tirsdag, august 23, 2011

HØSTTID

Der høstes på fuld kraft, kornet er netop blevet bedømt til så god en kvalitet, at det kan bruges til maltbyg, det er en god nyhed. Normalt kører mejetærskeren først ud, når duggen er af kornet, men med den vejrudsigt der foreligger, må der betales for at tørre kornet, det er vigtigere at få høstet. Hvis virkelig udsigten holder stik, kan vi godt se i vejviseren efter høstdage de næste mange dage. Vi håber, regnen først kommer sent i aften, så vi når at få en lang høstdag.

200611090030_cms6dognnordjylland

Får jeg lavet noget? Nu er der lavet blommemarmelade og stikkelsbærmarmelade, jeg mangler endnu at gøre de sidste plukkede blommer i stand, jeg har ikke besluttet, om de skal i fryseren, eller om de skal syltes. Kontorarbejdet er udført, en vaskemaskinfuld skal hænges til tørre, flere skal vaskes. Der er bagt boller både i dag og i går, så der er nok til de næste dage, hvor jeg skal på arbejde, for tænk nu hvis regnen gik udenom Danmark, så skal der være brød nok til sultne høstfolk.

DSC03933

Jeg fik snakket med min afdelingssygeplejerske i går og kunne hermed lægge weekendens vagt på plads i hjernen, og i dag har jeg arrangeret et besøg hos en dejlig svigerinde. Jeg glæder mig. Jeg er så heldig, at jeg har 9 skønne svigerinder og  3 søstre af samme kaliber, det er da en rigdom uden lige.

DSC03930

Aftensmaden bliver resterne af gårsdagens kalkunbrystet fyldt med abrikos, svesker, rasp og sennep og dertil kartofler i fad, jeg håber, det bliver sent, inden jeg skal sætte det på bordet.

DSC03929

God dag til dig.

DSC03935

3 kommentarer:

  1. Jeg håber virkelig at regnen holder sig langt væk så I kan nå at få høsten i hus...En dejlig dag til dig også..;)

    SvarSlet
  2. Fra pålidelig kilde har jeg netop hørt i dag, at der altid kommer ti gode dage i september(det er så undtagen det år, jeg blev født, hvor de først kom i oktober) Men jeg tror nu også, jeg ville sætte fuld fart på mejetærskeren, selvom det var mange års landmandserfaring der talte ;-)

    SvarSlet
  3. Tak Annemarie, det går med hiv og sving, der er så blødt derude, men de kører endnu :-)

    Pollyanna, normalt er landmanden også fortrøstningsfuld, men lige nu tør han ikke tage chancen ;-)

    SvarSlet