torsdag, februar 23, 2012

SELVERKENDELSE

Jeg skriver optimistiske indlæg, jeg lader som om, at jeg har styr på det, men det er min måde at håndtere det faktum, at jeg i dag er helt nede rent opgaveskrivning. Jeg kan overhovedet ikke finde hoved eller hale i det her, jeg har lyst til at ringe til en ven eller spørge publikum, men samtidig har jeg også en erkendelse af mig selv, som lige nøjagtig er at sådan valgte jeg i mange år at håndtere problemer: hjælp mig. Jeg ved nu, at jeg kan selv, jeg ved også nu, at jeg er blevet mere stædig med årene, det her skal jeg selv klare, her skal ikke ringes i tide og utide til studiekammerater eller kolleger, og faktum er jo, at jeg i de 3 opgaver jeg har skrevet indtil nu har fået 7 og 2 x 10, så helt dum til opgaveskrivning er jeg ikke.

Der er ingen udvej, den her opgave skal afleveres på onsdag, jeg har en livline, der hedder, at jeg må sende mail med konkrete og få spørgsmål til min vejleder på mandag, når hun vender tilbage fra vinterferie. Den livline skal bruges klogt, så weekenden er inddraget til opgaveskrivning. Jeg gad da godt være min studiekammerat, men sådan er jeg ikke, og det ved jeg! Jeg er mig, jeg går omveje for at nå til resultatet, jeg dummer mig, jeg erkender det, jeg tager ved lære af det, jeg bliver ved, og så griner jeg af mig selv, det sidste er en god egenskab at have i mine øjne. Jeg tror, jeg går en tur i den friske blæst. Overspringshandling ? Måske eller min vej at gå.

P1030080

16 kommentarer:

  1. Selverkendelse er en god ting.. og at kunne grine med og af sig selv er så godt.. Det får også ofte mig videre.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, jeg synes ofte, at mennesker, der ikke kan grine af sig selv, nemt bliver stivstikkere :-)

      Slet
  2. Man skal kunne grine af sig selv, og du har da klaret det godt i dine andre opgaver så mon ikke du finder dig selv og får skrevet din opgave..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, det satser jeg på :-)

      Slet
  3. Jeg håber, du er blevet blæst godt igennem og har grinet lidt i skægget undervejs, så du kan gå frisk til opgaven igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, jeg tog ned til min far efter gåturen, så jeg starter frisk i morgentidlig :-)

      Slet
  4. Held og lykke med at komme i land med opgaveskrivningen - jeg er sikker på det lykkes i fin stil

    kh Anette

    SvarSlet
  5. Puha - det er lige præcis sådan det er når man laver projekt. Kaos råder, indtil man har skudt sig rigtigt ind på problemformuleringen, så falder det hele på plads, og intet af det man har skrottet undervejs er spildt, for det var vigtige sten på vejen. Men puha, jeg kan godt huske følelsen. Bare klø på - du bliver færdig, og jeg er sikker på at du kommer frem til nogle løsningsforslag som er både velunderbyggede og peger fremad.
    Pøj pøj endnu engang, fra mig som "heldigvis" ikke skriver opgave, og derfor har god tid til strikketøjet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sigrid, jeg klør på i morgen igen :-)

      Slet
  6. Synes det lyder som om du har gennemskuet dig selv. Det er da en kæmpe fordel på den måde at kunne holde sig selv fast i en process! Synes det lyder som om du har fat i den helt rigtige ende - måske ikke med opgavens indhold, men så i hvert fald med dig selv :-) Rigtig god "kamp"lyst fortsat"

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne, det er godt at kende sig selv :-)

      Slet
  7. Selvironi og uhøjtidelighed er nogle af de menneskelige egenskaber jeg sætter højt. Du arbejder vist bedst under pres, det gør jeg også - uanset, hvor tit jeg lover mig selv at denne gang.... vil jeg være i god tid, så bliver det altid i sidste øjeblik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pollyanna, så er vi to af den slags :-)

      Slet
  8. Tak for hjælpen med bloggen - nu fungerer det igen:-)
    Og alt godt med arbejdet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det var dejligt at høre og tak :-)

      Slet