søndag, oktober 30, 2011

SIKKE EN WEEKEND

Op tidlig lørdag morgen for at bage butterdejssnegle til aftenens gourmetmiddag, og mens de bagte og jeg badede, talte jeg højt for endnu en gang at tænke formiddagens indlæg igennem. Det blev en herlig formiddag, Charlottes arbejdssted er en smuk kirke, som kan rumme alle mulige slags aktiviteter, spejderrum, smuk samlingssal, smuk kirkesal, et indbydende samtalerum i farver, som indbyder til ro og nærvær. Selve arrangementet gik godt, 70 kvinder var mødt op for først at spise brunch sammen – og hvilken brunch! Hjemmelavet fra ende til anden, hjemmelavet tykmælk med hjemmelavet mysli, hjemmebagte boller og brød, tærter, lasagne og æblekage som sød afslutning. Og da jeg gik på, kom strikketøjet frem hos mange, det gik godt, jeg fik snakket så meget og folk spurgte, så vi overskred tiden. Det blev en dejlig formiddag, som var blevet til eftermiddag, da jeg kørte. Efterfølgende kan jeg sagtens finde ting, jeg også gerne ville have fortalt eller have set på med en anden indfaldsvinkel, men sådan er det vel altid, når man har meget på hjertet.

P1020613

Hjemme på gården ventede landmanden, for næste arrangement stod i kø, resten af dagen var sammen med 4 vennepar, hvor to af mændene i ugevis havde forberedt en herlig gourmetmiddag. Igen igen overgik de vores forventninger, vine og mad passede sammen som fod i hose. Landmanden og frue nippede kun til vinene, for vi måtte køre hjem over midnat. Heldigvis opdagede jeg, at natten var en time længere, hvilket betød, at vi kunne nå at sove 5½ time, før næste projekt skulle effektueres. Søn og svigerdatter blev hentet hos svigerfamilien klokken 8, så vi kunne nå med færge og nå til hovedstaden ved middagstid for at se på lejligheder. Vi hyggede os på færgen med rundstykker og te, og det er ikke sidste gang, at jeg lokker landmanden til at tage denne vej i stedet for over broen, det var rart med en pause i køreturen. Kl12.30 så vi første lejlighed, kl. 16 kyssede vi de unge mennesker farvel efter at have set på i alt 4 lejligheder. Nu er vi landet hjemme på gården igen, landmanden ser fjernsyn, jeg har rigtig mange sider, der skal læses til i morgen, men vi hygger os med te og svigerdatterens mors helt fantastiske nøddetærte. Sikke en weekend vi har haft.

P1020622

15 kommentarer:

  1. I har sørme ikke spildt tiden i denne weekend Lene, det lyder faktisk som en forrygende dejlig weekend. Håber du får mange timers søvn i nat. :-)

    SvarSlet
  2. Inge, godt jeg først skal møde kl. 9 for jeg er endnu ikke kommet i gang med at læse, men NU lukker jeg computeren ned :-) Må du sove godt og jeg håber på at jeg snart kan blive i Kbh længe nok til et blogtræf, ellers må vi ha dig herover :-)

    SvarSlet
  3. Sikke mange dejlige oplevelser og aktiviteter I har haft

    SvarSlet
  4. Betty, det har været skønt :-)

    SvarSlet
  5. Jammen har dere hatt ei innholdsrik helg. Rukket utrilig mange ting syns jeg. Selv har jeg jobbet i helga, men også rukket litt andre ting.
    Ønsker deg ei herlig uke :)

    SvarSlet
  6. Det har da været helt vildt - men jeg er meget glad for dit dejlige indlæg i Café Qvindfolk. Der mærkede ingen, at du havde så travlt:-) De børn får os til at tage nogen ture, og jeg holder også af færgen, i hvertfald den ene vej. Nu alt godt med studierne.

    SvarSlet
  7. Du har haft meget at se til i weekenden. Men dejligt, når det går godt.

    Her tidligt mandag morgen kunne man godt lige have brugt en ekstra fridag, men sådan er det jo ikke, desværre. Op på hesten!

    God mandag.

    SvarSlet
  8. Jeg blev helt forpustet :) Men det lyder nu som den liv- og overskudsgivende travlhed, så er det til at leve med. God mandag.

    SvarSlet
  9. Hej Lene. Dejlig weekend I har haft. Min kæreste har også fået mig overbevist om det gode i at tage færgen i stedet for broen. Jeg har i mange år altid kørt nedenom, når jeg skulle til Himmerland, men nu tager vi næsten altid Molslinien. Det lille afbræk er skønt og turen føles ikke så lang.
    Ha' en herlig uge. Og jeg håber søn og svigerdatter finder en god lejlighed herovre.

    SvarSlet
  10. Sikke en spændende weekend, Lene! Jeg holder selv meget af, når vi sejler til Jylland og får et lille break på den lange tur.

    SvarSlet
  11. Sidder og skal bruge din blog i en opgave, hvor er den dog bare livsbekræftende. Kh en anonym bruger. :)

    SvarSlet
  12. Sikke en fart og sikke en masse mad I har været udsat for..Lyder dog til at det har været en dejlig weekend...EN god uge til dig..;D

    SvarSlet
  13. Tak i lige måde Astrid, ja vi var godt trætte i går (og i dag) :-)

    Tak Charlotte, jeg havde bestemt at nyde hver begivenhed og ikke tænke frem :-)

    Tak i lige måde Eva, nu er det aften, der skal laves mad, læses og gås tur, godt jeg lige har spist KAGE :-)

    Tak i lige måde Helle, det var en dejlig weekend,men jeg er et gammelt skrog som godt kan mærke det i dag ;-)

    Tak i lige måde Dorthe, vi vil forsøge at tage færgen en gang imellem, men ofte bestemmer vi os hurtigt for at nu har vi tid og så af sted :-)

    Madame, det er rigtig hyggeligt og jeg mindes de utallige færgeture som barn med madpakke og tid til leg på færgen :-)

    kære anonym bruger, tak og hov hov, nu bliver jeg jo nysgerrig, i hvilken forbindelse skal du bruge min blog? ;-)

    Tak Annemarie og i lige måde. Nu er jeg så utilpas, for jeg bildte mig ind at træthed kunne spises væk med to stykker kage ;-)

    SvarSlet
  14. Puh! Imponert over tempoet ditt, Lene og alt du/dere har rukket i løpet av weekenden.

    Av og til blir det slik, tett på med sosiale happenings. Slik har vi det også av og til, selvom jeg prøver å styre unna det hvis jeg kan.
    Godt det ikke er slik hver helg... (syns nå jeg for egen del)

    SvarSlet
  15. Elisabeth, jeg kunne heller ikke klare det tempo hver weekend :-)

    SvarSlet