mandag, november 21, 2011

ENSFORMIGT

Hvor jeg på de tidligere diplommodul, når vi kom til opgaveskrivning, kunne stå op, trække i hjemmetøjet og sætte mig ved computeren, skal jeg nu gøres klar til pænt brug fra morgenstunden. Nu er der bagt boller, og hjemmelavet blommesyltetøj er fundet frem, der skal lidt ekstra til på sådanne grå novemberdage, når vi sidder på skolen fra 9 – 15 hver eneste dag. Jeg er i en god gruppe, vi kommer vidt omkring, men er samtidig struktureret. I dag skal vi have sendt problemformulering af sted til vores vejleder, det bliver spændende, om hun skyder den helt i sænk i morgen, jeg har nemlig svært ved at mærke, om vi er på rette spor. Det er dog en del af den proces at skrive opgave, jeg kender følelsen, og denne gang har jeg 3 andre til at hjælpe mig med ikke at gå i stå pga. den følelse.

Overskriften går ikke på gruppearbejdet, men mere på det, der kommer her på bloggen, der er ikke megen overskud til blogskriverier, og hverdagen kan godt føles mørk og søvnig, dagslyset ser jeg jo nærmest ikke. Gåturene ligger stille lige nu, men de skal i gang, for jeg savner  følelsen af frisk luft ned i lungerne og vindblæst hår, og jeg har jo overbevist mig selv om, at de godt kan gøres i mørke.

Må du få en god hverdagsmandag.

P1020732

Det er altid godt med en livline

5 kommentarer:

  1. Kan I ikke aftale afslappet dresscode i gruppen?
    Så kan I sidde i hjemmebuks og med højt hår;=)
    God arbejdslyst med problemformuleringen.

    SvarSlet
  2. Dagslys ser jeg også kun i weekenderne, og så fra vinduerne på kontoret.. Hav en dejlig dag Lene.

    SvarSlet
  3. Ja, at kunne opholde sig ude i dagslys er et weekendfænomen, men nu er der kun en måned til det går den rigtige vej igen :-)
    God videre studere- og problemformuleringsfærd...

    SvarSlet
  4. Fortsat rigtig god arbejdslyst til dig. Kærlige hilsener fra et gråt og trist Holland.

    SvarSlet
  5. Tak Hanne, de andre i gruppen er fortrøstningsfuld, jeg ved ikke hvad jeg er ;-)Den med hjemmetøjet og høj hår foreslår jeg i morgen.

    Tak Inge, vi sidder i et åbent grupperum ud mod midten og kun ovenlysvinduer øverst oppe i 4. sals højde :-)

    Tak Ellen, og i weeekenden ryddede jeg op inde, og læste inde, så måske er det derfor at jeg mangler luft lige nu :-)

    Tak Anette, også gråt i Holland, så er det ikke der solen skal komme fra :-)

    SvarSlet