fredag, august 12, 2011

UDEN HAT OG BRILLER

Hat eller kappe er jeg trods alt for ung til at have båret i Danmark, men i England for 35 år siden brugte jeg det hver dag på mit arbejde som ufaglært sygehjælper på Nuffield Orthopaedic Centre, det var et ømt syn.

Briller har jeg derimod brugt i 36 år, og jeg føler mig lidt fortabt uden dem. I dag måtte jeg dog undvære dem 15 minutter på arbejde. Så lang tid tager en MR scanning nemlig, og selvom brillerne er af titanium, så turde personalet ikke risikere, at der evt. var lidt metal i dem. Det var nu ikke mig, der skulle scannes, men en patient. Jeg vurderede, at det var bedst med et kendt personale til at berolige, hvis vedkommende skulle få klaustrofobi, så derfor sad jeg der i rummet på en stol med høretelefoner på. MRscanner larmer – meget. Men med høretelefoner blev den monotone dumpe lyd nærmest en mediativ musikmelodi, tankerne fik lov til at flyve, mens jeg kiggede på patienten, som lå fuldstændig stille under hele seancen.

Nu er det weekend, mejetærskeren har kørt sine første runder i aften, og vi krydser fingre for godt vejr hele weekenden. Morgenturen på vej til arbejdet blev i det dejligste solskin.

P1020239

11 kommentarer:

  1. Uhmmm jeg kan næsten dufte den nyhøstede mark.
    Dejligt billede.
    Rigtig god weekend. Håber solen vil skinne på mejetærskeren ;)

    SvarSlet
  2. Så fint at du havde tid til at sidde hos patienten. Jeg tror, det betyder meget.
    Dejlig høstbillede.

    SvarSlet
  3. Uhmmm... det dufter helt her over. God hoest!

    SvarSlet
  4. Jeg krydser også fingre for tørvejr til jer. Jeg så nogen marker, der stod under vand i nyhederne,- det var vist på Lolland eller deromkring. Uh, et trist syn.

    God weekend.

    SvarSlet
  5. Fint at du kunne få lov at være med og på den måde berolige patienten...Ja det er lige før man kan dufte naturen..;-D

    SvarSlet
  6. Som brille bærer kan jeg sagtens sætte mig ind i hvordan det er, at skulle undvære dem - om det så bare er 15 minutter. Det er som om alle sanser bliver sløvet samtidigt!
    Det er et flot billede du har taget.

    SvarSlet
  7. Kjørte gjennom nærområdet ditt i går ettermiddag, på vei fra København til Lønstrup og siden Hirtshals (ferje). Det var så vakker kveldssol, nydelig gyldne farger fra fullmodne åkre, flokker med duer samlet seg for å spise rester av korn der skurtrekseren hadde slått. Vi nøt stekt rødspette på restaurant i Lønsstrup, mens solens siste stråler varmet ansiktene våre. Vi ruslet ned på stranden, kjente vinden ruske i håret og i marehalmen. På den måten hadde vi en god avslutning på en flott ferie i "pannekakelandet".

    Danmark er et vakkert land. Flatt, frodig, vennlig og vakkert.

    SvarSlet
  8. Jeg har et fint billede af min mor med kappe, fra dengang hun var noget nær nyudsprunget sygeplejeske.
    MRscanneren, har hun også haft fingre i, da hun var blandt dem, der blev udvalgt til at arbejde med den store fine sag, Spies engang for mange år siden donerede til Hvidovre Hospital.

    En af mine kolleger har været gennem et par gange, de sidste måneder. Hun har kunne fortælle om klaustrofobiske oplevelser. Jeg synes det er et flot træk, at du valgte at være med :)

    SvarSlet
  9. Tak Hanne, dagen er i hvert fald startet flot, så vi krydser fingre :-)

    Tak Betty, patienten lå i hvert fald stille, om det var min indflydelse eller ej vides ikke :-)

    Tak Tina, duften af høst er skøn :-)

    Tak i lige måde Eva :-) ja det var virkelig et trist syn, landmanden her blev helt stille, da han så billederne.

    Tak Annemarie, sanserne nyder rigtig de smukke farver og duftene her i sensommeren :-)

    Tak Oline, sløvede sanser er et godt udtryk :-)

    Elisabeth, havde jeg vidst det, skulle du jo have været indenfor til kaffe/te, jeg var hjemme ved 16 tiden :-)
    Og tak for din smukke beskrivelse af min smukke egn :-)

    Tak Pernille, hvor er det sjovt at læse om dine minder af en mor med kappe :-) MR scanneren larmer virkelig meget, og når det er hjernen, der skal tages billeder af får de et maskestativ ala Hannibal the animal ned over hovedet, jeg kan godt forstå, hvis din kollega får lettere klaustrofobi, jeg skulle jo heldigvis sidde udenfor scanneren.

    SvarSlet
  10. Fantastisk billede Lene, håber ikke jeres høst går op i hat og briller. :-)

    SvarSlet
  11. Tak Inge, det tror jeg ikke at høsten gør :-)

    SvarSlet