet gror sig større og større. I år var der 35.000 mennesker og et hav af motorcykler over alt i byen. Nogle overnatter i telte ved siden af træfpladsen, andre booker sig ind på hotellerne og ferielejlighederne i byen, andre må ud i omegnsbyerne for at finde overnatningsmuligheder, og i de tre dage, træffet varer, er der konstant en summen af motorcykler, fra man står op, til man går i seng. Nogle kører i bil, så de kun er der en dag, og tager måske deres børn med. Andre lægger træffet ind i ferieplanerne. Det sidste har vi så gjort de tre gange, vi har været med. Første år brugte vi tre dage til at komme der ned og to dage til at komme hjem. Anden gang tog vi turen derned på motorvej, så vi kun behøvede en overnatning på vejen derned og kørte videre ind i Østrig i 4 dage, hvorefter vi tog turen i et stræk hjem, 17 timer og 1500 km.

I år brugte vi samme koncept på turen derned. Vi kørte godt 1100 km ned til et hyggeligt Gasthaus med eget bryggeri i Adelsdorf i nærheden af Nürnberg, hvor vi også overnattede for 3 år siden. Det betød, at vi var i G-P ved middagstid næste dag.

Nu er vi der snart

I år var vi ikke alene, en MCkammerat manglede en kørekammerat, da hans kammerat var blevet opereret og derfor ikke måtte køre motorcykel, så vi tilbød, at han kunne være sammen med os på vores ferie videre i Dolomitterne, det blev en hyggelig tur med chance for at lære ham bedre at kende.

træfpladsen

Træffet er kæmpestort, og efter min mening har det nu nået det punkt, hvor yderlig succes vil kvæle den gode stemning. De forrige år var der mest sol, i år kom der vældig mange byger, men heldigvis var der telte med mange forskellige ting at kigge på, og hurtigt blev det solskin igen. 

udsigten fra hotelværelset

I år var vi faktisk kun på pladsen de to dage, fordi landmanden for første gang havde booket sig til en prøvekørsel om fredagen på en 1200 GS, det viste sig at være et godt valg, for hermed blev drømmen om sådan en lagt på hylden, vores egen var langt bedre :-)

Party i Garmisch-Partenkirchen

Jeg savnede at have haft tid til at se andet, men regnen gjorde, at det tog lang tid at komme rundt på pladsen, når man hele tiden skulle finde ly mellem regnbygerne. Spisningen foregik i partyteltet begge aftener, og jeg skal love for, at der var gang i den, der var ingen dansegulv, men så kunne man danse på bænkene, ingen kunne alligevel komme frem mellem de tætpakkede borde.

Søndag morgen var festen slut for vores vedkommende, vi hoppede på motorcyklerne og drog videre til Dolomitterne gennem Østrig.

Kan du se mig på vej til arbejde?

7 kommentarer:

  1. Hvis du lige hækler et par terninger til forruden, så er du skisme godt kørende;)))

    SvarSlet
  2. Det lyder som en skøn tur I har været på - jeg er helt vild med det område, Sydtyskland, Østrig, Norditalien. Glæder mig til at følge med i ferien, selvom du er kommet hjem :-)

    SvarSlet
  3. Hanne, jeps jeg bliver så smart :-)

    Marianne, jeg er også vild med området,men der er godt nok langt derned på en motorcykel:-)

    SvarSlet
  4. 1100 km på en dag.. Hold da op en lang tur at køre på en dag.. gør det ikke lidt ondt at sidde ned når man endelig er der.. :-)

    SvarSlet
  5. Det er helt tydeligt ved at vokse sig stort... og måske også lidt for stort, som du er inde på.
    Minder lidt om Roskildefestivalen, hvor jeg var med det andet år, den blev holdt. Så kom jeg der ikke mere :-)
    Det gør så ikke landskaberne ringere at se på - det er et helt vidunderligt område.
    I øvrigt er det en dejlig fartbølle at se på ;-)

    SvarSlet
  6. Det siste bilder der var jo et flott bilde av en eksosrype.
    Koselig med Mc-treff. MEn dette var da et enormt stort treff.
    Var på treff I Sverige, men det var et mer privat treff. Bare 8 sykler og en bil. Men kjempekoselig. Det var da litt av noen etapper dere kjører. Vi kjørte den lengste etappen på vei nedover til Sverige. Den var på 630 km. Da var det godt å slippe å sette seg på sykkelen igjen dagen etter. hehe. Men du sitter nok litt bedre på den dere har.
    Ha en god søndag :)

    SvarSlet
  7. Inge, vi holder pause ca hver 1½ - 2 time, og jeg døjer aldrig med bagdelen, mere med stive hofter :-)

    Tak Ellen, området er så smukt, men der er frygteligt langt derned på motorvej. Og jeg har aldrig været på festival, mon det er for sent nu med en Roskildetur :-)

    Tak Astrid, jeg sidder godt på motorcyklen, men 1100 km er langt, især på motorvej, det er så kedeligt :-)

    SvarSlet