tirsdag, november 29, 2011

MIDT I MØRKET

Udenfor vil det ikke rigtig blive lyst, det blæser, og regnen truer. Indenfor er der lunt og godt, jeg tænder lys rundt omkring i stuen , levende lys vel at mærke, kun lampen over arbejdsbordet får lov til at blande sig. I nat kunne jeg skrive, så nu retter jeg til og håber på, at skriveblokeringen er over, så jeg kan komme videre.

Mens jeg tændte lysene, tænkte jeg på livets gang og på forældre, som må erkende, at den rækkefølge vi kom ind i verdenen på, ikke nødvendigvis er den rækkefølge, vi forlader verdenen på. Jeg tænker på min mormor, som måtte deltage i to af sine 5 børns begravelser (de blev 19 og 52 år). Jeg tænker på min søster, som har gjort det samme, blot var de noget yngre (6 timer og 15 år). Jeg tænker på jer, som også har mistet børn; børn, som var voksne, børn, der var på vej ud i livet, eller børn som kun akkurat fik lov til at mærke livet.

DSC04669

Sådanne tanker sætter opgaveskrivningsproblemer på plads langt nede på livets udfordringsliste. Jeg er dybt taknemlig for mit liv, jeg er dybt taknemlig for, at jeg har mødt mennesker, som gider mig og vil være sammen med mig og som beriger mit liv. Jeg håber for hver og en af jer, der har mistet, at livet har fundet sin klang igen, livet bliver aldrig det samme, livet vil altid have molklangen med sig, og sådan må det være. Jeg håber, at I stadig kan le og sanse verdenen som det smukke sted, det også er. Må denne dag omfavne jer blidt og kærligt.

DSC04672

13 kommentarer:

  1. Hvor smukt sagt, tak Lene.

    SvarSlet
  2. Selv tak, Helle :-)

    Tak Inge :-)

    SvarSlet
  3. Tak Lene - og må den også omfavne dig lige tilpas :-)

    SvarSlet
  4. Lene, hvor er det smukt, tak skal du have.
    Jeg ser, at du nu har fået hul på opgaven, fortsat rigtig god arbejdslyst.

    SvarSlet
  5. Tak Liselotte :-)

    Tak Anette :-)

    SvarSlet
  6. Utroligt nok giver livet nogle "tæsk" undervejs, og det gør ondt.
    At man rejser sig igen efter dem er også utroligt...måske livet bare er det mest utrolige vi har. Jeg ville ikke være foruden. Må dagen i dag også omfavne dig ;-)

    SvarSlet
  7. Meget smukt skrevet. Det sætter tanker i gang. Smukt. Og det samme til dig. Hilsen Lise Lotte

    SvarSlet
  8. Smukt indlæg Lene,når jeg læser det går mine tanker til Norge og Anders Behring offere,så unge og lige begyndt, at tave hul voksenlivet, men jeg håber og ønsker de overlevende kan komme videre med deres liv.

    SvarSlet
  9. Tak Lene. Det kan lyde så hult, men netop det lille liv har været med til at sætte farver på det, der er kommet efter. Det er så fint skrevet.

    SvarSlet
  10. For et nydelig innlegg, Lene. Du er god på å formidle og skrive ned her på bloggen.

    God det løsnet med skrivingen for deg i natt. Lykke til videre.

    Sov godt.

    SvarSlet
  11. Tak Rav og Krat, ja livet er utroligt :-)

    Tak Lise Lotte og velkommen her og i blogland, jeg kan se på din blog, at du lige er startet :-) Nåede desværre ikke at kommentere.

    Tak Conny :-) jeg kan følge dig i dine ønsker og håb for de overlevende.

    Tak Susanne, for mig lyder det ikke hult, hvert et menneskeliv sætter spor i os andre :-)

    Tak Elisabeth, jeg sov godt :-)

    SvarSlet
  12. Tak, Lene - det gik lige i hjertet (og øjnene) på mig

    SvarSlet